FORMIDDAGSFRI

Hver 4. weekend er min arbejdsweekend og også min aftenvagtweekend. Jeg nyder, at jeg kun skal arbejde hver 4. weekend, men det er også noget, jeg har forhandlet mig frem til, fordi der ikke er penge til at lønne mig for den funktion, jeg udfylder på arbejde. En sygeplejerskes løn består af en fast grundløn, som stiger med ancienniteten, og så er der diverse tillæg så som aften/nattevagt, ansvarshavende etc. Min funktion, som man oprettede, da besparelser gjorde, at jeg ikke kunne få den stilling, man havde kørt mig i stilling til, var der ikke et tillæg til. Det passer mig ganske fint, for der, hvor jeg er i livet med børn i København og en far med Alzheimer, synes jeg, at jeg har mere brug for weekendfri end flere penge.

Mine formiddage før aftenvagterne har også ændret sig, før hen var der altid en masse, der skulle laves. Nu er jeg god til at lade dem være frie. I dag skulle landmand og Istvan tidligt af sted, de skulle til apporteringsprøve. Jeg hørte landmanden stod op, men vendte mig om på den anden side og sov videre. For bare et år siden havde jeg fløjet ud af sengen, lavet te til ham og måske endda smurt mad til ham, trods det var ham, der havde fri og mig, der skulle arbejde.

Nu er jeg stået op, der stod endda resten af den te, landmanden havde brygget i morges, til mig. Morgenmaden er nydt, og jeg vil trække i varmt tøj og sætte mig på terrassen med en bog og nyde, at der lige nu er tørvejr. Det er endnu en krimi, som jeg må tage i småbidder og absolut ikke læse, når jeg er alene om aftenen, men mon ikke det går på en søndag formiddag med mobilen tæt på mig ;-)

Må din søndag blive lys og dejlig.

Og mens jeg trykker udgiv, begynder regnen. Jeg vil tænde lys, svøbe et tæppe omkring mig og hygge mig indendøre.