Julekasserne står stadig uåbnet, der kom en smed, en glemsom landmand og et personalemøde i vejen. til gengæld sidder jeg lige nu og griner over den 10 årige Lenes stile. Jeg nåede nemlig inden smeden, den glemsomme landmand og personalemødet at få smidt det meste af fire kasser med skolesager fra folkeskolen og gymnasiet væk (de havde stået på mine forældres loft i mindst 36 år). Men noget har jeg gemt, bl.a denne slutning på en drabelig historie om tre grimme mænd, der bortførte en sød pige, men hun snød dem og slap væk: " Vivan levede lykkeligt til englen Gabrijel kom og tog hende op til himlen" Jeg var og er meget sentimental, og jeg elsker lykkelige slutninger. Må din dag slutte godt og dejligt, det har jeg besluttet at min gør, med eller uden julepynt.
Jeg var ikke så sentimental som du, men jeg har også gemt et enkelt stilehæfte ;)
SvarSletHyg dig i din lune julestue med eller uden pynt :)
Tak Helle, det er nu sjovt at have sådan et lille minde om dengang vi var unge :-) jeg har lige læst min lærers kommentar til en stil fra 1. real om, hvad jeg ville gøre, hvis jeg fik tre ønsker, hvor jeg bl.a ønskede mig mange penge. Hun var helt glad for, at jeg til sidst skrev ,at jeg nok ville købe lidt tøj til mig selv, når jeg havde stoppet krigen i Vietnam, sørget for de fattige osv Hun syntes nærmest, hun kunne høre englevingerne blafre :-)
SletDejligt med en lykkelig afslutning.. :-)
SvarSletInge, det er altid skønt med en lykkelig afslutning :-)
SletJulen kommer under alle omstændigheder, julepynt eller ej. Og hvis du er i godt humør, som fx pga. dine gamle stile, så er du godt hjulpet.
SvarSletDet er forrygende, så klog man var dengang, ik'?
Conny, jamen vi var da kloge, ikke? :-)
Slethihi, selvfølgelig skal en historie ende lykkeligt..;-D
SvarSletAnnemarie, selvfølgelig skal den det :-)
SletMan skal da være idealistisk, når man er barn og ung ... ingen historier må ende ulykkeligt.
SvarSletJeg morede mig lidt over dit forrige indlæg - du var jo helt euforisk i dit udtryk :-)
Pudsigt, at du fungerer bedst i grupper - jeg har siden underskolen afskyet gruppearbejde og at arbejde i teams. I skolen syntes jeg altid, det var mig, der fik 'fornøjelsen' af at lave det meste af arbejdet, mens æren/belønningen for det tilkom alle på lige fod - hamrende uretfærdigt var det, og det har præget mig lige siden: jeg gør helst selv arbejdet, og så får jeg min løn som fortjent - god eller dårlig; lidt ligegyldigt, for det har været mit eget ansvar.
Ellen, euforisk? I skolen kunne man nemt komme i en gruppe, hvor en enkelt trak læsset, jeg var altid trækhest ;-)Men i arbejdssammenhænge og privat nyder jeg den synergieffekt, jeg synes, der opstår, når flere går sammen og trækker læsset og finder på ideer :-)
SletLykkelige slutninger er langt at foretrække. Donnaen skriver ofte nogle utroligt sørgelige historier, og det har jeg det faktisk ikke særlig godt med.
SvarSletFruen i midten, men du må trøste dig med, at Donnaen får det triste ud gennem ord, og det tror jeg er godt.
SletSikke en sød slutning!
SvarSletDet er godt at være sentimental!! ;)
Med OG uden julepynt!
Tak Stine, jeg kan heller ikke andet :-)
SletDet må være lidt svært at smide alle de gamle skolehæfter ud, for de er jo fyldt med minder om en svunden tid. På den anden side, hvis de har stået på dine forældres loft i 36 år uden at have været fundet frem, så kommer du næppe til at savne dem.
SvarSletDet var dejligt, at di historie endte lykkeligt, for det skal gode historier jo helst.
Hanne, lige nøjagtig det med de mange år på loftet fik mig til at gå hårdt til kasserne. Jeg er så dårlig til at smide ud, og mine børn skal ikke som mine søskende og mig stå med en masse "bras", når vi engang er døde :-)
SletOg det sker netop på dagen, hvor HC Andersens første eventyr bliver offentliggjort:-)
SvarSletCharlotte, herligt :-) Og jeg har forelsket mig i 10årige Lenes stavning af Gabriel :-)
SletNår bare enden er god...
SvarSletAnja, er alting godt :-)
Slet