Sol og regn, lys og mørke

I disse dage skifter vejret nærmest hver dag, og når det regner eller solen ikke finder vej gennem skyerne, bliver det tydeligt, at dagene er korte og at mørket ligger parat til at suge det mindste lys ud af dagen.

Min grundfølelse lige nu er taknemlighed, måske på en lidt underlig baggrund og jeg ved ikke om jeg kan forklare det godt nok. Taknemligheden går på, at jeg kan mærke, at jeg kan bruges til gavn for andre. At det at jeg er til, sådan som jeg er, gør en forskel. Alt for ofte er jeg hård ved mig selv, jeg synes ikke, at jeg gør tingene godt nok, der er altid noget, der kan gøres bedre. Men lige nu er jeg bare glad for, at jeg kan bruges, og det er en god følelse.

Vi fik en sms i morges, om vi ville være sammen med svoger og svigerinde en aften. På forespørgsel om i hvilken anledning, lød svaret: vi tænkte, hvad har vi lyst til denne aften, og vi havde lyst til jer. Det er da så smukt sagt.

Landmanden knokler med kartoffelsortering i disse dage, dette tørkeår har gjort, at kartoflerne ikke er så pæne, smagen og kogeevnen fejler dog ikke noget. Men det gør, at der er dobbelt så meget arbejde med at sortere kartofler, så i weekenden arbejdede han alene ved sorterbordet, mens jeg var på arbejde. Det betyder så også, at jeg må drage alene på julebesøg i hovedstaden. Det ændrer dog ikke på, at jeg glæder mig til en storbyweekend. Jeg skal til min søsters kors julekoncert. Desværre har datterens kor (som synger bulgarske sange) ikke julekoncert den weekend. Til gengæld skal hun, min svigerdatter og jeg hygge os, mens mændene arbejder.

Må du få gode decemberdage. PS jeg elsker jo halvdårlige, sentimentale, romantiske julefilm. Og i går måtte jeg tage billeder, da ungersvenden forklarede, hvorfor han valgte at blive sygeplejerske i stedet for at blive læge :-)