JULEMORGEN GENNEM 27 ÅR

Først var der tre år, hvor jeg vågnede julemorgen og kunne kigge på mine to små vidundere. Eller rettere sagt, de nåede nok egentlig at vække mig. Jeg nød dem, inden jeg skulle i aftenvagt, men jeg havde tiden sammen med dem om morgenen. Så kom der 11 år, hvor arbejdet i kartoflerne heldigvis holdt fri juledag. Børnene var i den alder, hvor der var legetøj på ønskelisten, de blev længere og længere oppe julenat og sov længere og længere juledag. Vi har sågar præsteret, når børnene var i fuld gang med at lege med Lego, Barbie, Playmobil eller andet legetøj, at vi to voksne så film julenat og faldt i søvn. Når jeg så vågnede, kunne jeg finde en søn, som var faldet i søvn i en stol med en figur i hånden og en datter, der lå hen over Barbiedukker og deres møbler ude i gangen. De blev båret i seng, al juleslikket sad stadig på tænderne, utroligt at de har haft så få huller som de har, og så sov de til langt ud på formiddagen. Fast julemorgenstradition, som deres far introducerede dem til, er risalamande. Nattøj, morgenhår, søvnige øjne, julefjernsyn og risalamande hører bare sammen.

Så vendte jeg tilbage til sygeplejejobbet og med det kom så også arbejde på helligdage tilbage. Jeg var ikke længere en del af morgentraditionen herhjemme, for jeg valgte ofte dagvagt denne dag. Derfor nyder jeg ekstra meget denne julemorgen med tid til restemorgenmad, jeg har spist frugtsalat fra frokostbordet i går, en bolle fra morgenbordet i går, og når sønnen en gang står op, skal vi have risalamande.

Vi har haft en skøn juleaften sammen med landmandens ene søster og svoger. 2. juledag kommer der 30 gæster fra landmandens side, heldigvis har de alt med, vi skal blot sørge for borddækning og drikkevarer. 4. juledag er det min familie, der rykker ind medbringende spiselige sager. Desværre er datteren blevet kaldt på arbejde 3. juledag, så vi nyder ekstra meget disse dage, inden hun smutter til hovedstaden igen.

Morgenstunden er også brugt til at kigge nærmere på det juletæppe, som har været en del af min jul siden 1963, hvor min mor startede sin egen juletradition. Vi var da 4 børn, og siden kom en mere til. Hvert år har sit symbol for, hvad der skete det år. Nu er juletæppet mit, min mor har syet det sidste motiv i 2004. 2005 – 2007 er årstallene broderet på, men ikke motiver. Min teori er, at min mor syntes, 2005 var for tungt at lave et motiv til.Min mors kræftsygdom var stabil, den forhindrede hende ikke i at leve livet, men mine forældres ene barnebarns død i 2005 tog hårdt på dem. Det var også det år, mine forældre havde guldbryllup, hvor vi fik taget et dejligt billede som et dejligt minde om festen, men også om min niece, som var død to måneder forinden. Nu må jeg tage traditionen op og få syet de sidste motiver på. Jeg har besluttet, at når den inderste ring er sluttet, stopper motiverne. Umiddelbart passer det vist med 2011, hvor juletæppet var med til at fejre sidste jul i mine forældres hjem.

Håber din juleaften blev lige, som du gerne ville have det. Glædelig 1. juledag.