tirsdag, oktober 26, 2010

FORELSKET I KØBENHAVN

Måske er det fordi de unge mennesker bor i København, måske er det fordi det er en verden helt anderledes end min egen hverdag, men jeg elsker at gå i Københavns gader, elsker at gå ned og købe morgenbrød, elsker at køre i bus, elsker at se på alverdens mennesker.

Lørdag spiste vi morgenmad ved datteren og frokost hos sønnen. Svigerdatteren var sej, så selvom hun havde haft en vagt i hjemmeplejen med tidlig morgenstart, var hun frisk på en tur sammen med os andre i Dyrehaven.

IMGP1854

Landmanden var frisk med spenderepungen, så vi startede turen i hestevogn, en Viktoriavogn, og to smukke sorte heste til at trække os rundt i haven.

IMGP1849

Bagefter tog vi os en ordentlig travetur ud til Eremitageslottet og tilbage igen, vi gik efter næsen, og endte da heldigvis ved samme udgang, som vi kom ind af.

Der var dyr overalt, dådyr, sikahjorte og kronhjorte, vi nød synet af dem og nød Dyrehaven klædt i efterårets pragt.

Efter sådan en vandretur kunne vi spise en hel okse, det gjorde vi nu ikke, vi nøjedes med udvalgte stykker af oksen og lod andre om at tilberede den.

7 kommentarer:

  1. Det lyder som den allerdejligste tur du har haft til hovedstaden.
    Med skønt selskab og gode oplevelser.

    SvarSlet
  2. Jamen, København er også en dejlig by! Jeg kommer derfra! ;)

    SvarSlet
  3. Jeg er også forelsket i København.. :-), selv om det nogle gange drukner lidt i den almindelige hverdag.. :-) og Dyrehaven er simpelthen et vidunderligt sted. Hvis du er til heste.. kan man ved Fortunen, leje heste og ride en tur i dyrehaven.. :-)

    SvarSlet
  4. Tak for billederne fra den smukke hovedstad - jeg kom helt til at længes efter et par dage der. Godt at have dig tilbage på bloggen igen :-)

    SvarSlet
  5. Hanne, det var skønt :-)

    Megan, så kender du den jo ud og ind :-)

    Inge, heste er fint foran en vogn :-) det andet hopper jeg lige over :-) (kyllingeLene)

    Tak Marianne, så forsvandt min tirsdagstristhed helt, tak :-)

    SvarSlet
  6. En tur i dyrehaven er altid dejlig, jeg syntes jeg har alt her på Ærø.. Men de store gamle træer og kapervognene, er ikke her.

    SvarSlet
  7. Mette, Ærø kunne jeg godt tænke mig at opleve, der må være så smukt :-)

    SvarSlet