FAGLITTERATUR

Nogle læser faglitteratur hjemme, andre nægter at gøre det. Det er dog svært at få ro og tid til at læse på arbejde, og i sygeplejerskers autorisation ligger en forpligtigelse til at holde sig opdateret.

De 11 år, hvor jeg valgte at være væk fra sygeplejen, nød jeg at læse mit fagblad, især artikler, som formåede at koble praksis og teori; i de år vandt sygeplejefortællinger indpas. Dette at fortælle en historie og så hæve den op over det individuelle, som er i den enkelte historie og sætte mere generelle ord på, det syntes og synes jeg er spændende.

Lige nu er jeg gået i krig med en kendt bog indenfor sygeplejeverdenen; nemlig sygeplejeteorier af Marit Kirkevold. Først da jeg gik på diplomuddannelsen, fik jeg mig meldt ind i de sundhedsprofessionelles bogklub, og det, tror jeg, bliver et givtigt bekendtskab.

Første kapitel handler om den historiske vinkel på udvikling af sygeplejeteorier, og jeg er målløs. Mens jeg gik på sygeplejeskolen i Viborg sidst i 70erne, havde man længe arbejdet med sygeplejeteorier i USA. Jeg havde nok hørt om Florence Nigthinggale, hvem har ikke det, men det er først i de senere år, at det er gået op for mig, hvilken fremsynet kvinde hun var. Jeg glæder mig til at læse mere om hendes noter om sygepleje; før tænkte jeg altid på hende koblet sammen med kaldstanken, dette at sygepleje er et kald , ikke et arbejde, nu ved jeg, at hun faktisk mente, at uden veluddannede sygeplejersker ville man ikke få ordentlig sygepleje.

På sygeplejeskolen arbejdede vi meget med Virgina Hendersons 14 behovsområder, de har fået renæssance og danner baggrund for, hvordan vi får beskrevet vores sygepleje og dokumenteret den. Hvis man kan inddrage dem, vil jeg vove at påstå, at man som sygeplejerske/plejepersonale er velfunderet. Jeg glæder mig til at dykke mere ned i Hendersons teori sammen med Kirkevold, som kritisk har gennemgået forskellige sygeplejeteorier.

Når jeg læser ovenstående, så tænker jeg, fik du indtryk af hvorfor jeg var målløs? Eller hoppede jeg over nogle mellemregninger? Målløs er jeg, fordi det først er efter jeg kom tilbage i 2000, at de mange sygeplejeteoretikere er kommet ind i min verden. Men de var jo i gang, mens jeg blev uddannet og efter min uddannelse, før jeg holdt op med sygeplejen.  Jeg synes ikke, at vi talte så meget om dem, da jeg arbejdede som sygeplejerske først på børneafdelinger fra 81 –86 og siden på voksenafdelinger fra 86 –88. Måske skyldtes det, at dengang kom viden ikke så hurtigt omkring, i hvert fald skriver Kirkevold, at det først er, da teorierne bliver oversat til dansk i 90erne, at der kommer gang i diskussionerne om sygeplejeteoriers berettigelse, og der bliver en modbevægelse til de amerikanske sygeplejeteoretikere. Og da sorterede jeg jo kartofler :-)

Jeg nyder, at jeg har fået lyst igen til at læse god faglitteratur, som oplyser og inspirerer mig, hvordan har du det med faglitteratur?