EN LIDT FOR GOD NÆSE

Istvan og landmanden har trænet meget den senere tid, blandt andet ræveslæb. Ræveslæb går ud på, at en person trækker en ræv (bare rolig, den er altså død) 300 meter gennem skovområde, det går både op og ned og med sving. Herefter sætter ræveslæberen sig ned i nærheden af ræven og venter. Tilbage ved start får en hundefører vist, hvor slæbet starter, og så er det hans opgave at sætte sin hund på sporet, herefter bliver hunden sluppet løs. Nu venter alle i spænding på, at ræveslæberen melder tilbage i walkie, at hunden har fundet ræven og er på vej tilbage. Ræven skal veje mindst 4 kg, så der er brug for pauser undervejs, før ræven afleveres til hundeføreren.

Istvan er ung, men har gået meget sikker på de sidste træningsaftener, så derfor meldte landmanden ham til i dag. Formiddagen gik med en apporteringsprøve, som Istvan og landmand bestod sidste søndag med næsten maksimumpoint, så her var vi bare tilskuere. Herefter kørte vi ud i Dronninglund storskov. Istvan var nummer tre. Jeg var nervøs, Istvan er dygtig og har en fænomenal næse for vildtspor, men kunne den klare opgaven i dag?

Der var ingen tvivl, da Istvan blev sat på sporet, han strøg af sted med fuld fart, næsen dybt placeret i sporet, og væk var han. Vi ventede og ventede, tiden gik, hvor blev den skrattende stemme af? Den kom aldrig, for pludselig dukkede Istvan op, han var så træt og forpustet, der var ingen tvivl om, at han havde været langt omkring. Da ræveslæberen kom ind, kunne han fortælle, at Istvan var 25 meter fra ræven, da han fik færten af et andet spor og drejede af. ØV, men der er ikke andet for, at der skal trænes mere og så er der prøver igen i august/september.

Og regnen stoppede ved 10.30 tiden, hvorefter solen skinnede frem til prøvens afslutning.