tirsdag, juni 12, 2012

DET LUNER

Stokerfyret var løbet tør for træpiller, så vi gik over på sommertid med kun vandvarmer tændt. I dag har vi fået ny forsyning, men vi blev enige om, at vi måtte kunne klare os uden fyret tændt. Vi er jo midt i juni, og brændeovnen blev netop indkøbt med det formål at være overgangsordning mellem sommer og vinter.

Lad mig sige det kort: der er gang i brændeovnen!

Og oldemors trøje har lunet mig dejligt. Datterens oldemor var en flittig kvinde med håndværk, så jeg tror, hun selv har strikket trøjen. Da oldemor døde, overtog datterens mormor trøjen. Da datterens mormor døde, overtog datteren trøjen, men lod den blive hos os, så hun altid havde en lun trøje til de kølige dage i mosen. Moderen låner den rask væk, den er skøn over nattøjet om morgenen, mens jeg spiser morgenmad. Og i dag har jeg gjort flittig brug af den hele dagen.

Nu vil jeg være lidt flittig til gavn for mig selv, jeg vil gå en tur og nyde tørvejret. Billedet er fra en anden gåtur. Må du finde tid til at gøre lidt godt for dig selv.

09062012012

10 kommentarer:

  1. Vi har åbentbart samme indtilling til tingene bortset fra at vores stokerfyr er en pillebrændeovn inde i stuen koblet på centralvarmeanlægget fra oliefyret, som vi jo selvfølgelig også har beholdt- for tænk nu hvis---- og derudover brændeovn og solfanger med varmvandsbeholder med elpatron- så kan man vist ikke lige forlange mere lige nu bortset fra det næste projekt nok må blive solceller, men de skal lige lidt ned i pris.
    Det er dejligt med sådan en oldemortrøje- jeg håber også noget at mit strik bliver noget der ligner den og kan gå i arv i generationer. I hvert fald har datteren en cardigan med lynlås, som blev strikket til hende 1. år på efterskolen og den er da efterhånden 8 år gammel og højtelsket, så mon ikke den kunne blive en kandidat. Jeg vil gå i haven og nyde tørvejret og håbe jeg kommer gennem køkkenhaven med min elskede kultivator med lugeklo, som fik nyt skaft sidste år--- den er så 32 år gammel- så vi gør i gamle ting her i huset.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, I bliver da snart selvforsynende med energi :-) Sådanne striktrøjer er bare skønne, god fornøjelse i haven :-)

      Slet
  2. Bræneovnen kører også stadig her i huset..

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, vi vil ikke fryse i juni måned :-)

      Slet
  3. Også her var det tændt op i aftes, og måske igen i aften, når jeg komme ind fra lidt havearbejde. ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jette, mon ikke du har arbejdet dig til varmen ;-)

      Slet
  4. Andre folks strikketrøjer kan bare være det allerbedste!

    SvarSlet
  5. En dejlig lun gammel striktrøje der er "gået" er bare det bedste..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Annemarie, den er så lækker :-)

      Slet