fredag, december 14, 2012

DECEMBERMORGEN

Over hos Mænd af betydning handlede juleindlægget i går om julefilm, og en af mine yndlingsfilm blev anbefalet: Love Actually, og i kommentarfeltet blev en anden af mine yndlingsjulefilm også nævnt: The Holiday. Jeg får lyst til at se film, jeg får lyst til perbernødder, varm gløgg og bondeklejner. Jeg hører julemusik, jeg fletter julestjerner, jeg gør parat til julebesøg i hovedstaden med indbygget julekoncert, julebesøg i Tivoli og juleballet, men julepynt, julebag, julegaver, julekort? Intet er på plads, og jeg skal arbejde hele næste uge. Jeg ved ikke, hvad det er, der sker med mig. Men i julehumør er jeg, og kan du anbefale andre gode julefilm, så vil jeg julehjertensgerne høre om dem.



God decemberfredag til dig.

14 kommentarer:

  1. Jamen det vigtigste er vel også hvad du føler.
    At der ikke er pyntet, skidt med det !
    Du er i julehumør .)

    SvarSlet
    Svar
    1. Miri, julesindet er det vigtigste, du har ret, så jeg øver mig i at tænke sådan :-)

      Slet
  2. Min yndlingsjulefilm er Grinchen og derefter, og meget tæt på at ligge foran, er Bad Santa, men jeg er ret overbevist om, at ingen af dem rigtigt er noget for dig, Lene, så jeg vil nøjes med at ønske dig nogle vidunderlige dage i hovedstaden :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Liselotte, måske skulle jeg lade det komme an på en prøve ;-)

      Slet
  3. Alene hjemme 1 er stadig én af mine juleyndlingsfilm og Grinchen er også god. Håber du får nogle dejlige juledag sammen med dine børn..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annemarie, Alene Hjemme 1 har jeg også set, den er sød, og den der Grinchen må jeg vist se :-)

      Slet
  4. Jeg tror, at du trænger meget til at komme en tur over til hovedstaden og være sammen med dine dejlige unge mennesker og blive ladet lidt op ovenpå din eksamenslæsning - så når du alligevel det hele, og jeg lover dig at det bliver jul alligevel, selvom der er ting du ikke når.
    Kærlige knus Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, jeg trænger og jeg nyder det lige nu :-) Jeg ved det, vi har bygget om, hvor der blev pyntet og julebagt d. 22/12 :-)

      Slet
  5. "Muppets julesjow" - og den mere alvorlige udgave: "A Christmas carol" som er den nye udgave af Dickens' Et juleeventyr.
    Så ser vi en dvd-udgave af Händels "Messias" og i det fjollede hjørne: "The Grinch." "Fanny og Alexander" af Bergmann kunne også komme i maskinen. I juledagene har vi set "Ringenes herre" og "Jordens søjler". 2. juledag, hvor hele familien er samlet til fødselsdag ser vi noget alle kan have glæde af - ikke nødvendigvis en jule-film. Sidste år så vi "Koret" en fransk film om en musiklærer, der forvandler en kostskole gennem sit arbejde med at lære drenge at synge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, I har mange gode traditioner. Koret er en skøn film. I år skal vi se Hobbitten i biffen :-)

      Slet
  6. Det er sjovt at du nævner netop de to film. Jeg skal være alene juleaften og har tænkt mig at se dem begge, da det er rigtig julehygge :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Læsehesten, skønne film du har valgt til din juleaften :-)

      Slet
  7. Tak for dejlige musikkanal, du linkede til, den kendte jeg slet ikke, men nu kører den her med julesange, det er til at blive i godt humør af. Jeg kan desværre ikke komme med anbefalinger af julefil, da jeg ser meget lidt tv og dvd. God tur til hovedstaden - det bliver sikkert hyggeligt, trods de mange mennesker i Tivoli.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne, den kanal fik jeg anbefalet af en anden blogger

      Slet