Jeg dykker ned i min fars bog endnu en gang og lader min far fortælle:
“I skolen havde vi et stort frikvarter, hvor vi legede ude på legepladsen. Her var der stillet bomme og ribber op. Når bommen var hevet op, havde vi et godt mål til fodbold. Jeg var ivrig fodboldspiller. Vi havde en stor sort bold. Vi var delt op i hold, men i dag synes jeg nok, det var en mærkelig opdeling. De bedste fodboldspillere (3 – 4 drenge) var imod de øvrige (6-7 drenge). Vi skulle selvfølgelig lave mål, men det skete, at vi skød over målet. Bolden røg ned i Søren Løvels have. Det kunne han ikke li’. Hvis det var sket for mange gange, stak han en greb i bolden – så kunne den ikke mere.
Vi legede også med ”det store tov”, f.eks. tovtrækkeri, men vi prøvede også at få tovet til at ”bølge”. Der stod så en dreng ved hver ende. Hvis bølgerne var store nok, kunne de slå modparten ud, dvs. han blev nødt til at slippe tovet og havde så tabt. Søren forsøgte en gang stædigt at holde fast. Det skulle han ikke have gjort, for han brækkede armen.
Andre legeredskaber lavede vi selv: træsværd, flitsbuer mm. I pilen til flitsbuerne satte vi sommetider søm i den ene ende. Så kunne de sætte sig fast på træerne. Men det skete også, at vi skød efter hinanden. Uheldigvis blev Robert ramt i munden, så en tand tog skade. Tydeligt husker jeg, at hans far pludselig stod i døren ind til klasseværelset. Han var gal, det kan jeg godt forstå, så vi fik en lærestreg.”
I min skolegård var der også bomme, som kunne bruges til balancegang eller til at slå kolbøtter over. Der var tegnet hinkeruder og en stor cirkel på asfalten, som vi brugte, når vi "trak i ring". Vi brugte også meget tid på at hoppe i sjippetov, hvor to svingede, og så var vi en hel flok, som på skift løb ind og hoppede med forskellige variationer. Boldlege, hvor vi skulle tælle til ti eller sige Fyns byer mens vi enten spillede bolden op mod væg eller slog den i jorden også med forskellige variationer, var typiske pigelege. Hvad legede I, da du gik i skole?
Vi legede nok stort set det samme som du allerede har remset op, men en ting mangler jeg paa listen og det er at hoppe i elastik. Hold fast, det fik vi mange timer til at gaa med og hvor var det bare sjovt!
SvarSletTina, vi hoppede også meget i elastik :-)
SletJeg kan nikke genkendende til det hele, også elastikhopning. Vi hønsede også lidt. Altså kastede med hønseringe, men vi byttede allerhelst i stedet for at spille med dem.
SvarSletPia, hønseringe brugte vi også, men jeg kan ikke huske hvordan :-)
SletVi byttede også glansbilleder som vi fx opbevarede i gamle dameblade hvor siderne blev bukket op så der var en slags lomme.
SvarSletConny, det havde jeg helt glemt :-)Selvfølgelig byttede vi glansbilleder.
SletHønseringe - eller s-er, som er plastikplader med udstandsede figurer - s-formede fx. som kunne brækkes af pladen og sættes sammen i lange kæder. Man spillede på samme måde med de to typer. Først kaster to piger hver to sammensatte s-er mod en mur. Den der kommer tættest på muren, har vundet den andens. Så kan man sætte flere sammen i kæde og udfordre en anden. Af og til blev der kastet lange kæder med måske 20 s-er eller hønseringe. Det var en stor sejr, at vinde sådan en kæde. Og selvfølgelig et lige så stort tab.
SvarSletDet jeg holdt mest af, var fangelegene (det der med at løbe, har altid været sjovt:-): Vi løb fx. bare frem og tilbage mellem skolegårdens to sider. Til at begynde med var der en "fanger" i midten. De, der efterhånden blev "fanget," blev selv "fangere," sådan at der til sidst kun var én fri, som så var den nye "fanger" når legen begyndte forfra. - Men "Drengene efter pigerne" var også sjovt - bortset fra, at man bare blev fanget og så ikke kunne være med i legen mere.
Charlotte, dejligt at du kan huske hønseringelegene, og fangeleg var nemlig altid et hit. Den lange hale af fangere havde jeg helt glemt :-)
Slet