fredag, juni 29, 2012

FERIEFORDYBELSE

Jeg er helt væk i en bog, jeg læser og læser. Aftensmaden blev rester tilsat lidt nyt, i dag blev det dampede blomkål med fetacreme. Sydafrikansk hvidvin blev hældt op, vi drikker normalt aldrig vin i hverdagsuger, men i ferien og når vi har gæster kommer der vin på bordet. I dag ville jeg markere, at ferien er begyndt, så den lækre vin blev nydt. Vi har valgt hjemmeferie i år, ingen motorcykelferier til varmere himmelstrøg, jeg håber, at jeg ikke fortryder det. Men jeg trænger til blot at være, jeg trænger til at have tid til gæster, tid til at fordybe mig i bøger, tid til lange gåture, tid til at give mig selv stille stunder.

Landmanden og Istvan skal træne i ferien, vi har fået en meget dygtig hund, og landmanden nyder deres træningstimer, det gør Istvan også. De er så søde sammen ;-)

P1030733

Sønnen har været hjemme hele ugen for at arbejde, og landmanden er glad for, at sønnen spurgte, for egentlig var der ikke noget, der skulle laves, men det endte med, at en masse af de ting, der gang på gang blev udskudt, nu er lavet. Jeg fik sat punktum for opgaver på arbejdet, der er stadig mange ting, der fylder, men de skal lægges på hylden nu. Om lidt sætter jeg ikke-tilstedeassistenten til på arbejdsmailen, og så er vi klar til ferie.

I morgen skal vi hilse på svigerdatteren, for om få dage drager det unge par til USA og skal køre rundt i bil i 6 uger, jeg glæder mig til at høre om turen. Datteren kommer hjem senere på sommeren, hun har fået arbejde hos landmanden, men inden da skal Skagen besøges, og vores sommerhus får lov til at danne ramme for gymnasievennernes årlige sommerferie sammen. Jeg kan mærke feriestemningen langsomt forplanter sig, det skal nok blive godt.

God juniaften til dig.

P1030737

8 kommentarer:

  1. Håber du får en skøn ferie med fordybelse i bøger mv.

    Og at det gode vejr kommer rigtig hurtigt ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde Tove, lige nu sidder jeg i solskin på terrassen og spiser morgenmad :-)

      Slet
  2. Hverdagsuger? Hvad er det? Sådan nogen har vi ikke - der er altid en weekend til afslutning af en uge, og det er weekend nu ;-)
    Skål og god ferie :-) - også til søn og svigerdatter. SEKS uger i USA - jeg er slet ikke misundelig ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha Ellen, jeg vidste du ville reagere på hverdagsugen ;-) Der er næsten altid en af os, der skal arbejde i weekenden og så gider vi ikke vin :-)
      Jeg fryder mig på de unges vegne og spørger slet ikke til økonomien, for det bliver forhåbentlig en rejse, som de vil mindes resten af livet.
      Skål i morgenen med solskin på næsen og tak :-)

      Slet
  3. Feriestart skal fejres og nydes.. I må have en dejlig ferie, og god tur til de unge, lyder som en kanon tur de skal afsted på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, de har klogt valgt at koncentrere sig om vestkysten og så have tid, det skal nok blive godt :-)

      Slet
  4. Ferie hjemme er også godt og mon ikke I får tid til et par udflugter på motorcyklen...En rigtig dejlig ferie til dig og dine..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annemarie, der skal helt sikkert være tid til motorcykelture. Det sjove er at det er mig, der længes efter ture på motorcyklen, landmanden er så optaget af at træne hund :-)

      Slet