torsdag, februar 15, 2018

Den er god nok

Det står selv i avisen, de nordjyske sygehuse er pressede på grund af influenza, dels fordi de får flere patienter med influenzasymptomer, dels fordi personalet sygemelder sig med influenza. Der er godt nok lang tid til d. 16/3, hvis influenzaen skal hærge så længe, som de skriver.  Nu har jeg heldigvis fri i tre dage, de mangler kollegaer i weekenden, men jeg er nødt til at få styr på noget af alt det, jeg skulle have haft lavet de sidste tre dage, hvor jeg var ansvarshavende og dækkede andre funktioner. Det gør jeg hjemmefra og så håber jeg på, at landmanden er frisk på, at der skal ske et eller andet. Jeg trænger til at se andet end sygehuset og gården.

I disse dage spilles der OL-curling, og vi sad i går og genopfriskede minder fra dengang, det var noget, vi gik til sammen med vores teenagebørn. Desværre lå curlingtiden fredag aften, det harmonerede ikke med teenagers trang til at være sammen med deres venner.

I aften er der litteraturkreds, nogle af kvinderne har skrevet noter om den læste bog, jeg tror at jeg improviserer, når der skal fortælles bordet rundt om vores oplevelse med bogen : http://underet-er-at-vi-er-til.blogspot.dk/2018/02/fredag-i-punktform.html (aner ikke hvorfor jeg ikke kan indsætte et link på vanlig vis)

Må din torsdag aften være god ved dig.

Og så bruger jeg rigtig billedearkivet i disse dage. Da jeg ikke har billeder af tiden med curling, får I et billede af min far og mig på tur i snevejr.




6 kommentarer:

  1. Jeg læste godt denne overskrift/artikel. Yngste fortæller også om hvor ramt de er på hendes arbejdsplads, og det så i kombination med uge 7 er vinterferie i vores område.
    Det med dårlige træningstider husker jeg også, især sønnen der spillede fodbold, endda på første holdet. Det der var værst var det tøj han kom hjem med. Vi boede i blokke, og vaskekælderen måtte kun benyttes i tidsrummet fra kl. 7 morgen til kl. 21 aften. Han landede hjemme kl. 21.30 og jeg kørte hjemmefra kl. 5.30 om morgenen. Han trænede 3 gange om ugen, og kamp i weekenden.
    Dejligt billede af dig og din far.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, der er vist ingen steder, der går ram forbi.
      Det må godt nok have været svært at få vasket tøj med de vilkår.
      Og tak :-)

      Slet
  2. Uh det må være svært, når I er så pressede til hverdag, at der så pludselig er mange syge. Jeg hørte forleden, at den influenza, der hærger, har været forbi, da vi var børn først i tresserne, så jeg regner mig selv for immun ;) Hele min flok af børn og børnebørn har været SÅ hårdt ramt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det er svært. Nu har jeg aldrig prøvet at have influenza, men det er da godt at vide :-)

      Slet
  3. Jeg håber, du går ram forbi, for du fravælger vist vaccination, ikke sandt?
    Jeg håber Eva har ret, for John har læst, at sæsonens vaccination ikke har ramt helt plet, så der derfor i denne vinter er flere vaccinerede end normalt, der får influenza - det er måske også det, I mærker?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, i år er det en helt anden type influenza end den vaccinen indeholder, der hærger. Og du husker helt korrekt, jeg er ikke vaccineret, men jeg har anbefalet mine unge syge kolleger at de tager mod den gratis vaccine fra sygehuset til næste år, for jeg mener, at man vil få den type B, som er i år, med i vaccinen næste år.

      Slet