I usynlig snor |
Tankerne fløj af sted på vandreturen, min ældste kusine, som er 3 uger ældre end min far, skulle begraves fredag eftermiddag, og min søster og jeg ville med som repræsentant for vores del af den kæmpestore familie. Min far og min kusine voksede nærmest op som søskende, og vi børn betragtede derfor vores kusines børn som vores kusiner og fætre. 81 år er gammel, men min kusine var stadig i fuld vigør, så vi havde ikke regnet med det lige nu.
Forblæst Hund |
Det blev en god begravelse, og som det altid har hørt sig til i vores familie, var der mindesammenkomst i forsamlingshuset med kringle, lagkage og småkager, og det gav tid til snak om tiden, der var. 6 af de 15 familier var repræsenteret til begravelsen. Flere ville gerne være kommet, men var på ferier. Der blev også tid til at snakke med min kusines børn og høre om hele forløbet, det er altid godt at få lov til at snakke tingene igennem, især fordi der her desværre også var professionelle i sundhedssystemet, som havde svigtet. Ikke at det havde ændret på forløbet, men det fylder for pårørende, når professionelle ikke lever op til deres fornemmeste opgave at tage vare på patient og pårørende på en kompetent måde. Men den sidste tid foregik på selvsamme hospice, som min mor døde på, og det havde været en lige så god oplevelse, som vi havde haft.
Dollerup Bakker |
Bagefter tog jeg ned til min far, vi havde vurderet, at han ikke ville have noget ud af at deltage i begravelsen. I går var han nu meget fattet, så måske kunne han have klaret det, i stedet for fik vi en god snak om min kusines mor, for sådan fungerer hans hukommelse, den hoppede fra min kusine til hendes mor (hans søster), og han fortalte om alle hendes gode egenskaber som mor og kogekone. Han rodede begge lidt sammen, men havde helt styr på, at han og min kusine var lige gamle, og at der ikke var mange tilbage; der er kun ham og tre ægtefæller til hans søskende ud af de 31, de var engang.
Dollerup Bakker med mørke skyer |
Efter aftensmaden kørte vi ud i det blå på må og få, min far har altid elsket at køre i bil, og via mange små omveje endte vi i Dollerup Bakker, hvor vi satte os på en bænk og nød udsigten. Skyerne trak sig sammen, så vi kørte hjemad og fik en kop te, inden min bil satte snuden mod nord.
Så smuk mødte himlen mig, da jeg var næsten hjemme |
Nu er morgenteen nydt, blogindlægget skrevet, der kommer gæster til huset i skoven, så der skal støvsuges, handles ind og forventningsglædes. Må din lørdag blive smuk, dejlig og fyldt med hjertefryd. Pas godt på dig selv og dem, du elsker.
Smukt indlæg Lene.. :-) God lørdag hos jer.
SvarSletTak Inge, håber jeres lørdag blev god, vi har hygget os med gæster :-)
SletGode ord og gode tanker - Inge har lige sagt, hvad jeg ville sige :-) - men jeg vil tilføje, at det er dejlige billeder fra Dollerup Bakker, hvor jeg har været et par gange, og som jeg synes er et aldeles pragtfuldt område :-)
SvarSletTak Ellen, Dollerup er så skøn et område, hvor jeg godt kunne tænke mg at vandre, men det må blive en anden gang :-)
Slet