En rynket hund

Hver gang jeg så mig selv i et spejl i dag, fik jeg en forskrækkelse. Jeg syntes, det var en ti år ældre udgave af mig selv, jeg så. Min leder var nu så sød og sagde, at hun ikke kunne se det. En anden kollega sagde dog, at hun godt kunne se, at jeg slet ikke var på toppen. Jeg var træt med ekstra lag træthed ovenpå. Jeg gik på arbejde med 3 1/2 times søvn i rygsækken. Der er dage, hvor jeg er som cirkushesten, der med det samme kan præstere på trods. I dag var ikke en af dem, så jeg sørgede for at lave noget, som ikke oversteg min evne. Så nu har jeg fået kigget 370 titler i en litteratursøgning om pårørende igennem. Næste skridt er at kigge nærmere på dem, som umiddelbart lyder til at rumme lidt af det, vi søger. Det bliver dog først i næste uge, jeg har nemlig fire fridage nu.

I går prøvede jeg mit nye koncept af, jeg har haft svært ved at knække koden til, hvordan vi får gennemført en anden måde at dokumentere på. Nu forsøger jeg med timer, hvor jeg sætter mig ved kolleger, der er ved at dokumentere og snakker med dem om deres sygepleje. I går blev det ikke så meget dokumentationen, der fyldte, men derimod undrende spørgsmål, som jeg så hjalp med at få besvaret. For mig selv gav det en skøn arbejdsglæde og jeg håber kollegerne også kommer til at sætte pris på denne form for bedsideundervisning.

Et lille trick, jeg er begyndt at bruge overfor mig selv, er at fortælle en kollega, at jeg overvejer at køre omkring LOOP på vej hjem, men at der skal overtalelse til hele vejen hjem fra arbejde for ikke blot at køre forbi og hjem til gården. Indtil nu har det virket, for når jeg har sagt det højt og min kollega støtter mig og siger, at hun vil spørge til det næste dag, så bliver jeg stædig. Så selv om det burde være glæde nok i sig selv at få trænet. så ansporer det mig mere, at jeg kan fortælle det til en anden.

I dag var nu ikke LOOPdag, det var i går. Jeg ville gerne have gået en tur, men regnen var heftig, da jeg kørte hjem. I stedet for snuppede jeg en lille powernap og så var jeg klar til litteraturkreds, hvor vi diskuterede Grøndals bog Før vi siger Farvel. Der var mange meninger, og mange brød sig ikke om bogen. Det gjorde jeg som tidligere beskrevet. Jeg skal helt sikkert være med i forårsrunden, jeg glæder mig til at blive udfordret.