To lange dage

En lille pause i arbejdet, så jeg nyder lidt eftermiddagsmad hentet i sygehusets cafe. Heldigvis har jeg selv taget te med, og skulle jeg trænge til mere energi til hjernen, så kan jeg få varm kakao fra vores automat.

 

I går arbejdede vi med vores projekt, vi er stadig i artikelfasen og synes det går for langsomt, men vores vejledere siger, at det er som det skal være. Især når man tænker på, at vi laver alt muligt andet på alle andre arbejdsdage.

 

Bagefter havde vi personalemøde, som jeg måtte gå fra en halv time før tid. Jeg havde en cafeaftale med min studieveninde. Hun blev så 45 minutter forsinket, så jeg kunne godt have nået den sidste spændende del.

Snakken gik livligt over en lækker burger med grovfritter, og som altid strøg de to timer af sted. Nu er vi blevet enige om, at vi skal mødes hjemme hos hinanden på en fridag, så vi kan få mere tid. Jeg bliver så inspireret af vores snakke, som rummer både arbejdsrelaterede  og private emner. Klokken var over 21, inden jeg nåede hjem og der gik ikke mange minutter, før jeg faldt i søvn på sofaen.

Lige for tiden er jeg inde i en stime med urolige nætter. Jeg kan ikke sætte fingeren på et bestemt punkt, men må bare acceptere, at sådan er det bare.

I dag har vi haft projektdag hos den yngste af os. Hun er sammen med kæresten flyttet i hus, og nu fik vi det endelig set. Vi var effektive, men alligevel synes vi, at vi ikke nåede så meget, som vi gerne ville. Sådan må det være, jeg har samlet dokumenterne, efter at jeg er landet herinde på sygehuset. Det er min tur til at undervise patienter og pårørende fra 17 - 19. Det bliver sammen med en ny diætist, så det er jeg spændt på. Egentlig skulle jeg øve sange til gospelkorets sidste julekoncert i næste uge, men jeg må satse på, at jeg kan øve hjemme ved klaveret de næste dage.

Når jeg lander hjemme i sofaen efter 20, så har jeg nemlig fri i fem dage! Det bliver så godt. Må du få en god aften.