Af og til hører jeg om folk, der med gru i stemmen taler om, hvis det skrækkelige skete, at de ikke selv kunne give udtryk for, hvad de vil, og de så blev sat til at høre Dansktop eller lignende genre. Når vi har mennesker indlagt, hvor vi får at vide, at de godt kan lide at lytte til musik, så forsøger vi at få pårørende til at tage deres egen musik med herind. Det har betydet, at jeg har sengebadet mennesker, mens jeg har hørt mange forskellige genrer. Ind imellem har jeg haft det som børnelægen, der til sidst sukkede højlydt under stuegangen. Hele dagen havde vi lyttet til yndlingssangen, som en pige med Downs syndrom spillede på sin båndoptager, højt og tydeligt kunne det høres over hele børneafdelingen. Han var kørt træt og kunne til sidst ikke koncentrere sig med Søren Banjomus i ørerne. Jeg elsker Søren Banjomus, så den blev blot placeret bagerst på lydtapetet. I dag tog vi Søren Banjomus som musik til morgengymnastikken på arbejdet.
Tiden efter arbejde og frem til nu er tilbragt sammen med min far. Vi satte julemusik på, og så sang vi højlydt med, far med melodi, jeg fyldte de ord på, jeg kunne huske. Og så var det jeg kom til at tænke på de første linjer i det her indlæg. For til en demensaften for pårørende kom vi til at snakke med nogle, hvis mor nu glad og gerne lytter til musik, som hun aldrig ville have haft indenfor dørene, da hun var rask. I dag lyttede vi til
Lis og Pers udgaver af danske julesange og salmer, og deres klare stemmer uden alt for mange af de sangmæssige dikkedarer, som yngre og mere "moderne" kunstnere ynder, var den perfekte baggrund for min fars sang.
Nu slapper jeg af med en kop te og julekalender, inden der tages et juleryk mere. Og helt ærligt, jeg gad da godt, at mine omgivelser så sådan ud. Også selvom jeg har to arbejdsdage endnu.
Det er forunderligt som musik og sang, er med til at skabe både velvære og hente minderne frem. :-)
SvarSletInge, musik gør glad og når ind, hvor ord ikke kan komme ind :-)
SletJeg tror, sangen gi'r vinger:-)Jeg deler frygten for at skulle lytte til musik og se tv, jeg ikke bryder mig om, hvis jeg skulle blive syg. Jeg tænker af og til på det, når jeg er på plejehjemsbesøg.
SvarSletCharlotte, enig :-) Jeg synes også det må være forfærdeligt at blive sat til at se eller lytter til noget, som man ikke har lyst til. Når det er sagt, så har jeg som sagt lagt mærke til, at musiksmagen udvider sig og ændrer sig :-)
SletDet er sjovt hvad sang og musik gør for humøret..;-D
SvarSletAnnemarie, det gør i høj grad noget ved humøret :-)
SletSangen har lysning, og derfor den gyder
SvarSletover dit arbejd forklarelsens skin;
sangen har varme, og derfor den bryder
stivhed og frost, så det tør i dit sind.
Sangen har evighed, derfor den skyder
fortid og fremtid i hob for dit syn,
tænder uendelig attrå og flyder
bort i et lyshav af længsler og lyn.
Der er to vers mere,- en smuk sang:)
Eva, du kan så mange sange, den sang gad jeg godt kende :-)
SletTænk engang ... jeg har tænkt mange vinkler igennem på, hvor slemt det ville være at blive hjælpeløs og uden evne til at kommunikere udadtil, men med evne til at modtage syns- og høreindtryk, men jeg har ikke skænket det en tanke, at jeg kunne risikere at blive tvangsindlagt til skrækscenarier som Dansktoppen eller Heavy Metal. På den anden side ville ingen, der kender mig bare perifert, udsætte mig for nogen af delene ;-)
SvarSletDet er nu lidt underligt med demente, der helt ændrer musiksmag - det ville jeg have forsvoret, men det er måske slet ikke ualmindeligt?
Ellen, jeg har ikke udbredt viden om musiksmagen hos demente, så det her er kun på få, jeg har observeret det på. Måske er det med musik som med fjernsyn, hvor min far f.eks ikke kan rumme fjernsynsbilleder, som før, men da vi så Bamses julekalender i går grinede han højt, de talte på en eller anden måde til ham. Jeg tror ikke man skifter musiksmag, men man udvider den måske.
SletBare rolig, problemet er jo mest der, hvor der ikke er pårørende, som kan fortælle, hvad man tidligere lyttede til. Vi prøver os frem og tænker også på, at der skal være ro ind imellem.
Hvor er det hyggeligt, at I kan synge sammen med din far.
SvarSletMht. at forandre fx musiksmag markant, når man bliver dement, er en del af temaet hos Chr. Jungersen i "Du forandres". Ikke med demens, men med hjerneskade. Det bliver diskuteret igen og igen, hvornår man er ens "rigtige" selv. Og hvem er det, omgivelserne holdt/holder af (Det minder mig om, at den bog nok kan tåle genlæsning for at forstå den helt).
Conny, jeg MÅ i gang med den bog, den ligger jo her på min hylde :-)Og det tema er så sandelig et meget væsentligt tema.
SletMusik og sang er en gave...
SvarSletSom barn gik jeg til kor og var rigtig glad for det. I dag hører jeg musik efter humør, og gerne i forskellige genrer. Min far, som sidder syg på plejehjemmet, har ikke haft sin radio tændt i flere år. Han nyder ro, siger han. Sådan er vi så forskellige.
Susanne, og det er dejligt at din far kan give udtryk for hvad han vil og ikke vil. Vi har en patient, som ikke har pårørende, som kan fortælle os hvad hun lytter til. Men da vi har oplevet, at hun fjerner ting, hun ikke er tilfreds med, så håber vi, at det samme gælder for radioprogrammer, hvor hun har høretelefoner på.
SletJeg ville meget nødig komme i en situation, hvor jeg ikke selv kunne vælge min musik eller at fravælge musikken. Det må simpelthen være så forfærdeligt ikke at kunne give udtryk for hvad man vil og ikke vil. Jeg kan godt lide musik, men jeg holder også meget af stilhed og tænk hvis der kom nogen og dikterede, at jeg absolut skulle høre et eller andet.
SvarSletHanne, mange af os på afdelingen har set filmen Dykkerklokken og Sommerfuglen, hvor to af de stærke scener for os er, da hove, eller da glemmer at slukke for fjernsynet og så går skærmen over i en hyletone. Så det er med at finde balancen.
Slet