lørdag, december 29, 2012

BLOGKOMMENTARER

Kommentarer gør bare livet rigere, sjovere og mere nuanceret. Og nogle gange får kommentarerne mig til at tænke videre over det emne, jeg først beskrev. Og således skete det med indlægget i går.

Jeg er helt med på, at livskvalitet er vigtigt, det at man lever et liv, som giver mening for en selv og gør en glad, det giver også energi og overskud til kroppen og sjælen. Og for mig hænger de to uløseligt sammen, de påvirker hinanden, de styrker hinanden men de kan også trække hinanden ned.

Men hvad nu hvis man er disponeret for hjerte-karsygdomme, og man f.eks. ryger eller ikke bevæger sig udover ud til sin bil og hen til sin stol på arbejde. Kan livsstilen så ikke komme til på lang sigt at påvirke livskvaliteten? Jeg går absolut ikke ind for, at man skal leve i angst for at få en sygdom, jeg er selv heftigt disponeret for Alzheimers sygdom og vel egentlig også for kræft. Det påvirker ikke min hverdag, jeg vil leve livet, jeg vil nyde livet, jeg vil have det godt med både krop og sjæl. Men den viden gør da, at jeg tænker over min livsstil. Jeg har som sundhedsprofessionel en viden om, hvad rygning gør for blodkarrene (og det er absolut ikke gode ting). Jeg har en viden om, hvordan motion gør godt på mange områder, og her tænker jeg ikke på motionscentre og løbeture, men gode traveture eller dans eller havearbejde eller alt som får pulsen op i en halv time om dagen. Så derfor har jeg valgt det som fokus, også fordi jeg bare er gladere, når jeg får gået ture hver dag. Og jeg kan i den grad mærke i min krop, at jeg i lang tid ikke har været ude og gå eller løbe. Og det er også påvist, at en aktiv overvægtig faktisk har et bedre liv (set i forhold til risikofaktorer) end en inaktiv normalvægtig person.

Jeg er fuldstændig enig i, at man hver især må gøre op med sig selv, hvad livskvalitet er for en selv, men jeg mener også, at jeg som sundhedsprofessionel i mit arbejde må hjælpe mennesker til at have en viden at beslutte sig ud fra. Det er ikke mig, der skal diktere, hvordan den enkelte skal leve sit liv, det er hver enkeltes egen ansvar. Men livsstilen kan komme til at ødelægge det,  der betyder noget for den enkeltes livskvalitet, og var det så ikke bedre, hvis du og jeg stoppede op, før det skete og overvejede, hvad det væsentlige i vores liv er?

En betydningfuld del i mit liv er min familie, og jeg nød at have mine tre søstre med familie på besøg i går, og min far nød også at være på besøg. Vi fik vietnamesiske forårsruller til aftensmaden, desværre var svigerdatteren jo draget hjem, men hun havde klædt sønnen og mig godt på til opgaven, så alle nød det anderledes julemåltid. Formiddagen er gået med snak med yngste lillesøster og sønnen, sønnen er sendt af sted og om lidt drager lillesøster også af sted, så er landmanden og jeg alene på gården igen efter 1 uge med herligt selskab. Men vi har jo Istvan ;-)

DSC06309

6 kommentarer:

  1. Det har I da. Istvan altså :-)
    Du har da helt ret: du kan som professionel ikke gøre andet end at komme med objektive vurderinger eller gode råd - og holde dig til statistikkerne.
    Det er os andre, der må tage vejledningerne til os eller lade være.
    De professionelle skal bare huske også at være mennesker, men det er jeg sikker på, at du gør.
    Grunden til denne bemærkning er Johns mor: da hun var dømt terminal med lungekræft og havde fået 3-6 måneder at leve i, forbød man hende at ryge! Jeg vil aldrig forstå, hvorfor man gjorde hendes sidste fire måneder (som det blev til) et ekstra helvede for hende, fordi hun længtes så meget efter sine cigaretter. Hvad skulle det dog gavne, at hun stoppede på det tidspunkt?
    En forespørgsel hos en læge gav følgende svar: "Det skal vi jo sige til folk, der ryger". Sikke noget pladder, hvis du spørger mig.

    Jeg kender det godt: kommentarerne fortjener (og burde ofte afføde) et selvstændigt indlæg, fordi de er så gode og enten uddyber emnet med noget, man ikke lige selv havde tænkt eller føjer nye vinkler til.
    Men det er jo en af de ting, der er så dejligt ved blogland.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, den vejledning var helt hen i skoven efter min mening.Men den undrer mig desværre ikke. Vi er desværre alt for gode til at opføre os som eksperterne, og glemmer ofte at vi hver især er ekspert i vores eget liv. Så jeg øver mig i at stille mig til rådighed med viden, jeg øver mig i at gøre en vare efterspurgt ;-) så det menneske jeg møder får lyst til at få mere viden om et emne. Men jeg falder alt for ofte i og begynder at fortælle alt det, jeg synes det andet menneske skal vide. Også selvom jeg nu ved, at for at lære og ændre skal der både være vilje, motivation og en følelse af at det her har jeg brug for at vide :-)
      Tak for din kommentar,som affødte flere tanker :-)

      Slet
  2. Sundhed. livskvalitet. 2 sider af samme sag- efter min ydmyge mening. Og vildt spændende ! For sundhed i hvilken forstand? Kål, fibre og fuldkorn? At grine og føle kærlighed? Tid til at mærke livet. Et liv fuld af dejlige gøremål ?
    Maraton eller yoga?
    Mange overvejelser og valg. Spændende !
    :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Miri, jeg vælger livet med latter, kærlighed, liv og skønne gøremål og i det liv må der gerne være både fibre, fuldkorn og kål :-)

      Slet
  3. Hvem vil ikke gerne leve et sundt og aktivt liv; det vil jeg i hvert tilfælde gerne. Jeg vil gerne sikre mig, at jeg kan blive gammel og aktiv på en gang. Jeg vil gerne have et liv fyldt med livskvalitet og glæde over store og små ting. Jeg vil gerne spise det rigtige mad, motionere dagligt, være noget for mine venner osv. Og som regel lykkes det alt sammen. Når det ikke lykkes får jeg dårlig samvittighed og tager mig sammen igen. Jeg synes selv, at det er livskvalitet.

    Du har ret angående kommentarerne - de er så dejlige og inspirerende og de giver bloggen liv. Jeg kender nogle blogs, der har afspærret for kommentarer og dem gider jeg næsten ikke læse, og det er egentlig ærgerligt, for måske går man glip af guldkorn.

    SvarSlet
  4. Det er nu også dejligt at være alene to med hunden! Vi har flere dage med vores unge, men det bliver fint at os selv igen:-)

    SvarSlet