lørdag, december 08, 2018

Et sammensurium

Mine tanker flyver rundt, mens jeg vaskede vinduer. De går også på afveje, når jeg ser en julefilm. De var med mig, da jeg sang sange på vejen til slagteren i sidste øjeblik, så vi kan få røget hjortekølle til jul.

Jeg er både her og hisset. Jeg er både glad, taknemlig og ked af det. Jeg tænker på min mor, min seje mor, som jeg virkelig gerne havde haft nogle flere år sammen med, men hvor er jeg taknemlig for de år, vi fik. Jeg tænker på min far, min kloge far, som selv i demenstågerne kunne give os hjertevarme.

Jeg tænker på min skønne niece, som er i praktik i New Zealand og hendes forældre herhjemme, som skal holde jul for første gang uden hinanden. Jeg tænker på hendes storesøster, som i denne måned kunne være blevet 29 år, men kun fik lov til at berige vores liv 15½ år.

Jeg tænker på min skønne søn, som igen i år ikke skal holde jul sammen med os. Han tager til Norge og holder jul hos svigerforældrene. Jeg tænker på, om de mon kommer hjem til os næste år og at jeg så skal have byttet min vagt juleaften, for den er nemlig min næste år. Jeg tænker på min datter og svigersøn og sender kærlige tanker til dem. Jeg glæder mig til at se dem alle i øjnene næste weekend og kramme dem alle i hovedstaden. Jeg ville ønske, at landmanden kunne komme med, men decembertid er lig med kartoffeltid, så der skal hænges i for at levere de ønskede mængder.

December og julen er ikke blot gaver, latter og sang, det er også tiden hvor sorgen, savnet, bevidstheden om ens fejl og mangler og alle mulige andre triste tanker sniger sig ind. De skal være velkommen for lige efter kommer glæden, taknemligheden, overbærenheden og samhørigheden og aer min kind. Det er et sandt sammensurium, men det er min december, min jul og det er helt okay.

PS og jeg har det godt, men lidt decemberblues er grundtonen i dag.





6 kommentarer:

  1. Ja, livet er et værre sammensurium. Jeg synes at jo ældre jeg bliver, jo flere modstridende følelser kan (og skal) jeg rumme på én gang. Det er måske både godt og ondt, men mest godt, tror jeg.
    God adventssøndag til dig i morgen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nana, jeg tror også det er tegn på noget godt at vi kan og skal rumme de modstridende følelser. Livet rummer jo begge dele, sorg og glæde.

      Slet
  2. Julen er følelsernes tid. John og jeg er også ramt af en taknemmeligheds'virus' lige nu. Det kan jo ske, når der sker ting uden for ens kontrol, og hvor dem tæt på en bliver ramt, mens man selv går fri.
    Og når man får børn, som på et tidspunkt får partnere, må julen deles. Det er ikke ideelt (for det enkelte forældrepar), men sådan er det desværre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, man komme i hvert fald til at tænke lidt mere over tingene. Og når der så sker ting for andre, om det er døden, skilsmisser, brud eller andre barske ting, så påvirker det også vi andre.
      Jeg har det faktisk helt fint med at skulle dele mine børn med deres svigerforældre, sådan er det. Jeg er bare i et job, hvor jeg er nødt til at bede dem om tidligt at tænke over om de kommer hjem næste år :-)

      Slet
  3. Sammensurium skal til ind imellem. Det er bl.a. en måde at "vedligeholde" minder og følelser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eric, det er et godt ord: at vedligeholde, det må til.

      Slet