7½ uges væk fra afdelingen sluttede i går. Det var godt at se alle de kendte ansigter igen, patienterne passede jeg dog ikke, da jeg havde specialedag, men det får jeg lejlighed til i weekenden, hvor den står på aftenvagter.
En kollega, som er landmandskone som jeg, kom hen til mig; så du Kontanten i går?
Næh, men jeg havde hørt om programmet; hun var ked af det og træt af, at det altid var de historier, der skulle fortælles.
Her til morgen har vi fået netforbindelse igen, så nu kunne jeg læse Betinas og Annas indlæg, og jeg kan kun sige, at jeg er enig med Betina. Og Anna er vist den første danske blog, jeg har læst, som ikke har tilknytning til landbruget og som nævner ord som landmand, mad og taknemlighed i samme indlæg.
Maden i dag her hos os skal være ovnbagte danske rodfrugter, vore egne kartofler kommer med i ovnen, og på panden kommer en god hjortehakkebøf.
Ha en god dag.
Velkommen tilbage til hverdagen :)
SvarSletHistorierne skal vel fortælles - hvordan skal man ellers få det til at stoppe? Jeg har ofte været ked af den måde dyrene er blevet behandlet på - og jeg er landmandsdatter og har boet på landet altid. Det er jo også ofte de dårlige historier man hører og ser om håndværkere - om sygehusvæsenet osv - sådan er journalister nok bare...
... og den romantiske forestilling om, at landmanden bare elsker dyrene og naturen ... i dag er det ofte så stort, at det mere minder om fabrikker.
SvarSletHej Lene. Dejligt at være tilbage i vante omgivelser.
SvarSletJeg syntes som dig det er fantastisk at Anne også forstår hvad landbruget betyder for DK, det er der mange der desværre har svært ved.
og til Helle K ovenover - korrekt at landbruget er stort, for ellers er der bare slet ingen mulighed for at man kan leve af det! og der er ikke råd til at konen kan gå hjemme som i de "gamle romatiske" dage.
Ha en god dag, Betina.
Tak Helle, dejligt at du kommer med en kommentar, som ikke bare klapper mig på ryggen :-)
SvarSletMåske skulle vi sætte fokus på journalisters måde at beskrive hverdagen på? Hvis man hele tiden kun fortæller de dårlige historier fra et bestemt fag, som eks. lærer (jeg er jo lærerdatter) og landmænd, så gør man noget ved vores alle sammens opfattelse af det fag, det forvrænger vores opfattelse af de mennesker, der er i det fag.Jeg mener også at misrøgt, misbrug skal stoppes, men at skære alle over en kam dur ikke hverken blandt håndværkere, lærere, sygeplejersker, eller landmænd.
For mig er der ingen modsætninger mellem at have stort landbrug (fabrikker som du kalder det, og det er i den her sammenhæng for mig at se et negativt ladet ord)og så elske sit erhverv. Vi vil alle gerne have et job vi kan lide, et job hvor vi får en ordentlig løn og et job hvor vi kan holde fri og ferie sammen med familien. Det er jo ofte det, der er årsagen til udvidelser af landbrug.
PYHA en lang kommentar :-)
Tak Betina og god skrivelyst :-)
Ja, det er frygteligt at det ER sådan, at det skal være så stort. Det må jo også stresse jer inden for faget, både at være bange for ikke at kunne klare sig, og at være nødt til at opretholde de kæmpestore bedrifter....god dag herfra
SvarSletTak Lavendel, vi har ikke selv et kæmpelandbrug og den produktion vi har, kartofler, gør, at hvis vi vil levere 1. klasses varer, hvilket vi vil, så skal landmanden være med i sorteringen. Det betyder så også, at ferie undtagen om sommeren kun kan blive få dage. Men vi har det godt, og nu hvor der ikke er børn, der hele tiden gerne vil det samme som andre børn, så er jeg også faldet til ro :-)
SvarSletjo men jeg tror slet ikke jeg fik vendt min kommentar helt rigtigt - jeg forventer ikke den romantisk drøm... fabrikker var vist ikke ment negativt, mere som en konstatering af, at der nok ikke er tid til den romantisk drøm. Vi har nogle gange diskuteret det herhjemme - håndværkeren er ikke af landmandsslægt - og min tilgang er vist egentlig meget nøgtern og meget langt fra den romantisk drøm - det må fra mit synspunkt være et arbejde og ikke en romantisk drøm... nej det er vært sådan lige at forklare i en kommentar.
SvarSletMen selv om jeg ikke klapper dig på ryggen, så var meningen nu heller ikke at stikke en kniv i den ;)
Helle, jeg følte heller ikke en kniv :-) og det er svært at få beskrevet det man tænker. Der er sygeplejersker jeg ikke vil slås i hartkorn med, og der er også landmænd, som jeg syntes skulle finde på noget andet at lave :-)
SvarSlet...og må jeg tilslutte mig jeres kommentarer...og mene, at måske er det journalisterne der søger sensationen og den "gode" historie..derudover har jeg arbejdet i et erhver, der også altid har været i skudlinine (med hensyn til priser)..noget berettiget andet fuldstændigt urimeligt...og jeg brød mig ikke om, altid at skulle forklare priserne :-)Selvom jeg også kendte omkostningerne (løn, annoncepriser, husleje, indkøbspriser, maskin-indkøb..etc)
SvarSletNu er det nemmere at forklare en bødes pris på biblo...det er politisk bestemt *lol*
Anne, måske skulle vi bede om én positiv historie hver uge om de forskellige fag :-)
SvarSlet