søndag, juli 01, 2012

IKKE DEN HURTIGSTE

Der er masser af ting, der kunne/burde gøres, inden ferien for alvor går i gang. Planter, der stadig ikke er blevet plantet om i store smukke krukker. Trøjer, der ikke bliver strikket, fordi maskeantallet bliver ved med at drille. Breve, der ikke bliver skrevet, fordi jeg ikke kan finde de kort, jeg har købt. Ting, der fylder op på værelserne, fordi der ikke bliver flyttet rundt på det, der allerede er i skabene. Opvasken, der truer med at falde på gulvet, hvis ikke jeg gør noget – snart! Jeg lægger kabaler på computeren. Jeg læser bøger. Jeg ser fjernsyn sammen med landmanden. Jeg læser blogge. Jeg tjekker mail. Jeg hygger mig.
P1030754
Efter jeg havde programsat indlægget til senere udgivelse, fortsatte jeg i samme dur, indtil jeg fik nok, rejste mig og gik ud af døren. Jeg gik og gik i 40 minutter, mens luften, aftensolen og alt det grønne rundt omkring mig forplantede sig i mig og gav ny energi. Nu er der vasket op, brygget te, smurt gode ostemadder, og mens landmanden ser fodbold, vil jeg fordybe mig i min bog.
P1030775
P1030776

19 kommentarer:

  1. Det lyder dejligt. Både den dovne hygge, og den mere aktive. Det er skønt nogen gange at have tiden til at vente på at få nok af det helt inaktive, så lysten til lidt mere kommer af sig selv, frem for at den indre pisk må svinges for at pligterne kan blive udført.

    SvarSlet
    Svar
    1. Laura, det er jo så sandt, og jeg har lovet mig selv ikke at slå mig selv i hovedet, men bare byde ferietiden :-)

      Slet
  2. Nogen gange hjælper det, at se sine egne blogindlæg:-) Så ved man, hvad man skal gøre. Kommer I aldrig nordpå med motorcyklen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, det hjælper at skrive, så når beskeden ind i hjernen :-) Jeg har skam planer om at få kørt en tur nordpå i ferien ;-)

      Slet
    2. Hvis du lige siger til - så har vi the på kanden!

      Slet
    3. Charlotte, det er en aftale :-)

      Slet
  3. Dejligt, når energien kommer. Så går det hele meget lettere.
    Dygtig hund - i dit forrige indlæg. ;-) Han lærer det nok.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Betty, han skal nok lære det :-) Nu vil jeg sørge for en god søvn, så håber jeg på mere energi i morgen :-)

      Slet
  4. Tingene løber ingen steder - du skal nok nå det ;-)

    Nyd du bare at du har fri, så kommer energien også igen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tove, jeg vil gerne ha styr på tingene her, inden jeg drager ud i det danske sommerland, men jeg skal nok nyde :-)

      Slet
  5. Lene du har ferie så du må gerne slappe lidt af!!!...Nullermænd og vasketøj er der ingen der løber med så tag det bare roligt..;-D Fortsat god ferie..

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annemarie, det er netop fordi jeg har ferie og ikke gider tænke på det hele ferien ;-)

      Slet
  6. Det er godt at nå begge dele, dase og dovne, og får ting fra hånden. Og det gør du jo. Rigtig ferie er det:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Evan du har ret :-)

      Slet
    2. Eva, og du har altså ikke skiftet navn, men min iPad staver som den synes :-)

      Slet
  7. Lene, læser jeg her, at I ikke har opvaskemaskine? Det er da et must, hvis hverdagen ikke skal blive for sur - og dem har I jo mange af, kan jeg forstå ... ;-)
    Godt, man snart har ferie, ikk'?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg har skam opvaskemaskine, men ikke alt kan komme i den ;-) Det var nu ikke det, der tog længst tid, derimod at jeg ikke gad tømme maskinen, så der havde hobet sig en hel portion til næste omgang i maskinen på bordet :-)
      Og jeg har skam ferie, og snart flytter jeg i sommerhus, der er der også opvaskemaskine.

      Slet
  8. Lyder bekendt, men der bliver alligevel nok tid til nydning :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jette, der skal nok blive tid til nydning :-)

      Slet