torsdag, august 31, 2017

Hverdagssus

Hvad giver dig et sus af tilfredshed i hverdagen? Jeg har før nævnt mit problem med, at mine succesoplevelser som sygeplejerske er i samværet med patienter og pårørende. I og med det jo rent faktisk ikke er det, jeg får løn for at lave, så kan jeg nemt komme til at tvivle på mig selv i min funktion. Heldigvis kender jeg mig selv så godt, at jeg får stoppet tankerne og lader fornuften råde. Men i dag fik jeg faktisk en følelse af, at mine kolleger stoler på, at jeg vil dem det bedste og også arbejder for at støtte og hjælpe dem. Og det var en fed fornemmelse at stå med på en træt dag.

Landmanden sagde søndag aften, da vi kørte hjem, at vi var lidt seje. Vi er gode til at arbejde sammen og give den hele armen, når det kræves. Vi kan dog også mærke, at vi ikke er 30 mere, så vi var forberedte på, at kroppen krævede sin betaling i denne uge.

I går havde jeg en af mine lange arbejdsdage, undervisning af tidligere patienter og pårørende i kost og kolesterol startede igen, hvor jeg deltog med en halv times indlæg. Jeg var først hjemme ved 20 tiden og så skulle der ryddes op, så rengøringsfirmaet havde en chance for at komme til i dag, så det var en stadig træt Lene, der stod op i morges.

Udenfor var der endnu ikke helt lyst klokken seks, da jeg drog af sted. Det mærkes tydeligt, at efteråret banker på. Høsten måtte holde pause pga. regnen, men vi håber, vejrudsigten holder, hvad den lover, for så kan vi forhåbentlig have høsten i hus i løbet af næste uge.

Jeg sluttede dagen af med en god oplevelse ved at modtage en patient. Patienten var ramt i højre side af hjernen og havde svært ved at mærke sin venstre side. Det så jeg blandt andet ved, at patienten hele tiden kørte rundt med sit højre ben (det ikke ramte) og flyttede sig frem og tilbage i sengen, så godt det nu kunne lade sig gøre, når hele venstre side er lam. Jeg begyndte at lejre patienten efter LINprincipperne med dyner og puder. jeg gav taktile stimuli (stimuli til følesansen) og efter lidt tid faldt patientens krop til ro. Det kan man vist kalde sandwichmodellen, jeg startede og sluttede med en god oplevelse, resten af dagen var også god, men de to oplevelser gav mig et sus af tilfredshed med min dag i dag. Hvad med dig?

DSC_4460

14 kommentarer:

  1. Et svært spørgsmål (for mig), for det ved jeg først, når jeg får 'suset', for det kan være af alle mulige grunde.
    Jeg ved dog, at jeg får en dyb følelse af tilfredshed med tilværelsen hver eneste gang, jeg sætter mig op i vores shelter og nyder udsigten - men det er nok ikke helt det, du mener :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, måske ikke helt, men det er i hvert fald hverdagens lille under at have sådan et skønt sted :-) Din farvning, når den bliver som den skal, er måske et bud?

      Slet
  2. Dejligt, du havde suse-oplevelser 🙂 Min arbejdstirsdag opførte sig meget mandagsagtigt med ting, der skulle laves om pga andres fejl. Øv. Til gengæld startede tysk-holdet op igen, og det var så hyggeligt, god fredag til dig 🙂

    SvarSlet
    Svar
    1. Arbejdstorsdag skulle der stå ...

      Slet
    2. Mandagsdage på torsdage skal forbydes ;-)

      Slet
    3. Og torsdag kan hurtigt blive til tirsdage og omvendt :-)

      Slet
  3. Jeg har flere ting der giver et sus. Der er dem der kommer helt uventet, og jeg ikke altid kan beskrive hvorfor, og så det altid at hører mine børnebørns stemmer, være i selskab med dem. Sidst men ikke mindst efter en god gang træning i det lokale fitnesscenter, om det er i sus eller et kick, energiniveauet stiger, og det er et sus for mig.
    Ønsker dig en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Karin og det er dejlige sus, du får :-)

      Slet
  4. Et sus af tilfredshed/glæde... er vist oftest i mødet med mennesker. Det være herhjemme, hos mor, i butikker, tilfældige steder ude i hverdagen... Eller bare synes af en smuk blomst, en udsigt, en solnedgang (jeg er ikke vågen til solopgang!) Det giver den stille livsglæde.
    Et vellykket projekt... på arbejde eller i fritiden er også anledning til glæde. Og lyst til at fortsætte....
    God hverdag til dig og dine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Anne, gode bud på livsglæden i hverdagen. Mennesker gør også noget godt for mig :-)

      Slet
  5. Et sus...jamen det er jo når tingene lykkes, og alle er glade. Her fik vi høstet det sidste onsdag inden regnen kom...og i dag står den på høst æbleskiver sammen med naboerne. Det er en go´ og hyggelig dag. Go´ weekend til jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Joan, og tillykke med veloverstået høst :-)

      Slet
  6. Hanne, det er guld værd at have sådanne mennekser i sit liv :-)

    SvarSlet
  7. Min familie er nu en helt ny, så stop dine bekymringer og tag din medicin og sæt familien fri for den dødelige sygdom, der ikke holder nogen respekt for familiens harmoni. Gør dit helbred bedre ved at bruge cannabisolie i din hverdag. kontakt læge Patrick på :( drpatrickoscar@yandex.com ) for alle former for kræftbehandling

    SvarSlet