fredag, april 11, 2008

MARKVANDRING

Gårsdagen bød på to lange køreture frem og tilbage til Hospice, så jeg besluttede mig for en gåtur inden.

Ofte går jeg på vejen, men i går fik jeg lyst til at gå langs vore marker.


På vej ned til vores sø kommer jeg forbi fodermarken til fasaner, rådyr og andre dyr. Majsene står ribbet for føde, og snart skal der sås nyt, så vildtet har et sted at finde føde om vinteren. Landmanden har også sat fodertønder op i alle læhegn, så skulle være nok til alle.


Majskolberne er tomme, men stadig synes jeg, de er smukke at se på.


Nede ved søen var der ingen ænder i dag, de plejer at holde til over på øen.


Laika nød turen og løb foran hele tiden. Jeg havde kameraet parat, for i skoven bag søen plejer der at stå rådyr, som suser ud, når vi kommer, men ikke i går.

Fodermarken, søen og skoven er fristed for vildtet, her er der ikke jagt.

Grøfterne er ikke så fyldt med vand lige nu, og jeg håber regnen holder sig, for vi har stadig marker, der er meget våde.

Laika nød en vandtur, hun var gentagne gange nede i grøfterne.


Og for enden af skoven lå markerne, hvor de er ved at pløje. Der havde lige været skiftetid, så det var landmanden, der var i gang. Når man pløjer, starter man hver andet år med at pløje ude fra grøftekanten og hver andet år inde fra midten, og da sønnen først er ved at lære det, skulle landmanden gøre de to marker færdige.


I dag skinner solen igen, så næste mark skal gøres klar til gyllespredning, men her må en mindre plov til, for der er mere fugtig.


Og fruen må hellere forsætte, hvor hun slap i går, husalf hvor bliver du af?

11 kommentarer:

  1. Sikken en dejlig tur :-)
    Hvor er det skønt at se at der bliver tænkt på dyrene :-D

    SvarSlet
  2. Lene - nu ser jeg at du bor i paradis - for sikke en natur du er omgivet af. Og sikke en dejlig måde at få tankerne på plads :-)

    SvarSlet
  3. Tak for turen Lene - hvor har jeg nydt den friske luft der var over blogland her til morgen :-) God arbejdslyst når nu husalfen stadig holder ferie - bare "borte" ikke har taget hende ;-) Kram til dig....

    SvarSlet
  4. Tak for turen, jeg nåede ikke selv ud igår, så er det dejligt, at få en tur med dig og Leika. God weekend. :)

    SvarSlet
  5. Tak for en pragtfuld markvandring. Hvor er der smukt lige rundt om dig. Husalfen har været en tur på Vestegnen, og nu er her (med lidt hjælp fra myndlingen) støvsuget og vasket gulv og klar til at lave weekendens 3 kager... jeg skal vist lære at sige nej engang imellem ;-)

    SvarSlet
  6. bambi72, min landmand nyder lige så meget at gøre noget for dyrene og gå en tur, som at gå på jagt. Det kan jeg godt lide.

    Marianne, jeg har alle muligheder for at finde rum til tanker.

    fru koch, selv tak :-)

    Helle, også god weekend til dig og dine :-)

    kagekone, nå det var der, husalfen gemte sig ;-) jeg må lære at holde fokus på rengøring og du skal lære at sige nej :-)

    SvarSlet
  7. Hvor er det dejligt at læse, at man fodrer vildtet. Jeg nød også turen, du tog os med på.

    SvarSlet
  8. madame, jeg tror det er alment, landmanden er med i et jagtkonsortie, der har de også troligt vinteren igennem kørt op med kartofler og roer.

    SvarSlet
  9. Tak for en dejlig tur !
    Du bor dejligt og tager så smukke billeder.

    SvarSlet
  10. Tak Miri, jeg har en lille dejlig plet af danmark :-)

    SvarSlet
  11. Dejlig gaatur Lene, jeg synes naesten jeg kunne dufte den nyvendte jord. SUK, hvor jeg glaeder mig til en tur til DK i Juni!

    SvarSlet