STILLE MORGEN

Selvom det her ikke er Toscana, så kan jeg også nyde stilheden. Skyerne lukker sig om solen, men et tæppe ligger klart, hvis jeg skulle få det for koldt. Inde i huset ligger strikketøjet, herude er den bærbare og en bog klar.

Fuglene synger en morgensang, men ellers er der helt stille omkring mig, kun en svag summen fra en bi og gøgens kukken blander sig i fuglesangen.

Jeg nyder morgenteen og morgenmaden, måske er her ikke varmt, men her er dejligt. God torsdag til dig.

Og mens billederne blev hentet af computeren, måtte jeg flytte stolene om på den anden terrasse, som har en overbygget del, ikke pga den megen sol,men pga de små regndråber, som dryppede på min computer. Men ind får regnen mig ikke, jeg bliver siddende og nyder min te og min bog.

Og nu er jeg rykket ud, hvor solen skinner på min næse. Om ikke andet får jeg da motion af at rykke stolen rundt efter vejret ;-)

SJASKHAMRENDE VÅDE

eller langt hjemmefra kunne man også kalde indlægget.

Et andet –læg skulle repareres, vores trådløse samtaleanlæg til motorcykelhjelmene har aldrig fungeret godt, og efter en snak med forskellige prøvede vi at opdatere det før Stockholmturen, det gjorde det så bare endnu værre. Hjelme + anlæg var købt langt nede i vestjylland, så vi kunne enten selv afmontere anlægget og sende det med posten (det var vi så ikke sikker på, at vi kunne), køre i bil derned eller tage motorcyklen. Vi valgte det sidste. Landmanden vækkede mig i morges og mente, at vejrudsigten godt kunne forenes med en motorcykeltur.

Det kunne det til syd for Skive, vi spiste indkøbte rundstykker og drak medbragt te ved Flyndersø.

Kort efter begyndte bygevejret, vi gad nu ikke tage regntøjet på, for vores motorcykeldragter kan godt tåle en del vand. Nede i Ølgod fik vi afmonteret samtaleanlægget (man er langt hjemmefra, når vejskiltet siger 50 km til Esbjerg) og imens drak vi varm kakao og så på motorcykler. Vi gad stadig ikke tage regndragterne på, DET kom vi til at fortryde, for pludselig mellem Grindsted og Give åbnede himlens sluser sig, så NU kunne det ikke betale sig at tage regntøj på, det var for sent.

I Viborg skulle motorcyklen tankes op, og vi fik også tanket på med en sodavand og for mit vedkommende den bedste sandwich, jeg har købt på en dansk tankstation. Statoil reklamerer med, at de nu selv smører sandwich, og der var ovenikøbet initialer og dato på, så jeg kunne se, at den var smurt i dag. Tak NO, det var en perfekt blanding af kylling, pesto og salat i en god grovbolle. Vi valgte at tage regntøjet på for at kunne holde varmen, det hjalp, nu er vi hjemme og har fået den indre varme efter utallige kopper te.

NATURENS EGEN STYLIST

Naturen kan bare noget med farver og sammensætning.

Dette her må siges at være et perfekt match.

HVOR SKAL VI HEN?

Det er absolut ikke solbadevejr, faktisk kan det gå hen og blive lidt koldt, hvis ikke man har det rette tøj på. Så må man gå sig til varmen. Et bakket terræn er veloplagt til dette.

Istvan nød at gå tur sammen med os, og landmanden er god til at finde på små lydighedsopgaver, så Istvan umærkeligt bliver trænet hele tiden.

Søen ved kirken indbød til vandtur, og da et af bedømmelsespunkterne til august måneds prøve er dirigering i vand, uden at en and/due lokker hunden ud, så blev Istvan sendt ud.
Han klarede det til UG, det var næsten som at se en fjernstyret båd.

"Skal jeg den vej?"

"OK, så gør jeg det. Men hvor er anden, du vil ha hentet?" Der var ingen and, så opgaven var også at få Istvan ind, selvom han vanligvis bliver sendt ind i sivene efter en attrap. Det klarede han fint.

Nu er de to sendt af af sted til træning, så må jeg hellere få prøvet løbeskoene af. Som anbefalet går jeg rundt i dem lige nu, så jeg kan mærke, om det nu også er de rigtige jeg har fået. Det mærkes sådan.

God tirsdag aften til dig.

AFTENTUR

Efter heftige byger, som kom så stærkt, at tagrenderne løb over, trængte jeg til en gåtur. Min svigerinde, som også er sygeplejerske, og jeg var lige blevet enige om i telefonen, at det er underligt, at når vi nu kan mærke, hvor godt motion gør os, at det så er så svært at motivere sig selv til det i hverdagen.

Blodtrykket og blodprocenten var i orden, så jeg blev en halv liter blod fattigere. Heldigvis er kroppen så vis, så den er allerede i fuld sving med at gendanne orden i kroppen.

Nu har jeg gjort mit til at bringe uorden i kroppen igen, der er spist gode flødeboller og chokolade, uhm.

SOMMERGÆSTER

De er nemme gæster

vi ser dem nærmest aldrig

men Istvan ved godt, hvor de bor og går

SOL, VARME OG GÅTUR

Hvert år arrangerer Sct. Georgsgilderne march mellem de to badebyer, Blokhus og Løkken. Man kan vælge at gå 7, 14 eller 28 km. Vi valgte som sidste år at gå 14 km, i år startede vi dog tidligt, så vi var færdig, da solen stod højest på himlen.

Morgenstart

Det er skønt at vandre ved vandet, selvom der efterhånden, som formiddagen skred frem, kom flere og flere mennesker på stranden, så virkede der stille med havets brusen i ørerne.

Endnu sover folk eller spiser morgenmad

Istvan fulgte troligt med og på alle rastesteder var der skåle med vand til hunde, men ikke om Istvan ville nedlade sig til at drikke af skåle, som andre hunde havde drukket af. Vi sendte den ud i vandet, så den i det mindste kunne blive kølet lidt ned.

vandhund

Resten af dagen er tilbragt i ro og mag, vi smuttede en tur ned til stranden for at solbade, men det var der næsten for varmt til, så Touren fik lov til at snakke os i søvn.

Mit løbeprogram skulle også afvikles, det er dog stadig kun få minutter, jeg skal løbe, så den tur var overstået på 15 minutter. I morgen skal jeg hente mine nye løbesko, det bliver spændende, om de kan hjælpe mig frem til målet om 5 km løb sidst i august sammen med nogle af mine kolleger. Blodbanken mangler blod, så jeg slår to fluer med et smæk og tager en bytur, i følge vejrprofeterne skal jeg ha paraplyen med, det er helt OK med mig.

LØRDAGSMUSIK

En gang skal jo være den første og hvorfor så ikke i går på en overskyet lørdag? Havnen summede af liv, skibe lå tæt på hinanden, den ene større end den anden. Når jeg nu ved, hvor meget en mindre motorbåd sluger af benzin på en lille tur på Limfjorden, så tør jeg slet ikke tænke på udgifterne i benzin på en længere tur med disse både. Vi morede os og undrede os over tanken om hjemturen til ens egen båd i nat, når adskillige øl var kommet indenbords, for der skal balance til at hoppe fra båd til båd.

mast på mast

 Det summede af liv allevegne, alskens mærkelige ting var til salg. Egentlig tænkte vi, hvem gider købe langstilkede roser, hatte, hawaiikranse, flere hatte, parykker, små legetøjsdyr osv? Men som dagen skred frem, og flere øl gled ned hos mennesker omkring os, fik flere og flere hatte på, grandvoksne mænd sad med langhårede parykker og deres kærester med hatte og roser, børnene spiste is og slik i lange baner og gik tur med legetøjsdyrene. Pølseboder og ølboder havde kronede dage.

jeg håber, de tjente lidt penge, for det må være hårdt at være statue med fulde mennesker omkring sig

Men fremfor alt, det vi kom for, fik vi i rigelige mængder. MUSIK. Der var musik overalt, knap havde din øregang vænnet sig musik i en toneart, før de næste skridt ledte dig hen til musik i en anden toneart. Vi nød ny australsk folkmusic med deres helt egen stil. Vi nød skøre englændere, hvor parykker og hatte så sandelig også var en del af deres koncert. Vi så unge musikstuderende give numre midt på gaden, vi så gamle mænd gå i ungdommen med guitaren i hånden, de kunne så sandeligen stadig spille. Vi sluttede dagen af med en irsk folkemusiker, som i den grad fyrede op under os alle, og vi fik lov til at synge med på alle de gamle sange. Jo vi fik lov til at opleve Skagen festivalen for fuld udblæsning, og det endda uden at være til en af de store koncerter.

Brug hjernen, stod der på reklamen bag de unge. Jeg er sikker på at hjernen blev brugt med det skønne musik, de spillede.

Nu vil vi tage hunden i snoren og gå en lang tur ved stranden, det går til et godt formål. Må din søndag gå forrygende, og må solen skinne på os alle.

MORGENTANKER

solnedgang bag skyerne

 Dagen starter sent, jeg faldt i søvn i sofaen, og da jeg vågnede midt nat, kunne jeg selvfølgelig ikke sove, før morgengryet tittede frem.

Skyerne kappes om at dække for solen, men jeg har besluttet mig for at være taknemlig, taknemlig for ferien med tid til blot at være, taknemlig for roen med tid til at tænke, taknemlig for en tom kalender med tid til at tænke over om og hvad vi vil opleve, taknemlig for hver en solstråle, der kommer forbi min vej. Nu vil jeg tage hul på lørdagen. Må din lørdag blive god.

en blomst på min gåtursrute

TEST

Det regner, hvis ikke du skulle have opdaget det. Første del af eftermiddagen er tilbragt sammen med nogle af de kvinder, som får mig til at smile bred og glad og gerne i hverdagen. En af mine kolleger fyldte 60 år i dag og havde inviteret til havefest med lækker mad. Pavilloner sikrede, at vi sad i tørvejr, og humøret fejlede ikke noget. Jeg tror virkelig, at jeg ville gå helt ned med flaget, hvis jeg pludselig skulle stoppe med at arbejde. De kvinder gør mig så glad, stolt og inspirerer mig, men jeg har lovet mig selv, at jeg skal og må finde andre interesser end mit arbejde. Min kollega på 60 mente for nogle år tilbage, at hun helt sikkert ville stoppe som 60årig, det mener hun ikke mere. Hun er slet ikke klar til at stoppe arbejdslivet, hun er fast aftenvagt og arbejder 112 timer/4 uger. Måske vil hun lidt længere ned i tid, men hvornår arbejdsstoppet bliver, vil hun slet ikke sige noget om mere.

Måske en interesse kunne være at dykke ned i blogger og finde ud af, hvordan jeg gør min side bredere, for billeder i ekstrastor størrelser breder sig ud til sidebaren, i hvert fald på min computer og landmandens iPad. En gang vidste jeg, hvor jeg kunne gøre det, men det har blogger ændret på med deres nye ændringer. Faktum er blot at jeg gider ikke nørde med indstillinger, det er også samme årsag til at fotoprogrammer og alle de fine indstillinger på mine kameraer aldrig bliver udforsket.

For 27 år siden strålede solen fra en skyfri himmel, det var varmt at have en lang hvid kjole på og alt tilbehøret dertil. I dag er det vist kun mig, der husker den dag, og jeg har ikke tænkt mig at sige noget ;-) Nu vil jeg udgive det her og se om billedet stadig ryger ud over sidebaren.

God fredag aften til jer alle.

TERRASSETANKER

Jeg er ikke helt gode venner med blogger i forhold til at skrive indlæg og indsætte billeder. Nu er det jo sådan, at min nye Mac ikke kan bruge windows live writer, så indtil jeg har fundet ud af noget andet, må det blive sådan her. Jeg håber, at det her billede fra søndagens hundeprøve bliver større end forrige indlægs billede.

Dagen i går blev brugt på sølvbryllup, gode MCvenner havde inviteret os og 70-80 andre til fest. Vi valgte så også at køre til morgensang, når nu vi havde ferie, det betød rimelig mange kilometer på vejen, men vi havde en god dag. Morgenen startede tidligt, og selv om der var mange mennesker, så valgte de fleste at gå rundt og hilse på. Det samme om aftenen, vi kom som nogle af de sidste, så det blev en lang runde rundt. Her var ikke noget med slatne håndtryk, næh et fast håndtryk og et nærværende blik på den, man hilste på.

God Musik,god mad, sjove taler, gode sange og masser af snak. Natten blev til morgen, inden vi kom i seng, men landmanden er allerede oppe og i gang i marken. Jeg kan heller ikke sove,men nu er morgenmaden, en bog, computer og mobil taget med ud på terrassen. Dagens gode vejr skal nydes.

Må din dag bleve fyldt med gode ting og nydelse

JEG ER KLAR

til sommerferie på terrassen. Bøger en masse er lånt, blade er købt, der er strikketøj, hvis det skulle friste.

Solen og jeg har lavet en aftale. Når den skinner, så sidder jeg på terrassen, også når jeg kun lige kan ane den bag skyerne, for det bruner nemlig også. Når det regner, må jeg lave alt det, man som barn syntes, var kedelig (indrømmet, jeg synes stadig, det er kedeligt, men mit lille fristed trænger til det). Vaske huset ned, sørge for at man kan kigge ud af vinduerne, rydde op i skabe og skuffer. Men jeg må også blogge, drikke te og læse.

Når solen skinner, eller det er tørvejr, må jeg gå lange ture, starte mit løbeprogram, spise is, drikke te og bare nyde, at NU er min sommerferie startet.

Der skal være plads til gæster, spontane indfald, motorcykelture og smil og latter. Jeg er klar.

sommerferie

THESE BOOTS ARE MADE FOR WALKING

For første gang nogensinde har jeg et par gummistøvler, som ikke trækker strømperne af mig. de var en fryd at have på i søndags, hvor vi både gik i enge og skove med regn og sol som tro følgesvende.

Jeg nød støvlerne, andre var ligeglade, bare de fik noget mad.

Læg mærke til køkulturen. Ikke noget med at gå foran selvom der kunne være en tidsel eller to, der kunne friste.

I dag satser jeg på, at det er sandalerne, der skal luftes. Må du også få sol på kinder og tæer.

IKKE DEN HURTIGSTE

Der er masser af ting, der kunne/burde gøres, inden ferien for alvor går i gang. Planter, der stadig ikke er blevet plantet om i store smukke krukker. Trøjer, der ikke bliver strikket, fordi maskeantallet bliver ved med at drille. Breve, der ikke bliver skrevet, fordi jeg ikke kan finde de kort, jeg har købt. Ting, der fylder op på værelserne, fordi der ikke bliver flyttet rundt på det, der allerede er i skabene. Opvasken, der truer med at falde på gulvet, hvis ikke jeg gør noget – snart! Jeg lægger kabaler på computeren. Jeg læser bøger. Jeg ser fjernsyn sammen med landmanden. Jeg læser blogge. Jeg tjekker mail. Jeg hygger mig.

Efter jeg havde programsat indlægget til senere udgivelse, fortsatte jeg i samme dur, indtil jeg fik nok, rejste mig og gik ud af døren. Jeg gik og gik i 40 minutter, mens luften, aftensolen og alt det grønne rundt omkring mig forplantede sig i mig og gav ny energi. Nu er der vasket op, brygget te, smurt gode ostemadder, og mens landmanden ser fodbold, vil jeg fordybe mig i min bog.

EN LIDT FOR GOD NÆSE

Istvan og landmanden har trænet meget den senere tid, blandt andet ræveslæb. Ræveslæb går ud på, at en person trækker en ræv (bare rolig, den er altså død) 300 meter gennem skovområde, det går både op og ned og med sving. Herefter sætter ræveslæberen sig ned i nærheden af ræven og venter. Tilbage ved start får en hundefører vist, hvor slæbet starter, og så er det hans opgave at sætte sin hund på sporet, herefter bliver hunden sluppet løs. Nu venter alle i spænding på, at ræveslæberen melder tilbage i walkie, at hunden har fundet ræven og er på vej tilbage. Ræven skal veje mindst 4 kg, så der er brug for pauser undervejs, før ræven afleveres til hundeføreren.

Istvan er ung, men har gået meget sikker på de sidste træningsaftener, så derfor meldte landmanden ham til i dag. Formiddagen gik med en apporteringsprøve, som Istvan og landmand bestod sidste søndag med næsten maksimumpoint, så her var vi bare tilskuere. Herefter kørte vi ud i Dronninglund storskov. Istvan var nummer tre. Jeg var nervøs, Istvan er dygtig og har en fænomenal næse for vildtspor, men kunne den klare opgaven i dag?

Der var ingen tvivl, da Istvan blev sat på sporet, han strøg af sted med fuld fart, næsen dybt placeret i sporet, og væk var han. Vi ventede og ventede, tiden gik, hvor blev den skrattende stemme af? Den kom aldrig, for pludselig dukkede Istvan op, han var så træt og forpustet, der var ingen tvivl om, at han havde været langt omkring. Da ræveslæberen kom ind, kunne han fortælle, at Istvan var 25 meter fra ræven, da han fik færten af et andet spor og drejede af. ØV, men der er ikke andet for, at der skal trænes mere og så er der prøver igen i august/september.

Og regnen stoppede ved 10.30 tiden, hvorefter solen skinnede frem til prøvens afslutning.

SØNDAGMORGENREGN

Lørdagen strøg af sted, der blev liv i huset, da svigerdatteren kom. De to unge mennesker nød at være sammen igen efter 5 dages adskillelse. Og hvor vi i løbet af ugen havde siddet forskellige steder i huset med hver vores gøremål, fandt vi nu sammen i samme hjørne. Vi snakkede, vi læste, i bøger eller på nettet og nogen(sønnen) spillede. Jeg læste uddrag af Ellens indlæg om USA op, det er nogle af de samme steder, de unge mennesker skal se, de har blot 6 uger til det. De har så afsat en del tid til storbyerne, og sønnen fik lidt kriller i maven ved tanken om at skulle finde ud af storbyen med en bil, han er den eneste med kørekort. Det skal de nok klare, de har lånt vores GPS, der er downloadet kort til USA, og svigerdatteren har læst utrolig meget om området, så de er godt forberedt.

Nu er de taget af sted, og regnen er kommet til Nordjylland, jeg vågnede ved 6 tiden, da regnen trommede på taget. Det var dejligt at kunne vende sig om og sove videre. Landmanden mener, regnen er over ved middagstid, det satser vi på. God søndag til jer.

TAK

Tænk at kunne sidde på terrassen og spise morgenmad. Tak. Og nu prøver jeg at sende fra landmandens iPad og med billede taget af selvsamme udstyr. Det kan jeg så ikke finde ud af eller rettere sagt blogger kan ikke finde arkivet på iPad. I må tro mig på mit ord. Jeg nyder solen, drikker te, mens jeg nyder samværet med Istvan og landmanden. God lørdag til jer

FERIEFORDYBELSE

Jeg er helt væk i en bog, jeg læser og læser. Aftensmaden blev rester tilsat lidt nyt, i dag blev det dampede blomkål med fetacreme. Sydafrikansk hvidvin blev hældt op, vi drikker normalt aldrig vin i hverdagsuger, men i ferien og når vi har gæster kommer der vin på bordet. I dag ville jeg markere, at ferien er begyndt, så den lækre vin blev nydt. Vi har valgt hjemmeferie i år, ingen motorcykelferier til varmere himmelstrøg, jeg håber, at jeg ikke fortryder det. Men jeg trænger til blot at være, jeg trænger til at have tid til gæster, tid til at fordybe mig i bøger, tid til lange gåture, tid til at give mig selv stille stunder.

Landmanden og Istvan skal træne i ferien, vi har fået en meget dygtig hund, og landmanden nyder deres træningstimer, det gør Istvan også. De er så søde sammen ;-)

Sønnen har været hjemme hele ugen for at arbejde, og landmanden er glad for, at sønnen spurgte, for egentlig var der ikke noget, der skulle laves, men det endte med, at en masse af de ting, der gang på gang blev udskudt, nu er lavet. Jeg fik sat punktum for opgaver på arbejdet, der er stadig mange ting, der fylder, men de skal lægges på hylden nu. Om lidt sætter jeg ikke-tilstedeassistenten til på arbejdsmailen, og så er vi klar til ferie.

I morgen skal vi hilse på svigerdatteren, for om få dage drager det unge par til USA og skal køre rundt i bil i 6 uger, jeg glæder mig til at høre om turen. Datteren kommer hjem senere på sommeren, hun har fået arbejde hos landmanden, men inden da skal Skagen besøges, og vores sommerhus får lov til at danne ramme for gymnasievennernes årlige sommerferie sammen. Jeg kan mærke feriestemningen langsomt forplanter sig, det skal nok blive godt.

God juniaften til dig.

KAPUT

Min ovn er endegyldigt stået af, og selvfølgelig får jeg nu en uimodståelig trang til at bage. Det må vente, til jeg kommer op i sommerhuset. Gasgrillen herhjemme overtog stegen i går aftes, mine kolleger mener også, at jeg skal kaste mig ud i bagning på grill.

Jeg har sådan lyst til at bage knækbrød og mindes de lækre tyndbrød, som vi smagte lørdagen i Stockholm. Vi valgte at tage til Skansen, det svenske svar på et frilandsmuseum. Egentlig ville vi også have været på Vasamuseet, men selvom det regnede, syntes vi alligevel, at det var spændende at komme rundt til de mange forskellige huse, så det brugte vi en del tid på. Flere af husene var beboet om dagen, og inde i bagestuen mødte vi to kvinder, som gerne fortalte om gamle dages bagning. Der blev bagt to gange om året, og så blev tyndbrødene pakket ned i skuffer, kister eller på loftet. Så vidt jeg husker, var det byg, rug og vand, brødet oprindeligt blev bagt af. Trods det var det meget smagfuldt.

Nu har jeg spist knækbrød med jordbærskiver og ost på. Der er købt brød ind, så vi klarer os nok uden ovn lidt endnu. Men sidste dag i morgen på arbejdet inden ferie bliver uden hjemmebagt brød, de må nøjes med rundstykker.

God torsdag aften til dig.

VISSE TING HUSKER MAN

Mit vækkeur var en radio med indbygget alarmfunktion, den var sat til at vække mig ved hjælp af morgenradioprogrammet. Jeg var nybagt mor, en hel nats søvn var endnu ikke en del af min hverdag. Hverdagen var på sin vis allerede i sin rutine og alligevel så forandret og foranderlig. Jeg husker stadig, hvordan jeg vågnede op til musikken, og så kom radioavisen: Oluf Palme er død i aftes, han er blevet myrdet på åben gade. Jeg græd, mens jeg kiggede over på vuggen med min lille pige.

Fredagen i Stockholm sluttede med,  at vi tog op til Sveavägen for at finde mindetavlen for Oluf Palme. Vi gik frem og tilbage på hjørnet af de to gader, men kunne ikke finde mindetavlen. Til sidst gik jeg ind på en cafe og spurgte den unge svenske pige bag disken. Hun mente ikke, der var en mindetavle der, men kirkegården, hvor Oluf Palme var begravet, lå i nærheden. En ung mand, en kunde, vidste heller ikke noget om en mindetavle. Jeg forklarede, at i min bog stod der, at der både var en mindetavle ved gaden, og at gravstedet lå i nærheden. Jeg var på vej ud, da ejeren af cafeen kom ud, han var vel midt i 30erne og var af såkaldt anden etnisk herkomst end svensk, han spurgte mig på engelsk, om det var mindetavlen, jeg søgte. Den unge pige forklarede ham, at den var jo på kirkegården. Nej, han rystede på hovedet og førte mig udenfor, viste mig over på den anden side af gaden, og der på fortovet var mindepladen. Bagefter gik vi hen til kirken og gravstedet, mens vi talte om, at for ham og os havde det drab tilsyneladende sat sig dybere spor end hos de to unge svenske mennesker.

Mon du har minder om den februarmorgen i 1986?

FORMIDDAGSFRI

Hver 4. weekend er min arbejdsweekend og også min aftenvagtweekend. Jeg nyder, at jeg kun skal arbejde hver 4. weekend, men det er også noget, jeg har forhandlet mig frem til, fordi der ikke er penge til at lønne mig for den funktion, jeg udfylder på arbejde. En sygeplejerskes løn består af en fast grundløn, som stiger med ancienniteten, og så er der diverse tillæg så som aften/nattevagt, ansvarshavende etc. Min funktion, som man oprettede, da besparelser gjorde, at jeg ikke kunne få den stilling, man havde kørt mig i stilling til, var der ikke et tillæg til. Det passer mig ganske fint, for der, hvor jeg er i livet med børn i København og en far med Alzheimer, synes jeg, at jeg har mere brug for weekendfri end flere penge.

Mine formiddage før aftenvagterne har også ændret sig, før hen var der altid en masse, der skulle laves. Nu er jeg god til at lade dem være frie. I dag skulle landmand og Istvan tidligt af sted, de skulle til apporteringsprøve. Jeg hørte landmanden stod op, men vendte mig om på den anden side og sov videre. For bare et år siden havde jeg fløjet ud af sengen, lavet te til ham og måske endda smurt mad til ham, trods det var ham, der havde fri og mig, der skulle arbejde.

Nu er jeg stået op, der stod endda resten af den te, landmanden havde brygget i morges, til mig. Morgenmaden er nydt, og jeg vil trække i varmt tøj og sætte mig på terrassen med en bog og nyde, at der lige nu er tørvejr. Det er endnu en krimi, som jeg må tage i småbidder og absolut ikke læse, når jeg er alene om aftenen, men mon ikke det går på en søndag formiddag med mobilen tæt på mig ;-)

Må din søndag blive lys og dejlig.

Og mens jeg trykker udgiv, begynder regnen. Jeg vil tænde lys, svøbe et tæppe omkring mig og hygge mig indendøre.