EN OVERSKRIFT

En overskrift skal fange læseren, men samtidig skal den vel også give et praj om, hvad der er på færde i selve artiklen. Jeg husker ikke meget fra min gymnasietids lærdom, desværre. Hvor andre kan huske fantastiske oplevelser med litteratur eller andre højdepunkter, så husker jeg mest det sociale liv. Men et emne gjorde indtryk på mig, nemlig da vi i tysk og dansk havde om pressens lemfældige omgang med sandheden. Vi læste “Katharina Blums fortabte ære” på tysk og i dansk forholdt vi os kritiske til formiddagsaviserne især. Og fra den tid af husker jeg især den kritiske analyse af forholdet mellem overskrift og tekstindhold.

Jeg kom til at tænke på den her til morgen, da jeg læste nyhederne på nettet. For overskriften: “Landbruget har tjent  kassen i 2012” fangede mig,  måske er det min fordom/forforståelse for journalister, men i mine ører klinger den overskrift negativ. Måske er det, fordi jeg er vant til som hustru til en konventionel landmand, at vi her i Danmark ofte fremstilles som miljøsvin og pengegriske mennesker. Måske. Men for mig at se, hænger overskriften ikke sammen med de her linjer inde i artiklen: “De gyldne tider betyder, at landmændene og deres medhjælpende familier kan få en løn, der svarer til de timer, de arbejder, og det vil i så fald være første gang i dette århundrede.” 

Forleden dag havde jeg en diskussion med min søster, som helst ville støtte de små landbrug og de små eks. mejerier. Jeg forstår hende, jeg er også tilbøjelig til at sidestille stort med skidt. Men hvis en ung landmand skal have ferie som andre, skal have fri som andre, så vil han/hun ofte være nødt til enten at gå sammen med andre eller at sørge for at have så stort et landbrug, at det kan bære at have flere ansatte end blot familien selv( og så skal de ansatte jo helst ikke blive syge)

I skriftlig formidling lærte vi om det journalistiske princip, hvor du skal kunne tage teksten og fjerne afsnit bagfra, og så skulle meningen med artiklen gerne stadig stå tilbage, når man kun har det første afsnit tilbage. Her ses bort fra overskriften. Mange af sygehusets vejledninger er absolut ikke skrevet ud fra det princip, de er tværtimod skrevet ud fra det kronologiske princip, hvor man tager tingene i fortløbende rækkefølge. Da vi blev spurgt om, hvad nye studerende var mest optaget af, når de kom på en afdeling, så lød svaret prompte fra de forskellige kliniske vejledere på afdelingerne: hvor de finder uniformerne. Det er så vigtigt for dem at føle sig som det “rigtige” personale. Men står det forrest i vejledningen til praktikafsnittet? Nej det står allersidst. For dem, der skriver vejledningen har nemlig ikke spurgt dem, der skal læse vejledningen om, hvad de gerne vil vide. Og pointen var, at hvis du ikke giver den viden, som efterspørges, så opfanges resten af teksten ikke, for man har travlt med at komme igennem teksten for at finde det, man vil vide.

Nu er det her indlæg heldigvis kun beregnet til, at jeg får skrevet om det, der fylder hos mig, så vi kom langt omkring fra gymnasietiden, over landbrugets gode år  og til skriftlig information. I dag starter jeg på arbejde igen, jeg ved, hvor mine uniformer er, jeg ved, jeg har gode kolleger til at støtte mig, der er nemlig kommet nye elektroniske dokumentationskrav, mens jeg har været væk, og så ved jeg, at jeg er træt, når aftenvagten slutter. Inden aftenvagten smutter jeg af sted til en kop fødselsdagskaffe hos en kollega. Jeg har en skøn lang dag foran mig, det håber jeg også, du har. God weekend til dig.