JEG MELDER AFBUD, DESVÆRRE

Man kan have de bedste intentioner, jeg havde i hvert fald, så selvom jeg var træt efter de 9 timer på  arbejde, så skulle det ikke ændre på resten af dagens planer.

Jeg fik købt skøn te hos fru Ronne, det er skønt med en specialbutik i nærheden af sygehuset, og så fik jeg samtidig frisk luft.

Hjemme bryggede jeg en kande te og gik i gang med aftensmaden. Jeg var meget fristet til rugbrød og spejlæg, men landmanden havde været på jagt hele dagen og var garanteret træt og sulten, og ingredienserne var købt ind. Vi fik vores fasanlår i nøddeflødesovs med ovnstegte små halve kartofler og rødkålssalat med æbler og valnødder. Og i morgen kan jeg få skøn sprød salat med på arbejde, udover rødkål, æbler og valnødder er der blegselleri, dadler, vindruer samt en dressing af appelsin, honning og æbleeddike i. Jeg er vild med den salat!

Planen var at komme en halv time for sent til gospelkor, men energien er sluppet op, så en sms er afsendt, og jeg kryber i ly i sofaen.

TILVÆNNING

Vækkeuret ringer kl.5, jeg kan godt mærke, at jeg har vænnet mig til mindst en time mere gennem de sidste 8 uger; det samme gælder om aftenen. Det er jo nærmest midt aften, når jeg skal i seng.

En god nats søvn virker på kroppen, det er der undersøgelser, der viser. Ikke for meget og ikke for lidt, de kloge siger 7 timer, så det går jeg efter.

På mit natbord ligger overlæge Bente Klarlund Pedersens bog Sandheden om Sundhed, en bog, der nemt og forståeligt styrer en gennem de mange undersøgelser om kost, rygning, alkohol og motion, også kaldet KRAM faktorerne. Bogen er skrevet til dig og mig, men kan sagtens bruges af fagpersoner. Der er henvisninger til de undersøgelser, der ligger bag ved anbefalingerne, og dermed bliver bogen også anvendelig for sundhedspersonale, som skal arbejde ud fra den bedste viden på et område.

BKP er en god skribent og en levende foredragsholder, hun kan sige/skrive tingene, så jeg føler mig oplyst og samtidig underholdt.

Mit sygehus skal akkrediteres om 3 uger, så der arbejdes intens på alle niveauer med at få alt det vi gør og ikke gør beskrevet i instrukser. Mit afsnit har længe villet blive klogere på KRAM faktorerne, og hvordan vi skal hjælpe vore patienter til at få faktorerne ind i  livsstilen. Ting tager tid, og med ansættelsesstop og krav om beskrivelser af arbejdsgange i detaljer, så føler jeg ,vi bevæger os som skildpadder, men vi kommer dog fremad.

Nu må jeg også hellere komme fremad.

Ha en god dag.

STILHED

Her er stille i huset.

Nogle gange tæller jeg højt for at huske, hvor langt jeg er kommet, så kommer der lidt lyde i huset. Nu er jeg stoppet, opskriften og jeg har kommunikationsproblemer, hækletøjet får lov at ligge lidt, så dæmrer det måske.

En bog er fundet frem, et vedhæng til et dameblad. Den er trykt med en skrift, som gør den svær at læse, så der skal masser af lys til.

Tæppet og sofaen var god, en middagslur er det også blevet til.

Ude fra køkkenet dufter det af kanel, godt nok skal vi leve sundt i hverdagen, men jeg trængte sådan. Æbleskrælleren fik lov at tage sig af æblerne af egen avl, jeg er vild med den maskine. Smuldredej ovenpå som modvægt til det sunde æble, ind i ovnen og græsk yougurt med vanillesukker står klar til at give æblekagen modspil, mon ikke landmanden bliver glad.

Jeg øver mig i at sige, at det er helt i orden at tage en stilledag.

DAGENS SKÅL

Den står foran mig, tom og klar til at blive fyldt.

Novemberdagens skål er holdt i mørke farver med enkelte strejf af rød og gul. Når lyset falder på skålen, lyser farverne op.

Skal skålen fyldes med bøger, film, strikketøj eller skal den med på loftet og agere opsamlingsskål for finsorteringen?

På dagen efter en aftenvagt, hvor hovedet er tungt og træt, kan det synes uoverskueligt at beslutte sig for det helt rigtige at fylde skålen med.

Hvem bestemmer, hvad der er det rigtige, hvem har bestemt, at skålen skal fyldes med kvalitetsting, og hvad er kvalitet?

Jeg holder fast i det fantastiske og glædelige i at have en tom skål, så får vi at se, hvad dagen fylder i den.

Ha en god novemberdag.

FRISK

Frisk luft

Frisk fornemmelse i kroppen

Frisk energi

Frisk og klar til arbejde

Frisk søndag til dig

KUN EN TIME

Om foråret føles det som en pestilens; humøret dykker ned, jeg skal lige vænne mig til en ændret rytme. Da vi havde grise og små børn :-) tog det længere tid at vænne sig til den ændrede døgnrytme.

Men om efteråret er det en gave, jeg kan sove lige så længe, som jeg plejer, og får alligevel en time foræret.

Landmanden og jeg har valgt hver sin måde at bruge den ekstra time på. Han er allerede ude på marken ved sit nye skjul, måske får vi en gås i fryseren, hvem ved.

Jeg tager i kirke, kirkegang søndag formiddag er ikke min livret, så en gave på en ekstra time skal  udnyttes til lidt åndelig føde. Jeg trænger til fordybelse, ro, sang og kloge ord.

For mine kolleger i nat betød det en ekstra time på arbejde, jeg håber, de har haft det stille og roligt, som vi havde i går. Jeg håber, vagten i aften bliver af samme kaliber.

God søndag til jer alle.

SKUMRINGSTIMEN

Det går an at være i huset uden lyset tændt, men skal jeg lave noget, må det elektriske lys være min medspiller i disse dage.

Det er som om skumringstimen har bredt sig ud over døgnets lyse timer, det gør ikke noget, jeg kryber i læ, tænder levende lys og lader op til aftenvagten.

Det bliver godt at prøve kræfter med den praktiske sygepleje igen, 8 uger er der gået, mon jeg kan huske det? Det tror jeg nu nok, og en aften sammen med dejlige kolleger er ikke den ringeste måde at bruge en lørdag aften på.

FAGLITTERATUR

Nogle læser faglitteratur hjemme, andre nægter at gøre det. Det er dog svært at få ro og tid til at læse på arbejde, og i sygeplejerskers autorisation ligger en forpligtigelse til at holde sig opdateret.

De 11 år, hvor jeg valgte at være væk fra sygeplejen, nød jeg at læse mit fagblad, især artikler, som formåede at koble praksis og teori; i de år vandt sygeplejefortællinger indpas. Dette at fortælle en historie og så hæve den op over det individuelle, som er i den enkelte historie og sætte mere generelle ord på, det syntes og synes jeg er spændende.

Lige nu er jeg gået i krig med en kendt bog indenfor sygeplejeverdenen; nemlig sygeplejeteorier af Marit Kirkevold. Først da jeg gik på diplomuddannelsen, fik jeg mig meldt ind i de sundhedsprofessionelles bogklub, og det, tror jeg, bliver et givtigt bekendtskab.

Første kapitel handler om den historiske vinkel på udvikling af sygeplejeteorier, og jeg er målløs. Mens jeg gik på sygeplejeskolen i Viborg sidst i 70erne, havde man længe arbejdet med sygeplejeteorier i USA. Jeg havde nok hørt om Florence Nigthinggale, hvem har ikke det, men det er først i de senere år, at det er gået op for mig, hvilken fremsynet kvinde hun var. Jeg glæder mig til at læse mere om hendes noter om sygepleje; før tænkte jeg altid på hende koblet sammen med kaldstanken, dette at sygepleje er et kald , ikke et arbejde, nu ved jeg, at hun faktisk mente, at uden veluddannede sygeplejersker ville man ikke få ordentlig sygepleje.

På sygeplejeskolen arbejdede vi meget med Virgina Hendersons 14 behovsområder, de har fået renæssance og danner baggrund for, hvordan vi får beskrevet vores sygepleje og dokumenteret den. Hvis man kan inddrage dem, vil jeg vove at påstå, at man som sygeplejerske/plejepersonale er velfunderet. Jeg glæder mig til at dykke mere ned i Hendersons teori sammen med Kirkevold, som kritisk har gennemgået forskellige sygeplejeteorier.

Når jeg læser ovenstående, så tænker jeg, fik du indtryk af hvorfor jeg var målløs? Eller hoppede jeg over nogle mellemregninger? Målløs er jeg, fordi det først er efter jeg kom tilbage i 2000, at de mange sygeplejeteoretikere er kommet ind i min verden. Men de var jo i gang, mens jeg blev uddannet og efter min uddannelse, før jeg holdt op med sygeplejen.  Jeg synes ikke, at vi talte så meget om dem, da jeg arbejdede som sygeplejerske først på børneafdelinger fra 81 –86 og siden på voksenafdelinger fra 86 –88. Måske skyldtes det, at dengang kom viden ikke så hurtigt omkring, i hvert fald skriver Kirkevold, at det først er, da teorierne bliver oversat til dansk i 90erne, at der kommer gang i diskussionerne om sygeplejeteoriers berettigelse, og der bliver en modbevægelse til de amerikanske sygeplejeteoretikere. Og da sorterede jeg jo kartofler :-)

Jeg nyder, at jeg har fået lyst igen til at læse god faglitteratur, som oplyser og inspirerer mig, hvordan har du det med faglitteratur?

FRYDEFULD FREDAG

Der er nogle dage, man helst vil glemme, og så er der andre dage, som huskes med glæde.

Denne fredag hører til den sidste kategori.

Regnskabet gik så godt, at jeg nåede måneden, vi knapt er ude af, det letter mig til december.

Frisøren havde med kort varsel tid til mig.

Jægeren og jagthunden inviterede mig med på tur, frisk luft, skøn natur og middagsmaden til på søndag blev resultatet.

Køleskabet bød på flere ting, der nærmede sig sidste salgsdato, så vi har nydt pandekager fyldt med kyllinge-broccoliragout med guacomole til.

Landmanden trak en god rødvin op, og heldigvis havde jeg skrevet på den, hvem giveren var, så tak til Thisted sygehus (lønnen for foredrag om sygepleje til apopleksipatienter).

Der er stadig vin i glasset, skålene med slik, chokolade og peanuts er fundet frem. Her i huset ses der Vild med Dans, selv om landmanden ikke gider at danse.

Frydefuld fredag.

Håber din indgang til weekenden bliver lige, som du gerne vil have den.

MEDARBEJDERFRI

Året rundt har vi to medarbejdere ansat, de er uundværlige. Hvad kan der være til dem hele året rundt, spørger du måske. Har I ikke fået kartoflerne op, kornet er høstet, og dyr har I ikke ?

Vi har to kæmpe huse fyldt med kartofler, de skal sorteres og sælges, så I kan finde dem ude i butikkerne. Størrelsessortering tager en maskine sig af, men kvalitetssorteringen må der mennesker til.

Først læsser en truck kartoflerne op i en tank, som indvendig er foret med tæppe/gummi, så kartoflerne falder blødt. Herfra triller kartoflerne på et bånd hen over en børste, som børster blidt det meste jord af. Vildmosekartofler er karakteriseret ved meget tynd skind, fordi de er avlet i spagnum. Nogle tror, vores kartofler er vasket, det er de ikke; når jorden er tør, falder det meste af ved børstning.

Kartoflerne triller videre hen over en maskine med masser af sold. Sold er et slags net med forskellige størrelse huller. Ved det første sold falder alle kartoflerne gennem hullerne på nær bagekartoflerne. Lige som ved tanken er alt foret med gummi for at sikre en blid landing. Herefter sorteres de små kartofler fra, så det kun er det, man kalder skrællekartofler, der kommer ind over sorterbordet.

Ved sorterbordet sidder to mennesker og sorterer jord, grønne kartofler, revnede kartofler og grimme kartofler fra. De kvalitetsgodkendte kartofler triller herefter op ad et transportbånd og lander til sidst i en kæmpe sæk (big bag) med plads til 1000 kg.

Når den er fyldt, fjernes sæk + palle fra vægten, og en ny sæk påsættes vægten. Så starter det hele forfra. Jeg har i 11 år siddet og sorteret kartofler, det er hårdt arbejde, det er at sammenligne med fabriksarbejde, armene er konstant løftet og strakt frem, øjnene stirrer intens på kartoflerne, og ryggen driller af og til. Der er gode stole til at indstille til den enkelte, det bedste er dog pausen, hvor man sætter ny sæk på.

Da jeg arbejdede hjemme, sækkede vi op i 25 kg sække i starten, det var hårdt for folkene “på gulvet”, men det var også hårdt for folkene ved sorterbordet, for så fik de aldrig den lille  pause ved hver sækkeskift.

Egentlig er det min fridag fra sygeplejen, jeg skal jo arbejde i weekenden, og dagen i dag føles også som fridag, selvom jeg skal have gjort virksomhedsregnskabet færdig.

Den ene medarbejder er nemlig på truckkursus, den anden medarbejder har fri, og selvom landmanden og jeg har arbejde, der skal laves, så er vi kun os selv på gården. Vi kan drikke formiddagste sammen og gøre det, når det passer os. Vi kan spise frokost sammen og bedst af alt, jeg skal i aftenvagt, så vi kan også nyde aftenen sammen, uden at jeg skal tænke på at skulle tidligt i seng.

Nu er står dejen til kartoffelboller til hævning, teen er brygget, lyset er langsomt ved at trænge sig på, og fredagen kan bare komme an.

Ha en god fredag.

LYS OG MØRKE

Dagen i dag har budt på lidt af hvert vejrmæssigt, torden, sol og mest af alt regn og mørke.

Jeg har været ligeglad, for jeg har været god i dag. Nu er der gjort rent i hele hytten, og vinduerne er pudset indvendig. Udvendigt blev der vasket vinduer i tirsdags, men ikke af mig, for langt om længe har jeg givet mig selv en af de to gaver, som skulle være min 50 års gave til mig selv. Det var da vist også på tide.

Så i morgen kan jeg hygge mig med regnskabet og et rent hus. Sikke en luksus.

BLÆREVÆRDI?

Der er læreværdi og så er der blæreværdi.

Bogen Slangen i Sydney af Michael Larsen er læst. Historien er egentlig spændende, men at forfatteren oprindeligt er journalist, mærkes på den omstændelige beskrivelse af viden, som jeg ret beset ikke kan se, hvad vi skal bruge til.

Vi får en masse viden om forskellige slanger, deres gift og deres måde at angribe på. Vi får detaljerede beskrivelser af Sydney, men mest som opremsning af navne i meget lange sætninger, så man (jeg) mister overblikket over meningen.Vi hører om videnskabelige diskussioner om teorier, som må forkastes gang på gang. Måske skal de ses i lyset af, at hovedpersonen konstant må revurdere, hvem der truer hende, og hvem der er de “gode”.

Forfatteren bruger ord, som jeg ikke anede fandtes, og jeg gad ikke finde ordbogen frem. Alligevel læste jeg bogen til ende, men jeg skimlæste meget af teksten, og jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at der var meget i hovedhistorien, der ikke blev fortalt til fordel for det, jeg vil kalde blæreværdien.

Lidt blæret er det vel også at have “sin egen båd” liggende i Dragør ;-)

PÅ DEN IGEN

7½ uges væk fra afdelingen sluttede i går. Det var godt at se alle de kendte ansigter igen, patienterne passede jeg dog ikke, da jeg havde specialedag, men det får jeg lejlighed til i weekenden, hvor den står på aftenvagter.

En kollega, som er landmandskone som jeg, kom hen til mig; så du Kontanten i går?

Næh, men jeg havde hørt om programmet; hun var ked af det og træt af, at det altid var de historier, der skulle fortælles.

Her til morgen har vi fået netforbindelse igen, så nu kunne jeg læse Betinas og Annas indlæg, og jeg kan kun sige, at jeg er enig med Betina. Og Anna er vist den første danske blog, jeg har læst, som ikke har tilknytning til landbruget og som nævner ord som landmand, mad og taknemlighed i samme indlæg.

Maden i dag her hos os skal være ovnbagte danske rodfrugter, vore egne kartofler kommer med i ovnen, og på panden kommer en god hjortehakkebøf.

Ha en god dag.

LILLE SOMMERFUGL

Grønt er godt for sjælen, og når man så rykker teltpælene op og flytter til den store stad, så kan den ene boligblok efter den anden godt ind imellem virke tæt og grå.

Nær ved de unge mennesker findes der smukke grønne steder. Jeg har før været i Fredriksberg Have og på Assistens Kirkegården.

Søndag skulle vi se datterens skole, sønnens var helt lukket ned, så den må vi vente med til en anden gang. En rask gåtur fra Nørrebro forbi søerne, og så var vi der. Det er godt at få set de steder, som de unge mennesker snakker om.

Egentlig ville vi bagefter hjem til lejligheden, men så kom datteren til at sige, at Botanisk Have lå i nærheden. Ikke megen betænkningstid, vi travede derhen og nød søndagens gråvejr med udkig til egern (og mit lille kamera svigter mig i gråvejr, øv), blishøns og sommerfugle.

Der var de smukkeste efterårsfarver, luften var der bid i, og efter en lang travetur  pakkede vi landmandens grej og kørte over til frokost hos søn og svigerdatter.

Godt at december er tæt på, for i år bliver den årlige familiejuleindkøbstur flyttet fra Aalborg til København. Om jeg glæder mig? HELT VILDT!

FORELSKET I KØBENHAVN

Måske er det fordi de unge mennesker bor i København, måske er det fordi det er en verden helt anderledes end min egen hverdag, men jeg elsker at gå i Københavns gader, elsker at gå ned og købe morgenbrød, elsker at køre i bus, elsker at se på alverdens mennesker.

Lørdag spiste vi morgenmad ved datteren og frokost hos sønnen. Svigerdatteren var sej, så selvom hun havde haft en vagt i hjemmeplejen med tidlig morgenstart, var hun frisk på en tur sammen med os andre i Dyrehaven.

Landmanden var frisk med spenderepungen, så vi startede turen i hestevogn, en Viktoriavogn, og to smukke sorte heste til at trække os rundt i haven.

Bagefter tog vi os en ordentlig travetur ud til Eremitageslottet og tilbage igen, vi gik efter næsen, og endte da heldigvis ved samme udgang, som vi kom ind af.

Der var dyr overalt, dådyr, sikahjorte og kronhjorte, vi nød synet af dem og nød Dyrehaven klædt i efterårets pragt.

Efter sådan en vandretur kunne vi spise en hel okse, det gjorde vi nu ikke, vi nøjedes med udvalgte stykker af oksen og lod andre om at tilberede den.

TURIST I DANMARK

Er det ikke skønt at være hjemme igen? Spurgte landmanden, da jeg blev hentet ved toget i går aftes.

Tre døgn blev det til i København og omegn for mit vedkommende. De unge mennesker nød, at deres far for en gangs skyld ikke skyndte sig ud i bilen, da det praktiske arbejde var overstået, vi havde ham i 2 døgn i København, det var stort!

Jeg tog en dag ekstra med tid til rundvisning på Amager og tid til masser af snak med Marianne, mens jeg fik vist hendes ø.

Nu ved jeg, at der på den yderste spids af Amager ligger et skønt sted med ro for sjælen, med udsigt til vand og bro og med råvarer, der er  i orden.

Tænk at Marianne har sit eget “sommerhus” med tjener :-) Hvis du kommer forbi, skulle du kigge ind, det sted fortjener at få succes.

Jeg ved også, at det ikke er sidste gang, jeg skal på rundtur på Amager. Næste gang vil jeg vise min familie Amager med heste, udsigt til vand, strandpromenade og Dragørs små gader.

Marianne var den perfekte guide til Amager, dagen sluttede med te hjemme hos Marianne, og jeg fik hilst på Mathias, det var en rigtig god dag. Tak for turen Marianne :-)

Og jo kære landmand, det er godt at være hjemme, men jeg kunne godt have brugt en uge over i København, men det forstår landmænd sig ikke på ;-)

IGEN I ÅR

Træet bugner af æbler, de er små og ikke særlig pæne, men æblemost kan de blive til, så jeg klatrer op og ned af stigen. Nu mangler jeg kun den største stige, og en, der vil holde stigen, så kan de bedste, de største og de rødeste æbler komme ned.

Bloggen virker lidt træt, så jeg har ordineret pause :-)

Du kan læse lidt mere om mit æbletræ her,  her og her

Vi ses i uge 43, ha en god efterårsweekend.

HYGGE OG ARBEJDSOMHED

Vi har været så flittige, min far og jeg, men vi har også haft tid til at spise æblekage og hygge.

De 24 timer er blevet godt udnyttet, og nu er jeg træt, heldigvis har jeg lånt en bog af min far, den er vist lige beregnet til sofaen.

ÆNDREDE PLANER

Inden ferien var planen, at jeg skulle besøge min far en eftermiddag her i ferien. Imidlertid har anlægsgartnerne meldt deres ankomst hos min far, de starter i morgen kl. 8 med at fælde træer, så nu er tasken pakket.

De næste 24 timer er jeg hos min far, og mens gartnerne gør det pænt udenfor, så har jeg planer om, at min far og jeg tager den store omgang indenfor.

Mon ikke min søster fra København vil nyde det, når hun kommer i weekenden? De kan helt sikkert godt finde på noget andet at lave.

Ha det godt til på torsdag.

GRIBE OM NÆLDENS ROD

Så langt så godt, og mere fik jeg ikke skrevet, for jeg har en vane med at tjekke sådanne udtryk, før jeg udgiver dem, ved at google dem. Det i sig selv er ingen garanti for, at jeg får det korrekte udtryk eller stavemåde, men i det her tilfælde fandt jeg hjemmesiden for Dansk Sprognævn

Nu ved jeg så, at oprindeligt hed det at gribe fast om nælden, og ikke som jeg skrev det. For mig har udsagnet dog altid virket logisk, for når jeg fjerner brændenælder, griber jeg altid om nældens rod for ikke at blive brændt, men i denne artikel hævdes det, at hvis man griber fast om nælden, så brænder man sig heller ikke.

Lang indledning, for hvad ville jeg bruge overskriften til?

Jeg drømmer stadig om et kreativt rum, men de unge menneskers efterladte ting, som ikke kunne være i København, fylder i værelserne! Tingene skal op i loftrummet, OG det rum er det værste rum, jeg ved. Jeg får decideret kvalme ved at tænke på det, fordi det indebærer, at jeg skal smide ud, smide ud af minderne, og det er jeg rigtig dårlig til!

Nu har jeg erkendt, at jeg aldrig får de hyggelige rum hernede, før end det loftrum er blevet ryddet op i.

Jeg er begyndt, nu står der midt på gulvet gamle højtalere, spolebåndoptager, kamera og diverse fødder til fjernsyn, som ikke mere findes. De venter på godkendelse fra landmanden, og han er, har jeg fundet ud af, nu hvor jeg øver mig i at være hård, værre end mig, for det kunne jo være, vi fik brug for det!

Og kan jeg så egentlig bruge det udtryk til dette indlæg?  Er det dækkende for det at tage fat der hvor problemet er? Eller har du et bedre udtryk?