Tusind, tusind tak for alle jeres dejlige kommentarer, jeg bliver så varm om hjertet, når jeg læser dem.
Mit hjem har ikke set meget til mig siden fredag aften, jeg har været hjemme og vende to nætter og ellers har jeg været hos min far eller min søster.
Jeg er så taknemlig over at have fire søskende at dele tingene med, og min far har haft nogen ved sin side siden fredag. Mine forældre mødte hinanden på seminarium, min mor var 18, min far 21. De gik i samme klasse, og som nyuddannede lærere fik de arbejde på samme skole, hvor de arbejdede sammen, indtil de gik på pension. De har også delt deres fritidsinteresser sammen, så det har været et tæt parløb, som nu er slut.
Her kommer så en fortælling om en dag, jeg vil mindes med sorg og glæde, og som for nogle vil virke bizar:
Min far ønskede, at min mors kiste skulle stå hjemme. Det kunne sagtens lade sig gøre, for bedemandsfirmaet havde været med i udvikling af en køler, som kan sættes på kisten. Vi kørte derfor fra hospice og hjem, vi søskende og min far bar kisten ind i dagligstuen.
Nogle gik i gang med at lave kaffe og te, vi søskende og min far ordnede de praktiske ting med bedemanden. Børnebørnene i alderen 10 – 22 hjalp til eller satte sig ned og hyggesnakkede. Min svigerinde drog ud og handlede ind til aftensmad til 18 personer. Min mors død kom meget uventet og pludseligt, så intet var jo forberedt.
Aftensmaden blev indtaget med megen snak, minder, grin og tårer.
Og senere var det, at jeg pludselig sansede hele min dejlige familie, og faktisk blev glad. For min far sad ved kisten, hvor vi havde taget låget af. Sammen med ham sad en god veninde af huset, 87 år gammel, og de to snakkede og mindes. Ved sofagruppen nærved sad en flok, nogle kiggede billeder, nogle snakkede, nogle smådøsede. Foran fjernsynet lå en flok børnebørn og så musikprogram. Andre sad stadig ved spisebordet og snakkede. Ind imellem gik et barnebarn forbi, klappede min mor på kinden, lagde et lille brev i kisten eller et billede. Og der var så fredfyldt i huset, og jeg ved, at min mor var med os, og at hun nød, at vi selv i sorgen kunne være sammen.
Og det føles så rigtigt, at kisten står hjemme, så jeg er glad for, at min far var så fastbesluttet på det.
Åh Lene - har jo slet ikke set det før nu.
SvarSletKondolerer af hele mit hjerte.
Lene - som du beskriver det lyder det helt rigtigt, smukt, hyggeligt og naturligt.
SvarSletDet var godt at din far insisterede, saa kan han ogsaa tage afsked med hende stille og roligt og smaasludre med (til) hende.
Smukt smukt.
Sikke en fortælling.
SvarSletEn sorg med så stor kærlighed - det er en uforglemmelig oplevelse. Jeg fornemmer at i har et særligt tæt familiebånd og det er fantastisk at læse. Det må være så hårdt for din far at miste den halvdel man har delt hele livet med - jeg kan slet ikke tænke tanken til ende. Men jeg tror han trods alt vil finde glæden i hverdagen med så skønne børn, svigerbørn og børnebørn i sin nærvær.
Det samme var min far og det synes jeg også var en rigtig god beslutning. Min oplevelse minder meget om din. Vores børn var dog meget mindre, men at mormors kiste stod i "den pæne stue" var også med til at gøre det, der var sket mere begribeligt for dem.
SvarSletDet vil være godt, hvis vi alle kunne komme af med noget berøringsangst overfor døden, tror jeg.
Jeg håber I har det godt!
Smuk fortælling, Lene! I har tydeligvis noget ganske særligt sammen i jeres familie. Den stemning, du beskrive, minder meget om den, der var den dag min mor blev begravet - så jeg forstår den blandede følelse af sorg og glæde på én og samme gang.
SvarSletDet lyder som en meget fin, smuk og helt rigtig afsked I har taget med din mor, Lene. Ikke spor bizar, men helt som sådan en skal være :-)
SvarSletGiv din far et kram fra mig, godt at han fik lov at bestemme. Det er nemlig det smukkeste og rareste sted, at tage afsked, i vante omgivelser.
SvarSletFlot beretning Lene - knus.
Kære Lene, I er igennem hårde dage, men at I har haft en sådan afslutning, vil I fremover have det godt og rigtigt med...Gode tanker herfra.
SvarSletHvor er det en smuk afsked I tager med jeres mor/din far med sin elskede gennem et helt liv.
SvarSletEt kram til dig og dine :)
Hvor skriver du smukt.
SvarSletDet gør mig ondt, at du har mistet din mor.
Hvor lyder det som en god afsked, I alle har taget med hende. I må være en fantastisk familie.
I er en stærk familie :-)
SvarSletDet var en smuk afsked.
Tak allesammen. Vi ved det bliver hårdt i morgen til begravelsen, men denne afsked over flere dage, den er god, også for min far.
SvarSletLene jeg kommer først forbi din blog og læser om den sorg der har ramt dig og dine. Jeg vil gerne kondolere.
SvarSletDin beretning om dagen lyder rigtig fin og viser tydeligt at det har været det helt rigtige din far har valgt. Sender varme tanker til dig og dine.
Det lyder til at være den helt rigtige måde for jer....
SvarSletTak Jane og bambi72
SvarSletHvor lyder det fint og varmt, Lene.
SvarSletStadig mange tanker herfra.
Tusind tak Nurhanne
SvarSletHvor er det godt her midt i jeres store sorg og savn, I står sammen, har disse stærke familiebånd. Forstår faktisk godt, din mor D er hos jer, hvor hun og din far har haft så mange ting sammen. Jeg tænker stadig meget på jer i jeres hårde tid. Kærlig hilsen Puk
SvarSletTusind tak Puk
SvarSletKære Lene! Det er en smuk afsked - jeg kan ikke tænke mig nogen bedre. Og jeg er sikker på, det har været rigtigt at have kisten i stuen, det ville jeg gerne have gjort med min mor.
SvarSletHej Lene
SvarSletMin varmeste tanker.
Det lyder som en god måde at tage afsked.
Det er fantastisk af din far at han kan overskue at tage den beslutning og dermed give sin familie den gave det er at kunne rumme et farvel. Lige så fantastisk at I tør følge trop og indvie børnebørnene i det. Det er en gave at få og jeg er slet ikke i tvivl om at din mor var med jer. Det er også et dejligt minde, som I vil kunne huske tilbage på med varme i hjertet.
SvarSletmadame, det er godt og føles rigtig, og min søster ville også gerne have haft den mulighed, da min niece døde.
SvarSletfru Hansen, tak. For os er det den rigtige beslutning.
Kristine, min far er fantastisk og mit hjerte bløder for ham lige nu.Han er vokset op på landet, og for ham var det bare det mest naturlige, at sådan skulle det være.
Jeg tror også det er en gave for vore børn, jeg håber, at døden ikke bliver et tabu, der skal gemmes bort.
Jeg er rørt over det du har fortalt om dine forældre og hvordan i har taklet din moders død og det der kom efter.Jeg forstår godt din far, din mor skulle selvføldig være hvor i var og ikke i et kold kapel
SvarSletKondolerer, - og takk for at du delte et vakkert minne med oss.
SvarSletConny, det var det helt rigtige for os.
SvarSletTak Hege
Din far er fantastisk, ligesom din mor. Sikke en smuk afsked med din mor og tak fordi du deler denne øjebliksstemning med os, Lene.
SvarSletEn afsked skal helst være som man har det bedst med. Dejligt at læse, at i fik det som I ville have! Jeg kan godt forstå du er glad for dine søskende, det er altid nemmere når man kan være sammen om en sorg, så bliver den på en måde lidt nemmere at bære.
SvarSletDet lyder som en både god, sørgelig, trist og gribende afsked med din mor. Hvor er det dejligt at I i familien samles og er sammen i sorgen. Det er rart at kunne mindes sammen og både grine og græde.
SvarSletTak Gitte
SvarSletStine, mine søskende er guld værd.
Åh Lene hvor er det dejligt at I får taget afsked med din mor helt som I selv har ønsket det, og at hele familien er omkring hende til at sige farvel. Hun ville have elsket det og måske sidder hun et eller andet sted og ved det hele:-) Knus og mange tanker til dig og dine og pas på dig selv.... knuz fra os ....
SvarSletvaldemarsro, at grine og græde, det er det der hjælper.
SvarSletfru koch, jeg tror hun ved det :-) og tak
Hvor er det godt, at I havde mulighed for at følge din fars ønske. Jeg er sikker på, at traditionen med at have den døde hjemme er med til at gøre døden håndgribelig og mindre tabubelagt. Samtidig er der med den døde i stuen rigtig god mulighed for at få sagt ordentligt farvel. Jeg vil tænke på dig og din familie i morgen og håber at I trods alt får en god dag.
SvarSlettak kagekone, det tror jeg også på.
SvarSletKære Lene, jeg har først nu fået læst hvad der er sket hos dig og dine. Sender jer masser af kærlige tanker herfra.
SvarSletEn smuk afsked, Lene. Godt at din far fik det, som han ville. Det at man ser den døde før begravelsen, gør det lidt mindre tungt, synes jeg. Og tungt er det at miste sin forælder. Og man kan nok slet ikke forestille sig, hvor tungt det må være at miste sin livsledsager.
SvarSletPas på hinanden!
Tak Judith
SvarSletConny, det at miste sin livsledsager, det er vist det der har fyldt mine tanker mest. jeg har så ondt af min far, som nu skal finde en ny vej i livet.
Smukt, Lene - Og så rigtig i forhold til den Lene, jeg kender fra bloggen (selvom det var din fars valg). Hvor er det godt i har hinanden allesammen og ikke mindst at din far har jer.
SvarSletTak moster tulle, vi skønner også på hinanden.
SvarSletNej altsaa Lene, jeg har haft alt for travlt med mig selv til at laese med og ser nu foerst lige din mail!
SvarSletDet goer mig virkelig ondt at hoere, men jeg er glad for I er en god familie, der forstaar at bearbejde jeres savn.
Tina, jeg fornemmer at I også er en familie med sammenhold, både i de gode stunder og i de tunge stunder. Det giver styrke.
SvarSletJeg har også først nu set dit indlæg. Det gør mig ondt at høre om din mor. Det er en smuk afsked i har taget med din mor. Sender dig og din familie mange tanker.
SvarSlet