Endnu

• en bog. Søndag blev også en læsedag, jeg fik læst en af mine bøger fra gavebordet, Salvadorena af Cecilia Samartin. Jeg slugte den i et hug på sådan en træt søndag. Anmelderne skriver, at det er en rigtig guvernantebog a la Sound of Music, eller at den minder meget om Rosamunde Pilcher og Maeve Binchy bøgerne. Det har de nok ret i. Men den fik mig til at tænke over, hvilke grusomheder, der blev begået i lande som El Salvador under borgerkrigen i 80erne. Og ja,bogen bliver blidere, men egentlig køber jeg præmissen, at den lille pige, som overlever takket være præster og nonner og finder ro i sjælen i et kloster, forbliver den milde kvinde med overskud til andre. Jeg syntes godt om bogen.

• en arbejdsdag. Influenzaen hærger stadig. Vi har kolleger, som er syge i alle vagtlag. Nu kan vikarbureauet ikke hjælpe mere. Så dagens løsning blev: en dagvagt tog 12 timers vagt til kl. 19, en nattevagt startede klokken 19 og tog tolvtimers vagt. En aftenvagt tager tolvtimers vagt og fortsætter til klokken tre i nat. Min souschef møder så ind klokken tre i nat og får formentlig også en tolvtimers vagt. Jeg havde overarbejde, fordi aftenvagterne ikke kunne nå alt det, der akut blev ordineret i vagtskiftet pga. dårlige patienter, så jeg gjorde mine patienter færdige. Bagefter dokumenterede jeg alt det, jeg havde lavet hele dagen. Jeg havde haft en studerende med, og vi havde fire patienter. Min studerende skulle gå sammen med mig hele dagen, hun er lige startet og de første to uger måtte hun og de andre studerende blot hænge i for at følge med forskellige sygeplejersker, fordi der hele tiden var nye kolleger på arbejde. I dag nåede vi ikke at reflektere over alt det, vi lavede sammen, det håber jeg, vi når i morgen. Ydermere viste det sig, at en af vores patienter havde influenza, så nu er vi blevet udsat for smitte, for han skulle have hjælp til alt. Til sidst gik jeg på en anden afdeling efter medicin, der manglede, og på vej tilbage hentede jeg blod til en patient. 16.45 gik jeg hjem og nu er jeg træt. Morgendagen synes ikke bedre, så jeg er spændt på denne uge, hvor jeg skal arbejde fem dage i plejen.

• en dag med skridttæller på. Og i dag nåede jeg de 10.000 skridt, inden jeg gik hjem fra arbejde. Så kan man roligt smide sig i sin sofa og slappe af. På trods af travlhed på arbejde kan jeg mærke, at jeg alligevel føler mig glad, fordi jeg synes, jeg nåede det vigtigste og fik taget hånd om mine patienter. Heldigvis havde jeg gode kolleger, som gav en hånd til sidst, hvor isolationsregler og en rygmarvsprøve var ved at tage pippet fra mig. Hygiejnesygeplejersken blev helt stille og vidste ikke hvad hun skulle sige, da jeg ringede til hende og spurgte om noget, hvorefter hun henviste til instrukserne. Jeg svarede: det ved jeg godt, men jeg er så træt lige nu, at jeg ikke kan forstå den instruks. Så gennemgik vi den og jeg fik styr på, hvad jeg skulle gøre.

• et indlæg, hvor jeg vil slutte med ordene: pas på dig selv, send et smil til andre, hvis du kan og ha en god aften.

Fra mig til dig: en buket sneblomster. Gid det så sådan ud udenfor lige nu.