MARKVANDRING

Gårsdagen bød på to lange køreture frem og tilbage til Hospice, så jeg besluttede mig for en gåtur inden.

Ofte går jeg på vejen, men i går fik jeg lyst til at gå langs vore marker.


På vej ned til vores sø kommer jeg forbi fodermarken til fasaner, rådyr og andre dyr. Majsene står ribbet for føde, og snart skal der sås nyt, så vildtet har et sted at finde føde om vinteren. Landmanden har også sat fodertønder op i alle læhegn, så skulle være nok til alle.


Majskolberne er tomme, men stadig synes jeg, de er smukke at se på.


Nede ved søen var der ingen ænder i dag, de plejer at holde til over på øen.


Laika nød turen og løb foran hele tiden. Jeg havde kameraet parat, for i skoven bag søen plejer der at stå rådyr, som suser ud, når vi kommer, men ikke i går.

Fodermarken, søen og skoven er fristed for vildtet, her er der ikke jagt.

Grøfterne er ikke så fyldt med vand lige nu, og jeg håber regnen holder sig, for vi har stadig marker, der er meget våde.

Laika nød en vandtur, hun var gentagne gange nede i grøfterne.


Og for enden af skoven lå markerne, hvor de er ved at pløje. Der havde lige været skiftetid, så det var landmanden, der var i gang. Når man pløjer, starter man hver andet år med at pløje ude fra grøftekanten og hver andet år inde fra midten, og da sønnen først er ved at lære det, skulle landmanden gøre de to marker færdige.


I dag skinner solen igen, så næste mark skal gøres klar til gyllespredning, men her må en mindre plov til, for der er mere fugtig.


Og fruen må hellere forsætte, hvor hun slap i går, husalf hvor bliver du af?