MEDARBEJDERFRI

Året rundt har vi to medarbejdere ansat, de er uundværlige. Hvad kan der være til dem hele året rundt, spørger du måske. Har I ikke fået kartoflerne op, kornet er høstet, og dyr har I ikke ?

Vi har to kæmpe huse fyldt med kartofler, de skal sorteres og sælges, så I kan finde dem ude i butikkerne. Størrelsessortering tager en maskine sig af, men kvalitetssorteringen må der mennesker til.

Først læsser en truck kartoflerne op i en tank, som indvendig er foret med tæppe/gummi, så kartoflerne falder blødt. Herfra triller kartoflerne på et bånd hen over en børste, som børster blidt det meste jord af. Vildmosekartofler er karakteriseret ved meget tynd skind, fordi de er avlet i spagnum. Nogle tror, vores kartofler er vasket, det er de ikke; når jorden er tør, falder det meste af ved børstning.

Kartoflerne triller videre hen over en maskine med masser af sold. Sold er et slags net med forskellige størrelse huller. Ved det første sold falder alle kartoflerne gennem hullerne på nær bagekartoflerne. Lige som ved tanken er alt foret med gummi for at sikre en blid landing. Herefter sorteres de små kartofler fra, så det kun er det, man kalder skrællekartofler, der kommer ind over sorterbordet.

Ved sorterbordet sidder to mennesker og sorterer jord, grønne kartofler, revnede kartofler og grimme kartofler fra. De kvalitetsgodkendte kartofler triller herefter op ad et transportbånd og lander til sidst i en kæmpe sæk (big bag) med plads til 1000 kg.

Når den er fyldt, fjernes sæk + palle fra vægten, og en ny sæk påsættes vægten. Så starter det hele forfra. Jeg har i 11 år siddet og sorteret kartofler, det er hårdt arbejde, det er at sammenligne med fabriksarbejde, armene er konstant løftet og strakt frem, øjnene stirrer intens på kartoflerne, og ryggen driller af og til. Der er gode stole til at indstille til den enkelte, det bedste er dog pausen, hvor man sætter ny sæk på.

Da jeg arbejdede hjemme, sækkede vi op i 25 kg sække i starten, det var hårdt for folkene “på gulvet”, men det var også hårdt for folkene ved sorterbordet, for så fik de aldrig den lille  pause ved hver sækkeskift.

Egentlig er det min fridag fra sygeplejen, jeg skal jo arbejde i weekenden, og dagen i dag føles også som fridag, selvom jeg skal have gjort virksomhedsregnskabet færdig.

Den ene medarbejder er nemlig på truckkursus, den anden medarbejder har fri, og selvom landmanden og jeg har arbejde, der skal laves, så er vi kun os selv på gården. Vi kan drikke formiddagste sammen og gøre det, når det passer os. Vi kan spise frokost sammen og bedst af alt, jeg skal i aftenvagt, så vi kan også nyde aftenen sammen, uden at jeg skal tænke på at skulle tidligt i seng.

Nu er står dejen til kartoffelboller til hævning, teen er brygget, lyset er langsomt ved at trænge sig på, og fredagen kan bare komme an.

Ha en god fredag.