søndag, juli 15, 2012

GOD MORGEN

Solen og blæsten leger sammen, Istvan nyder den åbne terrassedør, vi nyder teen og avisen. Lørdagen blev fyldt med det dejligste selskab, landmanden har 8 skønne søskende, og i går var det de to søstre på hver sin side af landmanden, der sammen med deres mænd gjorde vores lørdag lys og dejlig.

Til hverdag orker jeg ikke madlavning, men når der kommer gæster, bliver det sjovt. Forretten blev fundet på nettet, dertil fik vi lækker italiensk flute fra bageren i Hune. En steg fra en hjortekølle blev grillet helt perfekt af landmanden og fik selskab af nye vildmosekartofler af egen avl. Tilbehøret blev coleslaw med spidskål, gulerødder, æbler og abrikos, fundet her (jeg brugte ikke spidskommen). En af de bedste rødvine, jeg har smagt, blev serveret til. Rødvinen smagte vi første gang, da vi brugte et julegavekort fra vores børn. Hjemkommet fra restauranten gik vi nettet og søgte på vingården ved jordens ende og fandt vinen på tilbud. Det blev startskuddet på landmandens vinsamling.

leg på stranded

Storesøster til landmanden havde desserten med, men inden da gik vi en tur ned til stranden og så solen gå ned. Istvan nød at få luft under vingerne, og vi andre nød, at der blev plads til lækker æblekompot med knasende crumble drysset over og vanillesød creme fraiche til. Snakken gik livligt, vi kom vidt omkring, og landmandens lillesøster introducerede mig til Rumble, nu venter jeg bare på, at hun starter spillet op, så skal hun nok få kam til sit hår ;-)

Solnedgang

Søndagen rummer også dejlige planer, som inkluderer en dejlig datter. Må din søndag blive skøn og dejlig.

Mens solen går ned, går vi hjem

22 kommentarer:

  1. Kan mærke din glæde:-)
    En glæde, der er i hele din krop og sjæl- en glæde der kun kan blive dybere i løbet af din Søndag:-)
    Nyd det !

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for ordene, Miri, jeg nød :-)

      Slet
  2. Det er dejligt med godt selskab. Sikke lækker mad, I fik stablet på benene.

    Ingen særlige planer denne søndag, men skal vi ikke lige håbe på lidt synlig sol. Vi har vist efterhånden fået vand nok her på egnen, tror jeg da lige....

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, solen kom, håber du fandt en plet med læ :-)

      Slet
  3. Nydelige solnedgangsbilder.
    Vi skal sydvest i Danmark i neste uke.
    Til Fanø. Håper det blir noen fine solnedganger å se der i løpet av uka
    Ha en herlig søndag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Astrid, god tur til Fanø, jeg håber Danmark vil vise sig pænt frem :-)

      Slet
  4. dejlige billeder og skønt at læse om Jeres store dejlige familie Kærlige knus Marianne

    SvarSlet
  5. Uhm.jeg kan næsten smage maden med din dejlige beskrivelse. En rigtig god aften til dig og dine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lotte, håber din aften også blev god :-)

      Slet
  6. Det må altså være sjovt at være en del af en stor søskendeflok, specielt når man kan lide at være sammen..
    Jeg er sikker på I også har en dejlig søndag med datteren. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, det er sjovt og berigende :-) Vi nyder datterens selskab

      Slet
  7. God mad og godt selskab, så er alt jo godt og man kan ikke forlange mere :-)
    Sus introducerede mig i sidste weekend til Rumble - det var smaddersjovt - jeg tror lige jeg må ind og kigge på dit link til det ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg forlanger ikke mere ;-) Rumble er sjovt, og det må du som sand ordjonglør prøve, jeg ved nu ikke, om jeg tør udfordre dig :-)

      Slet
  8. Lyder som en rigtig hyggelig dag/aften :)

    Og nogle rigtig skønne billeder af en smuk solnedgang ...

    SvarSlet
  9. Åh - søndagsplaner med datter, det er så hyggeligt! Og det lyder som det hyggeligste gæstebud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, hyggelig må vist være overskriften på weekenden :-)

      Slet
  10. Lækkert mad, jeg får helt lyst til gæster :-)
    Rumble kender jeg ikke, men det skal jeg da vist kigge på

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, lad være! Det er en tidsrøver, men sjovt :-)

      Slet
  11. Uh ja, Rumble! Det bliver man bidt af! Hvis du savner træning (og med en du sikkert kan slå), så er mit navn Morconny :-)
    Din menu lyder rigtig lækker - gode links til opskrifter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Conny, jeg vil gerne spille med dig, og nej jeg tror sagtens du kan slå mig. Du er jo professionel sprogjonglør, og jeg bliver stresset af tidsfaktoren ;-) Jeg har KC efter mit navn ;-)
      Spillet har dog sin begrænsning hos mig idet jeg kun kan spille hjemme på gemalens iPad :-)

      Slet