Normalt har jeg ingen problemer med at komme tilbage efter 6 fridage, men i går var jeg lidt nervøs. Jeg har været/ er i en anden verden, der er så mange ting, der fylder, så jeg var bekymret, kunne jeg være til stede på arbejde?
Oven i købet har vi stort forbrug af vikarer lige for tiden, og jeg var sammen med tre vikarer i min gruppe, men de to var efterhånden godt kendt i vores afdeling, så det gik godt.
Tingene faldt på plads, og jeg var tilbage med nærvær og faglig kunnen, det var rart at mærke.
Udenfor skinner solen, ploven er spændt for traktoren. Hvis en traktor kunne vrinske, ville den gøre det. Landmanden vil lære sønnen at pløje, den unge mand får lært lidt af hvert i det her år, hvor han arbejder hjemme. Vi har i mange år vidst, at ingen af vore børn ønsker at være landmænd, men jeg tror, sønnen vil komme til at skønne på, at han valgte at arbejde ved landbruget et års tid. Storesøster taler i hvert fald om det som en lærerig tid, da hun arbejdede herhjemme.
Han har lært at svejse, han har tømret, han har lært at sætte sig selv i arbejde, han har lært at skulle stå op, uden at have sin mor til at vække sig. Han flyttede jo hjemmefra for tre måneder siden, og det går godt. I dag vil jeg købe ind, så han får en af sine yndlingsretter til frokost, nemlig hjemmelavet pizza.
Min blogtitel passer også i dag ;-)
Jeg synes det er en suveraen gave I giver jeres boern at lade dem opleve et aar i far og mors fodspor, uanset hvad de beslutter sig for senere i livet.
SvarSletPoej poej med vikarerne. :)
Godt at du fandt ned i rillen på jobbet - selvom du har andre tanker der banker på lige nu. Det viser bare endnu engang hvor proff. du er :-). Og som Tina siger, sikke en ballast I giver ungerne med ud i livet. Det er dejlig læsning - god dag til jer herfra.....
SvarSletJeg sidder og smiler lidt i skægget - det er nemlig ikke altid nogen lettelse at have vikar, har jeg opdaget, efter jeg selv er blevet fastansat ;-)
SvarSletHeldigvis er der mange dygtige vikarer, men indimellem trækker man en frygtelig nitte i det spil. Jeg håber ikke, at jeg selv har været sådan, min faste makker & veninde forsikrer mig dog om, at det ikke er tilfældet.
Det er dejligt at læse, at du var heldig og fandt ro og overskud til at være nærværende!
Du har ret: Det er et under! Nyd din dag :)
SvarSletSikke en smuk slutning på dit indlæg, Lene, og hvor har du ret: Underet er at vi er til! Det skal vi minde os selv om hver dag - og du gør det så fint her!
SvarSletHvor er det godt med trygheden ved at vide, hvem man er, og hvad man står for.
SvarSletDejlig og positiv læsning.
Tina, landmanden har også nydt at kunne sige af egen erfaring, at de fremtidige arbejdsgivere er godt tjent med vore børn :-)
SvarSletOg jeg ved at han kræver noget af sine medarbejdere, så det tager vore børn ingen skade af.
fru koch, og det viser også at erfaringen, rytmen, det at have i hænderne og hjernen hvad der er vigtigt, er guld værd. Mine unge kolleger knokler og lidt efter lidt bliver der lagt viden og erfaring ind, så de ikke skal ned i de dybere lag af hjernen hver gang for at hente viden frem. Jeg tager hatten af for dem, for de giver sig 110 % hver dag.
Henriette, jeg er slet ikke i tvivl om at du er guld værd for en hver afdeling :-), men nogle vikarer har svært ved at sætte sig selv i gang, og så er det drøjt. Jeg var også glad for, at jeg kunne mærke, at tingene faldt på plads :-)
Helle, den sætning betyder mere og mere for mig, og jeg synes Lars Lilholt ramte med få ord min livsholdning :-) Håber du også må nyde din dag.
Tak madame :-) og jeg er glad for at jeg rundt om i blogverdenen også bliver mindet om det.
Johanne, du kom lige ind mens jeg skrev :-)
SvarSletLige dine ord er mit håb for mine børns vej ud i verden, kan de få den følelse, så er jeg glad :-)
Kære Lene - jeg skrev engang, at hvis jeg blev syg ville jeg gerne passes af dig. Det mener jeg mere end nogensinde. Jeg har aldrig nogensinde oplevet en dygtigere sygeplejerske end dig, og jeg har oplevet mange. Du magter at møde både patienter og pårørende med en helt unik professionalitet og respekt, og ikke mindst empati.
SvarSletJeg genkender det med forskellen på vikarerne, men det er der sørme også på det faste personale.
Du er aldrig bange for at lære fra dig, og din interesse og evne i at lejre patienten giver positiv genlyd blandt vikarerne, har jeg hørt.
Du gør en kæmpe forskel, Lene :-)
Tusind tak Ella, jeg siddder her og rødmer, men jeg er glad for at du ikke oplever en forskel på det jeg skriver og det jeg gør :-)
SvarSlet