Endelig! en rigtig motorcykeltur med gutterne og skønne kvinder fra BMW-klubben.
Alle gode gange tre kan man måske også kalde det, for lige som sidste weekend og forrige weekend drog vi til Skagen.
Men vi var mange andre steder, turen gik op langs østkysten fra Hals over Voerså til Sæby, hvor der var en strækkebenpause.
Videre gennem Frederikshavn,
sendte tanker til Charlotte ved Strandbys smukke rundkørsel (den nåede jeg ikke at fotografere) og så ellers op ad den eneste vej til Skagen.
Det var der andre end os, der også skulle. Dels var der træf på toppen med masser af motorcyklister fra nær og fjern, dels var det skiftedag i sommerhusene og campingpladserne rundt omkring.
Hvad vi ikke vidste, men det ved vi nu, var, at støtteforeningen for Skagens idrætsforening hvert år i den weekend, der er motorcykeltræf, arrangerer det store tag-selv-fiskebord nede i en fiskeauktionshal for kun 85 kr pr. person. Her var sild, røget makrel, røget laks, lune fiskefrikadeller samt rejer til selvpilning i dyngevis, tilbehøret var brød og kartoffelsalat. Hvis man ville, kunne man spise flere gange i løbet af dagen for den pris. Vi nøjedes med en gang, for vi skulle videre.
Først skulle havnen dog skridtes af, for der var mange andre motorcykler stillet til skue.
Videre gik turen omkring Gammel Skagen, folk nød vejret på stranden.
Så gik det tværs over stepperne til Hirtshals, hvor vi lige var nede omkring en boreplatform, og så blev torvet næste pausested, man skal jo have en is på sådan en tur.
Lønstrup, Nørre Lyngby og Løkken fik alle et lille besøg, så vi kunne sige, vi havde været der, inden vi bød på kaffe og te på gården.
Nu er vi trætte og nyder sofaen, mens vi spiller rumble, læser mails fra USA, leverer opskrift på kartoffelsalat over mobil til datteren, googler lidt, skriver blogindlæg og slapper af.
En dejlig lørdag har det været, perfekt ferieafslutning.
UPS godt at landmanden læser med på min blog. Nu er geografien sat på plads, Nørre Lyngby og Nørre Lyngvig har nu fundet deres rette pladser inde i mit hoved og på bloggen :-) Med til min undskyldning er, at Nørre Lyngvig var en del af mine barndomsminder med ferier hos min faster.
Dejlige billeder og så kan jeg se, at i også fik del i det gode vejr oppe ved jer. Endelig en skøn sommerdag :-)
SvarSletMoster tulle, det var det perfekte motorcykelvejr, ikke for varmt og ikke for koldt :-)
SletSkønne fotos- ærgerligt at jeg ikke vidste det var jer der kørte forbi, for så havde I da nok kunnet få en kop kaffe eller et glas nylavet blost. Vi bor i den røde tidligere købmandshandel, der ligger lige ud til vejen i Søraa på hjørnet af vejen op til Agersted- der hvor man kører ind i Frederikshavn kommune. Vi er første - eller om man vil- sidste hus på landsiden. Vi talte netop om at der var rigtigt mange motorcykler på vejen i dag og det nok skyldtes træffet på grenen. Dejligt vejr til sådan en tur må det have været. Det må I huske næste år.
SvarSletTak Karin, jeg måtte lige google blost ;-) det kunne have været hyggeligt at holde pause hos dig.
SletGodt man kan forstørre dine billeder, ellers havde jeg da aldrig fundet den pistol. Der kan man vist tale om en mand, der er vild med sin motorcykel :-)
SvarSletDerimod havde jeg ikke svært ved at fange den sjove stavemåde - den var da lidt hyggelig.
Conny, så du så skudhullerne ;-)
SletNej, det var jeg da for "fatsvag" til. Men nu kan jeg da godt se dem. Skøn ide.
SletRigtig skønne billeder :) og et bevis på at der ER på himmel i Danmark ;-)
SvarSletDejligt at se billeder fra de kanter, som jeg snart skal betræde igen ;-)
Tove, kom bare herop, de lover mere blå himmel :-)
SletHvor ser det dejligt dansk og sommeragtigt ud - det må have været en skøn tur. Jeg må med skam melde, at jeg aldrig har været i Skagen; det må jeg da råde bod på... ;-)
SvarSletMia, det er du nødt til :-)
SletSkønne billeder du viser fra toppen af vores smukke land, jeg kan se at sommeren valgte at berige os alle med besøg..
SvarSletSikke dog en skøn ide med den pistol.. :-) Måtte også lige have billedet op i fuld størrelse for at finde både den og skudhullerne..
Tak Inge, det var en meget speciel cykel :-)
SletVidunderlige billeder Lene. Jeg noed turen - tak for den. :)
SvarSletSelv tak Tina :-)
SletSå dejlig en tur, I har haft! Og tak for gode tanker, da I kørte forbi Strandby - men vi var jo ikke hjemme, som du har set:-) Vi holder af at besøge Skagen, når der er MC-træf - for at se de flotte maskiner (og mindes gamle dage, da vi selv havde en) og for at spise fisk i hallen.
SvarSletCharlotte, nej I var jo også på en dejlig udflugt :-) Det fiskebord var en rigtig succes
Slet