fredag, august 04, 2017

Flyv op imod himlen og bed om dejligt vejr

Jeg har ikke lige fundet en mariehøne, sangen beder mig om at bevare lidt af barnetroen, men jeg tror nok desværre ikke så meget på, at vejret ændrer sig, selv om jeg fandt en mariehøne. Jeg burde bage, men jeg gør alt muligt andet, jeg er flyttet hjem igen efter fem uger i sommerhuset. Det blev for træls med madpakkeaflevering til gården og kontortjans hver uge, mens jeg kunnne se ukrudtet på gårdspladsen vokse sig stor og mæske sig i regndråberne. Ukrudtet får lov at vokse lidt endnu, for jeg har andre hjemlige gøremål i weekenden. Jeg savner allerede mine gåture på stierne, men sådan er det hvert år. Humøret daler lige lidt, mens jeg finder mig tilrette på gården igen.

DSC_4363 (1)

I går fandt jeg guitaren frem, jeg kedede mig og blev træt af, at jeg enten sad foran en computer, havde en mobil i hånden eller stirrede sanseløst ind i iPadens serieverden. I går aftes var det FDFsangbogen, der holdt for, og jeg blev glad, da jeg kunne mærke, at fingrene godt kunne finde ud af barregreb. Nu mangler jeg så øvelsen i at skifte, så melodien flyder let. I dag fandt jeg en gammel sangbog fra 1975, hold nu op som den bragte minder frem. Minder om lejrbål med min karrybrune sweater, en blød spejderhat på hovedet (den havde været i vand for at få det rigtige slidte look) og slidte cowboybukser, en guitar i hånden og så kunne jeg synge Donna, Donna hele tiden. Gymnasietiden startede i 1973 og så kom der andre sange på spillelisten, blandt andet Monsieur le President. Jeg kan stadig synge den, og guitargrebene er ikke så avanceret som FDFsangbogens sange.

 DSC_4367

Guitaren er ikke den gamle, fra jeg startede med guitarspil som 12 årig, den er gået til. Til sidst blev den brugt af børnene som legeguitar. Da jeg startede som FDFleder,gav landmanden mig en guitar i julegave, og den blev flittigt brugt. Den lyder stadig godt og jeg kunne også huske, hvordan jeg fik den til at stemme. Jeg får helt lyst til at finde den frem nu og spille en sang eller to, håndledet og fingerspidserne kan dog godt mærke, at det er mange år siden, at jeg spillede ugentlig på guitar. Min bror derimod holder det stadig ved lige og spiller også kontrabas i et band som afveksling fra jobbet. Min lillesøster spiller heller ikke mere, men jeg husker den gang, vi som teenagere spillede til gudstjeneste. En ny lærer med kendskab til nye kristne sange havde arrangeret, at børneklubben ved kirken fik lov til at synge. Her mødte jeg første gang Tak Gud for hver en nyfødt morgen. Den, ved jeg, findes i en af min gamle sangbøger, og jeg er stadig vild med den.

DSC_4364

Jeg satser på, at yr.no har ret, og at regnen snart stopper for i dag og holder et par dages pause. Egentlig måtte den gerne holde mange dages pause. Der er vådt derude, vi har fået meget regn, og i næste uge starter kartoffeloptagningen. Vejret er jeg ikke herre over, så det nytter ikke noget at spekulere. Jeg snupper lige en kop te mere.God fredag hos dig.

16 kommentarer:

  1. Jeg misunder altid andre at de kan spille guitar. Jeg lærte det aldrig, havde ganske simpelt ikke tålmodigheden til at blive ved at øve.
    Guitaren har jeg endnu - lige nu mangler den et par strenge, men hvad gør det, når der alligevel ikke er nogen, som kan spille på den :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pernille, at du ikke har tålmodighed forstår jeg ikke:-) Jeg beundrer dig for dine evner udi strikkekunsten og til hele tiden at stræbe efter den rigtige form.

      Slet
  2. Så blev man da lige sendt tilbage til ungdommen, - Monsieur le President, Donna Donna var også på mit repertoire. Sang du mon også Where have all the flowers gone? Jeg kan stadig de få akkorder, men kan godt ærgre mig over, at jeg ikke lærte det "rigtigt", så jeg kunne bruge det offentligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, om jeg gjorde? Det var tider dengang, og jeg kunne heller ikke så mange akkorder dengang, men det hindrede mig ikke i at bruge dem :-)

      Slet
  3. Det lyder hyggeligt med sådan et tilbageblik. Jeg tror, du vil kunne træne dine fingre op igen. men du skal øve flittigt :-) I mine teenageår gik jeg til klaverundervisning. Desværre har jeg ikke holdt det ved lige. Jeg tror dog, jeg kunne komme på et rimeligt niveau, hvis jeg øvede - hver dag. Som jeg gjorde engang. Jeg gør det ikke nu :-) Og jeg vil aldrig komme tæt på det, jeg kunne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, og det er det der med at få øvet sig, som nok kommer til at knibe. Jeg har også spillet klaver, men lærte desværre kun at spille klassisk musik. Ville gerne kunne spille brugsklaver, altså kunne spille akkorderne til melodier.

      Slet
  4. Ih, hvor hyggeligt, at du også spillede guitar! Jeg tog min frem igen for et par år siden, og jeg kunne da stadig huske at stemme den, men akkorderne, altså! Pyha, det var ikke godt, og mine fingre var alt for stive.
    Men tiden med folk songs var da herlig - Joan Baez, Donovan, Dylan, Mamas & Papas - åh, det var tider :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, har du også spillet guitar? Hvor hyggeligt. Ja folk songs var noget ganske særligt :-)

      Slet
  5. Hold nu op hvor er det fedt at du fandt guitaren frem og begyndte at klimte. Du er da for sej. Her i huset øves der guitar og klaver (stort set) hver dag. Men det er ikke mig der kan - desværre. Fedt at kunne mestre et instrument!

    SvarSlet
    Svar
    1. KS, jeg ved ikke jeg er sej, men jeg nyder at klimpre lidt :-)

      Slet
  6. Dejligt at guitaren blev "støvet af". Den franske sang var en del af franskundervisningen i 3.real🇫🇷
    Jeg havde faktisk også en guitar og gik på aftenskole i Dybvad i det år, jeg var ung pige". Jeg kunne ikke selv stemme guitaren pga hørelsen🙄 Men hvor var det skønt at sidde og lege med tonerne... siden købte vores unge pige guitaren😉
    Vi sang i mit hjem; når vi var på tur, gik tiden så godt. Sang og musik gør godt for sind og sjæl..
    Håber vejret snart passer kartoffelavleren🤞🏻

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, vi sang også altid i bilen, det gjorde at mine forældre havde styr på de fem børn :-)
      Lige nu er kartoffelavlerens drøm om vejr den samme som alle os andre :-)

      Slet
  7. Minderne til spejdertiden, til kor tiden, hvor sang og musik fyldte meget, både de religiøse og de mere udfordrende. Dog husker jeg kringsat af fjender fyldte, og ellers Bob Dylan.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, det er dejligt med musikalske minder :-)

      Slet
  8. Tak, Hanne, jeg kan godt huske, at vi begge holder af den sang. Barregreb kunne jeg heller ikke i mine unge dage, men det gik meget bedre, da jeg som voksen genoptog spillet.

    SvarSlet
  9. En lidt sen kommentar, men jeg sidder lige og "læser op". Livstræets krone lærte jeg at kende, da ældstedatteren var på efterskole. Melodien er uovertruffen, og jeg får altid lidt tårer i øjenkrogen, når jeg hører den og tænker tilbage på lyden af en hel efterskole, der synger den. Jeg har også sat den på listen til sanghæftet til min 60-års fødselsdag.

    SvarSlet