LANDMANDSLIV

Dengang i tidernes morgen, da tømreren alias landmanden besluttede sig for at tage en landmandsuddannelse, fordi arbejdsløsheden gik ham på, havde vi ikke forestillet os ham som fuldtidslandmand. Uddannelsen var egentlig tænkt som en mulighed for at få billige lån ved køb af et fritidslandbrug. Nu gik tingene som bekendt anderledes, og landbruget har været mere end fuldtidsbeskæftigelse i 29 år. Når nu man ikke havde tænkt sig, man skulle være landmandskone, ja sådan set altid havde sagt, at man ALDRIG skulle giftes med en landmand eller en læge, fordi de aldrig holder fri (nu ved jeg så, at lægerne har mere ferie end landmænd), så må man forberede sig på tjansen. Jeg lånte derfor en bog, hvori en dansk journalist beskrev talrige interview med danske landmandskoner, unge som gamle. Og det var spændende læsning, men jeg havde svært ved at se mig selv i landmandskonerollen.

Skansen 2012

I dag kan folk ikke forstå det, de ser mig som LANDMANDSKONE, men jeg føler mig stadig ikke som en landmandskone. Jeg har ofte, mens børnene var børn, været irriteret over, at alle vores planer altid blev ændret pga landbruget og til sidst opgav jeg helt at planlægge. På den anden side var jeg også klar over, at vores arbejde gav en frihed til at kunne gøre noget på en hverdag, hvis muligheden bød sig. Efterhånden som landbruget voksede sig større, og børnene også blev større og til skolebørn, blev hverdagsudflugterne reduceret. Jeg lærte at skønne på livet på landet, og i dag nyder jeg landmandslivet.

Skansen 2012

Jeg kan dog stadig drømme om en mand, der kan tage mere end 10 dages ferie, så vi kunne opleve USA, Nordkap, Australien, New Zealand osv, men ret beset, så er det, at vi er sunde og raske, at vi begge har et job, som vi er glade for, at vi har fået to børn, som også er sunde og raske og at de nu er godt på vej i livet LANGT vigtigere end at kunne tage på længere ferier. Men når vi er sammen med landmandsfolk, og konerne snakker om friheden ved at være landmænd, og at det bedste for børn er landmandsliv, ja så må jeg erkende, at jeg stadig synes, at landmandslivet også har sine omkostninger familiemæsssigt, men sådan er det jo ved alle former for arbejde.

Det her blev en længere smøre, det var egentlig tænkt som en indledning til et indlæg om vores besøg på Skansen i Stockholm, et frilandsmuseum med huse og gårde fra hele Sverige. Flere af gårdene havde mennesker til at fortælle om livet på gården, og det var spændende, fordi disse mennesker nød at fortælle. Dengang tænkte man ikke på ferie endsige fritid, livet gik sin gang, året havde sine rytmer og der var nok af opgaver at tage sig af. Der var dog tid til gæstebud, hvilket de smukke fine stuer vidnede om. Tænk at man trods mange mennesker bosat på gården alligevel prioriterede, at der skulle være en pæn stue, som kun blev taget i brug, når der var gæster eller fester. 

Flittige hænder

Landmandskonen var travlt optaget af at sørge for, at der også var mad, når vinteren trængte sig på. Der var ikke noget med min nonchalante holdning til bærbuskene, at hvis jeg ikke orker at plukke dem, så kan fuglene spise dem. Næh alt blev samlet ind og forarbejdet, så forrådskamrene var fulde, laderne blev også fyldt op, så dyrene kunne klare sig. Her var ingen foderstoffirmaer eller dagligvarebutikker, som tog sig af den funktion. Og om vinteren samledes man om ildstedet, hvor man kunne se, og hvor der var varme, og så blev der lavet håndværk eller repareret.

Jeg har altid elsket bøgerne om Laura Ingalls liv som barn (Det lille hus på prærien), her blev den tid levendegjort i et barns perspektiv, her blev der i detaljer beskrevet eks. processen med at kerne smør. Jeg kan stadig huske beskrivelse af, at faderen skar de smukkeste motiver på låget til smørformene, så man kunne stille smør på bordet med et motiv af en blomst på toppen. Eller hvordan en af pigerne sjuskede med påsyning af båndet på en kyse, så det var ved at flyve af på en køretur. Man gjorde sit arbejde ordentligt og sprang ikke over, hvor gærdet er lavest. Det vidnede både bygninger og ting på gårdene også om. Man brugte også de materialer, man havde for hånden, så mange af husene havde bark som isolering under taget, lige som man udnyttede træstammernes form, når man rammede taget ind.

Tiden er en anden i dag, i dag er landmandskonetjansen noget, jeg og andre koner har ved siden af vores job. Vi kan heldigvis hoppe over, hvor gærdet er lavest ved mange aktiviteter. Men jeg kan stadig elske at slå dej op til boller eller lave et glas solbærsyltetøj, jeg er blot ikke afhængig af at SKULLE gøre det, og BURDE i forhold til netop de ting er lagt væk.

Nu vil jeg rydde lidt op, få styr på vasketøj og så ellers nyde formiddagen, inden aftenvagten med travlhed går i gang. Ha en god fredag.