mandag, december 10, 2012

I EN SENG PÅ HOSPITALET

Rolig - jeg er ikke blevet syg. Men da jeg har en aftale med en høreklinik klokken otte og efterfølgende har sagt ja til ekstraarbejde med telefonopfølgning hos udskrevne trombolysepatienter, og vejret ikke ligefrem bød sig til en køretur hjem for at gå i seng, så overnatter jeg på min arbejdsplads. Nattevagten kunne så også meddele, at der var store kødannelser på min rute, både en bus og en lastbil sad fast på hovedvejen.

Jeg har brug for at falde ned efter en aftenvagt, som bød på strabadser, jeg ikke normalt er vant til. Hjernen kører på overtid, så en kop te og en ostemad sammen med min computer er med til at give ro. Og så kan jeg i øvrigt meddele, at megen søvn ikke gør en friskere. Jeg havde givet mig selv lov til at sove længe i dag ( ja egentlig er det jo i går, for vi har passeret midnat i skrivende stund). Jeg faldt i søvn ved et-tiden, vågnede klokken syv, var træt, sov videre, vågnede klokken ni, ville lige hvile lidt, inden jeg stod op. Vågnede så klokken halv elleve og var helt bombet. Inden jeg havde fået morgenmad, skulle jeg nærmest af sted for at være sikker på at møde til tiden. Man siger, at julen kommer, uanset hvor forberedt man er, så det stoler jeg på :-)

Må din mandag blive snehvid og med solskin.

20 kommentarer:

  1. Det er nemlig rigtigt, - man bliver ikke nødvendigvis friskere af at sove længe. Men en gang imellem kan det nærmest være nødvendigt, fordi kroppen bare ikke vil.....
    Godt, at du ikke kørte ud og blandede dig i trafikken.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det er jeg også glad for :-)

      Slet
  2. Fornuftigt at overnatte, din krop har sikkert haft brug for den megen søvn, men jeg kender godt det med at man slet ikke kan komme i gang efter at have sovet så meget..God mandag til dig..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annemarie, for lidt og for meget er aldrig godt :-)

      Slet
  3. Det var vist en meget klog beslutning at overnatte i byen i nat.:-).
    Der er basis for gode driver ude omkring jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, det kan rigtig få lov til at fyge :-)

      Slet
  4. Jeg prøver at være fornuftig og glæde mig over, at der ikke er snestorm og ufremkommeligt i min del af Danmark men tøvejr og sjap, jeg skal nemlig udenbys i embeds medfør i morgen, men det lykkes ikke helt... God tur hjem, når du når dertil.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pollyanna :-)og tøsjap efterfulgt af frost kan blive en farlig coctail.

      Slet
  5. Håper du fikk sove godt i sykehussenga.
    Det er ikke godt å sove for lenge heller nei.
    Jeg sovnet på sofaen i går. Det gjorde egentlig bare godt.
    Ønsker deg ei herlig førjulsuke :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Astrid, og sofasovning er dejligt :-)

      Slet
  6. Det er rigtigt, at man nærmest kan sove for meget - og så vågner man og føler sig helt forkert og lidt radbrækket i kroppen.

    Det var fornuftigt, at du ikke kørte ud i går. Der er ingen grund til at risikere at sidde fast et eller andet sted midt om natten. Generelt forstår jeg ikke alle de bilister, der kører ud, selv om udkørsel frarådes. De fleste kan i realiteten godt blive hjemme, og hvis de gjorde det, ville Falck have bedre tid til at hjælpe dem, der faktisk skal ud, fx pga. arbejde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, der er rigtig nok mange, der lige skal prøve. I dag gled trafikken dog stille og roligt :-)

      Slet
  7. Smart med alle sengene på dit arbejde:-) Dejligt, at du kunne undgå en køretur - det er bare ikke vejr til det. Husbond er på vej til Kbh. i dag, jeg håber det lykkes. Alt godt med at komme hjem igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, håber din husbond kom godt i land, og heldigvis var der en seng ledig, ellers havde jeg taget en madras og lagt på gulvet på et kontor :-)

      Slet
  8. Dejligt for dig, at det kan lade sig gøre at overnatte. Det var ikke en nat at køre ud i, hvis man på nogen måde kunne lade være. Håber, du kommer godt hjem senere idag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, jeg kom godt hjem, tak :-) Der ligger godt nok meget sne derude.

      Slet
  9. Godt, det kan lade sig gøre at overnatte. Jeg kender godt det med at sove for meget, selvom det er længe siden, jeg har prøvet det. Det er lidt underligt, at man ikke bare er superfrisk, men det modsatte. Jeg håber, du er 'kommet dig' igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, om det var derfor at jeg ikke kunne sove i nat, ved jeg ikke, så jeg smutter snart i seng :-)

      Slet
  10. Godt at arbejde et sted med senge (og helst så mange tomme som muligt) :-)
    Jeg er lidt målløs over alle de indlæg rundt omkring, der omhandler sne, for vi har slet ikke fået så meget her.
    Ønsker dig en god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Johanne, ja gid sengene stod tomme :-)

      Slet