lørdag, oktober 30, 2010

FAGLITTERATUR

Nogle læser faglitteratur hjemme, andre nægter at gøre det. Det er dog svært at få ro og tid til at læse på arbejde, og i sygeplejerskers autorisation ligger en forpligtigelse til at holde sig opdateret.

De 11 år, hvor jeg valgte at være væk fra sygeplejen, nød jeg at læse mit fagblad, især artikler, som formåede at koble praksis og teori; i de år vandt sygeplejefortællinger indpas. Dette at fortælle en historie og så hæve den op over det individuelle, som er i den enkelte historie og sætte mere generelle ord på, det syntes og synes jeg er spændende.

Lige nu er jeg gået i krig med en kendt bog indenfor sygeplejeverdenen; nemlig sygeplejeteorier af Marit Kirkevold. Først da jeg gik på diplomuddannelsen, fik jeg mig meldt ind i de sundhedsprofessionelles bogklub, og det, tror jeg, bliver et givtigt bekendtskab.

Første kapitel handler om den historiske vinkel på udvikling af sygeplejeteorier, og jeg er målløs. Mens jeg gik på sygeplejeskolen i Viborg sidst i 70erne, havde man længe arbejdet med sygeplejeteorier i USA. Jeg havde nok hørt om Florence Nigthinggale, hvem har ikke det, men det er først i de senere år, at det er gået op for mig, hvilken fremsynet kvinde hun var. Jeg glæder mig til at læse mere om hendes noter om sygepleje; før tænkte jeg altid på hende koblet sammen med kaldstanken, dette at sygepleje er et kald , ikke et arbejde, nu ved jeg, at hun faktisk mente, at uden veluddannede sygeplejersker ville man ikke få ordentlig sygepleje.

På sygeplejeskolen arbejdede vi meget med Virgina Hendersons 14 behovsområder, de har fået renæssance og danner baggrund for, hvordan vi får beskrevet vores sygepleje og dokumenteret den. Hvis man kan inddrage dem, vil jeg vove at påstå, at man som sygeplejerske/plejepersonale er velfunderet. Jeg glæder mig til at dykke mere ned i Hendersons teori sammen med Kirkevold, som kritisk har gennemgået forskellige sygeplejeteorier.

Når jeg læser ovenstående, så tænker jeg, fik du indtryk af hvorfor jeg var målløs? Eller hoppede jeg over nogle mellemregninger? Målløs er jeg, fordi det først er efter jeg kom tilbage i 2000, at de mange sygeplejeteoretikere er kommet ind i min verden. Men de var jo i gang, mens jeg blev uddannet og efter min uddannelse, før jeg holdt op med sygeplejen.  Jeg synes ikke, at vi talte så meget om dem, da jeg arbejdede som sygeplejerske først på børneafdelinger fra 81 –86 og siden på voksenafdelinger fra 86 –88. Måske skyldtes det, at dengang kom viden ikke så hurtigt omkring, i hvert fald skriver Kirkevold, at det først er, da teorierne bliver oversat til dansk i 90erne, at der kommer gang i diskussionerne om sygeplejeteoriers berettigelse, og der bliver en modbevægelse til de amerikanske sygeplejeteoretikere. Og da sorterede jeg jo kartofler :-)

Jeg nyder, at jeg har fået lyst igen til at læse god faglitteratur, som oplyser og inspirerer mig, hvordan har du det med faglitteratur?

7 kommentarer:

  1. Det er spændende tanker du gør dig Lene. Din elevtid var måske ikke præget af så meget teori, som uddanneslen er i dag, men blev teorien ikke på mange måder arbejdet ind i jer i elevtiden.
    Jeg læser også en del fagliteratur, mest på kontoret og i toget..
    Hav en dejlig weekend.

    SvarSlet
  2. Jeg har jo netop sat min fagbøger fra mit netop overståede meritlærerstudie til salg. Bøger med megen teori, bøger med "hvorfor". Den faglitteratur jeg læser med fornøjelse lige nu (når jeg altså har tid) er mere bøger med "hvordan",- bøger, hvor teorien kobles helt tæt til praksis, bøger der kan inspirere til at prøve teorierne af. Jeg lader mig gerne inspirere af mit fagblad til nye bøger.

    God lørdag.

    SvarSlet
  3. Tak i lige måde Inge, måske er det min hukommelse, der spiller mig et puds? Jeg tror ud fra bogen, at sygeplejeteoretikere udover VH og FN først vandt indpas, efter at jeg sluttede min uddannelse. Og på børneafdelingen var vi mere optaget af børns opfattelse af indlæggelse, børns opfattelse af sygdom og sorg, det fyldte i hvert fald meget hos mig :-)
    Og jeg ville elske at kunne tage toget på arbejde :-) Jeg ville også læse tiden væk :-)

    SvarSlet
  4. Tak i lige måde Eva, godt beskrevet af processen fra hvorfor til hvordan i udviklingen af sine praksiskundskaber. Et godt fagblad er alfa og omega, det giver i hvert fald mig input i min dagligdag.Og tiden er en væsentlig faktor i forhold til læsningen.

    SvarSlet
  5. Det var spændende at læse, Lene! Hvis man brænder for sit fag er det meget givende at holde sig ajour med faglitteratur - og du brænder for dit fag på den gode måde. Det er ikke så aktuelt for mig mere, selv om jeg læser, hvad aviserne skriver om den ringe lyd især på P1. Den skyldes, at man har skilt sig af med alle teknikerne og lader noget elektronik passe niveauerne automatisk. Nej, nu nyder jeg vist bare, når jeg støder på den gode lyd og læser andre ting, gerne biografier.

    SvarSlet
  6. Det er godt at holde sig opdateret inden for sit felt - og det meste faglitteratur er spændende, hvis man synes ens fag er spændende. Jeg hører nogen gange kolleger sige, at teori og praksis ikke har noget med hinanden at gøre, det er jeg absolut ikke enig i, de giver derimod meget til hinanden.

    SvarSlet
  7. Madame, og du har jo god forudsætning for at lytte ind til den gode lyd, og dejligt med tid og lyst til andet :-)

    Marianne, for mig har teori og praksis også meget med hinanden at gøre. Begge inspirerer og inspireres af hinanden :-)

    SvarSlet