søndag, april 13, 2008

ET SAVN

Mel.: Martin Elmquist 1992

Nåden er din dagligdag,
hverdagen, det nære.
Mennesker at leve med,
nåden er: at være.

Nåden er den kærlighed,
som blev grundløst givet.
Nåden er den hverdag, som
binder dig til livet.

Nåden er et ord fra Gud
over alle dage.
Nåden er, når alt er tabt,
at få alt tilbage.

Nåden er hver levet dag,
hvert tilfældigt møde.
Nåden er det levende,
som står op af døde.

Uden håb og uden Gud
lar vi døden råde.
Tro og håb og kærlighed
får vi kun af nåde.

Johannes Møllehave 1985.


Til minde om min mor, som døde d. 11/4 2008.

33 kommentarer:

  1. Det gør mig meget ondt at høre - Lene. Jeg sender dig og din familie tanker og et knus til dig...

    SvarSlet
  2. Masser af tankeknus sender jeg afsted i din retning og tænker også på, at himlen nu bliver en engel rigere...

    SvarSlet
  3. Det gør mig ondt Lene, men sikke en smuk salme og blomst du har givet hende her.

    SvarSlet
  4. Det gør mig ondt for dig, Lene .
    Selvom det var ventet, er det ikke nemt. Kærlig tanker fra mig.

    SvarSlet
  5. Det gør mig ondt...hjertevarme og gode minder rækker til selv efter døden. Æret være din mors minde.

    SvarSlet
  6. Kære Lene, må jeg kondolere...det er så svært at miste en man holder af...Kærligst Anne
    Jeg har læst dine indlæg omkring din mor..hun var en særlig kvinde :-)

    SvarSlet
  7. Modtag min dybeste medfølelse, Lene. Jeg sender dig og din familie alle de varme tanker, jeg kan. Det er et meget smukt minde, du har lavet til din mor - og jeg forstår på dine indlæg om hende, at hun i sandhed har fortjent det.

    SvarSlet
  8. Aj hvor gør det mig ondt for dig og din familie. Det er svært at miste, dem man holder af. Godt I har gode minder at tænke tilbage på.

    SvarSlet
  9. Kæreste Lene - modtag min dybeste medfølelse til dig og familien. Det er svært at skulle tage afsked med et elskeligt menneske - især når det er så nærstående som din Mor. Jeg tror din Mor har det godt der hvor hun er nu - hun var klar til at tage afsted, men som pårørende er man aldrig klar.
    ære vær hendes minde og mange tanker herfra mig...

    SvarSlet
  10. Man bliver fattig på ord.... Ordene er svære at finde, for hvad skal man dog sige til et menneske der har mistet sin mor....
    Mega krammer og varme tanker herfra

    SvarSlet
  11. Kære Lene, jeg kondolerer. Jeg håber for jer, at slutningen blev, som I havde håbet og at tiden efter bliver fornuftig for jer allesammen.

    Jeg er sikker på, at din mor har været et fantastisk menneske, for hun har fostret en kærlig, omsorgsfuld datter med en styrke, som er sjælden.

    SvarSlet
  12. Kæreste Lene, jeg kondolerer. Jeg ved, at din mor havde været syg længe og jeg håber, at slutningen blev som hun og I havde håbet og ønsket.

    Jeg sidder her med den største klump i halsen og tårer i øjnene, for jeg ved, at om kort tid kan det være mig, der må skrive samme besked...

    Jeg fornemmer at I efterladte er gode til at kere om og støtte hinanden, det får I brug for nu.

    Jeg sender mine aller varmeste tanker til dig og din familie.

    SvarSlet
  13. Kæreste Lene - det gør mig så ondt at høre - jeg kondolerer.

    Selv om din mor har været meget syg, gør det ondt at miste. Jeg siger som Liselotte, hun må have været et fantastisk menneske, når hun kunne opfostre et så stærkt og rummeligt menneske som du er, Lene.

    Jeg sender mange varme tanker til jer alle.

    SvarSlet
  14. Det gør mig ondt at høre, at din mor er død. Jeg sender mine varmeste tanker og min dybeste medfølelse til dig og din familie.

    SvarSlet
  15. Min dybeste medfølelse og mange, mange tanker til dig og din familie.

    SvarSlet
  16. Kære Lene

    Uha, det er slemt! Sender dig mange kærlige tanker. Andet kan jeg desværre ikke gøre. Ens mor er noget helt særligt og at miste hende, er noget så skrækkeligt.

    Stort søndagsknus fra mig

    SvarSlet
  17. Mange,mange gode tanker og knus til dig og hele din familie. Man kan leve godt på de gode minder, og dem ved jeg du har rigtig mange af. Men det er så svært at miste dem man holder så meget af. Tænker på dig - hilsen og kram herfra

    SvarSlet
  18. Min dybeste medfølelse. Dine smukke indlæg om din mor lyser af både en kærlig mor og datter!
    Mange varme tanker til dig og din familie.

    SvarSlet
  19. Kære Lene, hvor gør det mig ondt at læse. Heldigvis har I alle minderne stadig. Kærlig hilsen til dig og resten af familien.

    SvarSlet
  20. Kære Lene, det gør mig ondt at høre om din mor, jeg kondolerer af hele mit hjerte og sender du og din famile mange tanker nu, hvor I har det svært. Har hørt om tidspunkt senere på ugen, hvor jeg også klart vil sende jer mange tanker her midt i jeres ubeskrivelige sorg, savn, ubeskrivelige smerte. Kærlig hilsen Puk

    SvarSlet
  21. Hvor er den tekst smukt skrevet af Johannes Møllehave. Jeg blev meget rørt, da jeg læste den - mest fordi jeg følte en stor glæde og livsbekræftelse imens.

    Jeg er ked af til sidst at læse, at din mor lige er død, Lene.

    Det er svært at miste nogen, man elsker og er tæt knyttet til, jeg håber I fik sagt farvel og fik en god afslutning. Jeg tænker på dig og din familie.

    SvarSlet
  22. Ord er fattige, saa jeg noejes med at sende dig mange tanker og et knus
    ((((((((((((((Lene))))))))))))

    SvarSlet
  23. Søde Lene, masser af gode tanker til dig og dine. De indlæg du skrev om din mor gjorde det tydeligt, at hun var en overmåde stærk og sej kvinde, og hun satte osse et "aftryk" af sig selv gennem det du skrev på din blog.
    Salmen er SÅ SMUK !!

    SvarSlet
  24. Kære Lene - modtag min dybeste medfølelse til dig og familien. Det er aldrig let at miste een som man holder meget af.
    kh
    Annette

    SvarSlet
  25. Kære Lene - sender dig og familien mange tanker og et stort kram.

    SvarSlet
  26. Lene, jeg føler med dig! Det er hårdt - også selvom (eller fordi?) der har været langvarig sygdom involveret.
    Som vi kender din familie her fra bloggen, kan vi tro på, at I støtter hinanden og hjælper hinanden i denne svære tid.
    Jeg er ked af det på dine vegne!

    SvarSlet
  27. Kæreste Lene. Det gør mig meget ondt at høre. Det er næsten ikke muligt at skrive noget meningsfuldt.
    Du vil savne din mor grufuldt, det ved jeg af egen erfaring.

    SvarSlet
  28. Kære Lene.
    Min dybeste medfølelse og varme tanker til dig og din familie.

    SvarSlet
  29. Knus - til dig og din mand.

    SvarSlet
  30. Jeg sender varme tanker og medfølelse fra Ærø. Det gør mig så ondt for jer allesammen.

    SvarSlet
  31. Tænker på dig Lene. Kæmpe kram

    SvarSlet
  32. kærlige tanker til dig og jer, Lene.

    SvarSlet
  33. Jeg kondolere og sender en flok varme tanker til dig og din familie.
    Kærlig hilsen Lis

    SvarSlet