fredag, juni 22, 2012

SKULLE JEG BO

et andet sted, så kunne jeg godt drømme mig til den svenske skærgård ved Stockholm. Fredag var dagen, hvor der var lovet godt vejr, så vi valgte at tage den lille skærgårdstur med en af de gamle udflugtsbåde. Man kunne spise ombord, men vi ville hellere sidde ude på dækket og nyde øerne og især alle de skønne huse, der lå rundt omkring på små og store øer. Jeg har så mange billeder, at jeg nærmest ikke kan vælge.

P1030503

Turen tog 2½ time og kan godt anbefales. Vi så Stockholm fra vandsiden,

P1030505

vi så Djurgården med de flotte huse, som nu er museer.

P1030508

Vi så industriområder, som var blevet forvandlet til feriesteder. Vi så den mindste ø.

P1030538

Vi så en lille klynge af øer med de skønneste huse.

P1030546

Vi så et smukt sejlskib, som var ved at sætte sejl.

P1030517

Vi så folk, der arbejdede på øerne med at reparere bådehuse.

P1030535

Vi fik lyst til at gå i land.

P1030540

Vi fik lyst til selv at sejle rundt i skærgården. 

P1030542

Vi fik lyst til at bo en uge på en lille ø med egen båd.

P1030537

Jeg forstår godt, at mennesker tiltrækkes af øerne, jeg ville nok alligevel betakke mig for at bo der om vinteren.

P1030525

Sidste weekend Stockholm. Denne weekend aftenvagt på apopleksiafsnittet. Må din fredag smyge sig lunt omkring dig.

14 kommentarer:

  1. Hvor er det dog smukt.. Jeg får lyst til at sejle rundt mellem de små øer og lægge til i Gamla Stan om aftenen.. :-)

    SvarSlet
  2. Dejlige billeder.
    I aften skal jeg i sommerhuset og hjælpe min far med mad og gæster. Go' aftenvagt til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jette og god aften til jer, desværre ser vejret jo ikke for godt ud, jeg håber på tørvejr for jer :-)

      Slet
  3. Sverige er mit andet land, og jeg vil gerne bo der!

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, det kan jeg godt forstå, du har jo også haft en stor del af din ungdom der :-)

      Slet
    2. 3 år i Göteborg, mange ferier og så har husbond jo haft sin faste pendler-arbejdsplads der i 25 år, med alt, hvad det indebærer.

      Slet
    3. Charlotte, jeg tror jeg skal have en tur med dig som guide i Göteborg. Jeg har kun set færgeområdet :-)

      Slet
  4. Jeg får lyst til at tage afsted.....
    I stedet vil jeg blive hjemme og nyde aftensolen på terrassen. For den er her nu, og den varmer helt fantastisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Susanne, det er så dejligt, når terrassen kan indtages :-)

      Slet
  5. Skønne, skønne billeder - jeg forstår godt, det er svært at vælge.
    Den stockholmske skærgård er bare noget af det allersmukkeste ... vi har tilbragt flere uger (ikke på én gang) i Gryts Skærgård noget syd for Stockholm - man få totalt fred i sjælen en aftenstund i en svensk skærgård.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen :-)
      Jeg er slet ikke i tvivl om at det må være fredfyldt. Og jeg ville nyde at kunne tage en dukkert hver morgen og slutte dagen af med natsvømning :-)

      Slet