Hvordan kommer man ind til mig?

Blogspot leverer statistik, heriblandt hvor mange sidevisninger der er pr dag. De tal er med til at overbevise mig om, at der faktisk er mennesker derude, der ser min side, måske endda læser med herinde. Som andre bloggere oplever jeg, at kommentarfeltet er indskrænket meget efter facebook og især instagram er kommet. Og oveni det ved jeg, at en del har svært ved at få lov til at kommentere hos mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, for det er ikke spamfilteret, der sender dem i spambunken. 

I statistikken indgår også søgeord, som bringer folk ind på bloggen. Som tidligere har jeg undret mig, for når jeg googler søgeordene, er det sjældent at min blog dukker op. Søgeordene får mig dog til at fundere over sammenhængen med min blog og dets indhold.

Små historier til farvel
At sige farvel kan være svært, At sige på gensyn letter afskeden. At tage afsked, når døden banker på, føles endegyldigt, for det kan ikke gøres om. I løbet af min blogs levetid, det er nu 13 år siden jeg startede, er både min mor og min far død. Og jeg har skrevet om vores afsked på bloggen, både for min mor og min far. Det kan vel godt kaldes små historier om at sige farvel

Aftenhimlens stråle symfoni
Den aftensalme elsker jeg, både tekst og melodi understreger aftenstemningen.

Ensom i livet
Hmm, først tænkte jeg, har jeg mon skrevet om at være ensom. At jeg har tænkt indlæg om at være ensom selv om man er omgivet af mennesker, det ved jeg, at jeg har gjort. Da jeg brugte mit søgefelt på bloggen, kom der både et andet indlæg med søgeord frem og det her indlæg om ensom i livet. Og de sidste ord rammer mig, for jeg føler selv, at jeg har alt for travlt med livet, så jeg glemmer mennesker, der kunne have brug for en fremstrakt arm. Det kan vi vist alle have brug for, nogen der ser os, når vi trænger til et kram, et kærligt ord eller blot en kop varm te serveret med omsorg. 

Herfra min verden går
Uden at søge ved jeg, at de ord har jeg brugt. Ikke bare en gang, men mange gange. Så der er nok at læse om, hvis man vil læse mine ord om herfra min verden går.

Hvordan kommer man småfluer til livs
Aner det ikke, og det er vist aldrig noget, jeg har skrevet om. En kollega har givet et tip om at hælde kogende vand i vasken, hvis man døjer meget med bananfluer/små fluer. Det har jeg prøvet af og synes måske det virker.

Underet er
Ikke så sært,hvis man kommer ind til mig, når man søger på hvad underet er. Det indgår jo i mit blognavn. Om man så finder sit svar her, det tror jeg næppe. Jeg er stadig vild med de to linjer, jeg valgte til min  blog, taget fra Lars Lilholts sang Hvor går vi hen, når vi går. Og for mig betyder de linjer, at man skal stoppe med at se efter underet i alt det store og i stedet for øve sig i at se underet i det nære og i de små ting i hverdagen. Underet er at vi er til, og hver dag vil jeg øve mig på at huske, at der er intet jeg hellere vil end at være til som den jeg er.

Vanddråben udhuler sten
er første linje i sangen Hvor går vi hen, når vi går. Og du kan høre Stine Bramsens fortolkning af sangen her. Jeg har min helt egen fortolkning af sangen på DVD, mine børn sang den nemlig for mig, da jeg blev 60 år.

Mine arbejdsdage i denne uge handler meget om undervisning, undervisning af patienter og pårørende  og undervisning af kolleger. I dag skal jeg prøve at være på video til opfølgningsforløbet til patienter og pårørende, det er jeg spændt på. Kan jeg fange dynamikken i rummet, kan jeg se det utalte og ellers må jeg forlade mig på at den dygtige hjerneskadekoordinator er fysisk til stede og opfanger de usagte signaler.

ha en god dag.