Det er mange år siden, at jeg boede i en by, nærmere bestemt 29 år siden. jeg drømmer jo af og til om en lejlighed på toppen af et hus med tagterrasse og udsigt, men lur mig om ikke jeg er blevet så forvænnet med åbne vidder, natur og ro omkring mig, at jeg slet ikke ville trives et sådant sted.
På Skansen i Stockholm er det ikke bare gårde og landmandsliv fra gammel tid, der vises. Byens udvikling var der også. Der var skønne gamle træhuse og toppede brosten. Vi besøgte det gamle posthus fra den tid, hvor postmesteren boede i samme hus. Vi så eksempler på køkkenhaver og hvordan prydhaven holdt sit indtog.
I et af de gamle huse var der restaurant i de lavloftede stuer. Her nød vi på denne kolde regnfulde junidag et godt varmt måltid mad og med udsigt til mormorblomster i vinduerne.
Senere hen besøgte vi et glaspusteri og et gammelt snedkerværksted, det sidste mindede mig om min bedstefars (morfar) snedkerværksted. Værkstedet lavede stole, som var kopi af en gammel stol fra 20erne i jugendstil. Stolen så næsten ud som mine morforældres spisestuestole, som min bedstefar havde lavet, da de blev gift. Desværre glemte jeg at tage billeder, fordi den ældre herre, som stod i værkstedet, var så hyggelig at snakke med. Der var også et maskinmuseum, hvor mange af de tekniske ting, som dukkede op i begyndelsen af 1900 tallet, var repræsenteret. Heriblandt også et kontor med lutter skønne ting.
Telefonen mindede mig om mine morforældre igen. Deres telefon hang blot på væggen. Jeg elskede at få lov til dreje på håndtaget og bede om et nummer hos telefoncentralen.
Skrivemaskinen var en noget ældre udgave end den skrivemaskine, som min far tålmodigt sad og trykkede på, når taler, private som arbejdsrelaterede, blev skrevet. Eller når noget skulle være i flere kopier, så kom der det blå papir mellem lagene, og jeg kan ved den søde grød ikke huske, hvad det papir hedder. Nå jo kalkerpapir, er det rigtigt?
Selvom det regnede, så havde vi nydt turen rundt på Skansen, vi gav os god tid og nød de mange indtryk. Resten af Djurgården må vi opleve en anden gang, der er rigeligt til en storbyferie igen for landmandsparret. Hverdagen kører som den skal, kartofler tages op og der forberedes til den meget travle tid, vi går i møde med høst og kartoffeloptagning. Jeg holder fridag på kontoret, for der er et regnskab, som skal laves. I pauserne hygger jeg mig med datteren, som har en arbejdsuge mere hos landmanden. Må din hverdag (eller ferie) blive nydt.
Endnu en skøn beretning fra Skansen. :-)
SvarSletHar du / I besøgt Den Gamle By i Århus ?
Og Frilandsmuseet i Brede / Lyngby ?
Vi besøgte Den Gamle By i Århus i år og selv om vi brugte syv timer der, fik vi nok ikke set meget mere end cirka halvdelen af den.
Tak Tine, jeg besøgte den Gamle By med mine forældre, men kunne godt tænke mig at få mine børn med dertil og gerne på en lidt varmere dag end sidst jeg var der. Frilandsmuseet har jeg kun besøgt som barn, så det står også på min liste over steder, jeg gerne vil opleve sammen med min familie :.)
SletDet ser alt sammen skønt ud :-)
SvarSletDet hedder karbonpapir, det der papir, man lagde imellem, når der skulle bruges en kopi af det, men skrev. Jeg havde engang et kontorvikarjob, hvor der skulle tages seks (6) kopier af alt! Det satte arbejdstempoet betragteligt ned, for der skulle slås til, og hvis man skrev forkert, skulle det jo rettes hele vejen igennem på alle kopierne med viskeskjold og viskelæder.
Den tid er heldigvis forbi, men jeg har da brugt karbonpapir indtil 'for temmelig nylig' - helt op til 1980'erne. I mellemtiden var skrivemaskinerne ganske vist blevet noget smartere at se på :-)
Tak Rasmine, karbonpapir, selvfølgelig :-) Ja det må have været hårdt at skulle slå gennem 6 lag. Skrivemaskinerne nåede vel at blive elektriske før computeren tog over eller?
Slet7 lag! Der var nemlig originalen på normalt, hvidt papir og så de 6 kopier på tyndere papir i forskellige farver. Det var også foreskrevet, i hvilken rækkefølge de skulle ligge, for det kunne ikke undgås, at de sidste kopier blev temmelig utydelige.
SletJo, de elektriske skrivemaskiner begyndte at komme frem engang i 1960'erne, men det var bestemt ikke alle steder, man fandt det nødvendigt at investere i dem lige med det samme.
Man måtte være godt ømme i fingre og håndled efter sådan en arbejdsdag :-)
SletDet er dejligt at læse dine indlæg om Stockholm, vi har planer om at køre en tur derop i løbet af de sidste 2 uger af vores ferie. Vi har ikke bestilt overnatning endnu, men gør nok som vi plejer, dvs finder noget undervejs, med god hjælp fra de lokale turistbureauer.. Den taktik har aldrig svigtet os endnu.. :-)
SvarSletSkansen ligner bestemt et sted vi skal prioritere.
Inge, jeg tror, at i et af mine første indlæg har jeg lagt et link om hotellet, vi overnattede på. Jeg glæder mig til at se, hvad I oplever i Stockholm, så vi kan få gode fif til næste tur :-)
SletJa jeg var inde og lede efter det og fandt stedetvia dit link, tak.. :-)
SletSelv tak :-)
SletJeg ville også så gerne besøge Stockholm, der skulle være så mange smukke steder og evt også besøge skærgården. Skønne billeder og stemning du har fanget på dine billeder...;-D
SvarSletTak Annemarie, skærgården er så smuk, jeg er slet ikke færdig med Stockholm :-)
SletNej for hulen, hvor er der bare smukt Lene. Tak for turen. :)
SvarSletTak Tina, Stockholm er et skønt sted :-)
SletDet er altså pinligt, for jeg var overbevist om, at Skansen var noget tivoliagtigt noget, og så er det denne fryd af et museum. Jeg skal helt sikkert på Skansen!
SvarSletEllen, overfor Skansen er Grönalund, tror jeg det hedder, det er tivoli :-)
SletDet er skønne billeder. Og jeg får helt lyst til en tur i Den gamle By. Her kan man købe de gamle potteplanter og det falder jeg jo som regel for. Sådan en skøn, knudret pelargonie er ikke til at stå for. Meget pænere end de strømlinede.
SvarSletEva, jeg vidste slet ikke at man kan købe gamle potteplanter i Den Gamle By. Jeg må en tur derned. Måske skulle vi arrangere et blogtræf der? :-)
SletJeg er med på et blogtræf i Den Gamle By!
SletEfterår eller forår.
Slet