tirsdag, april 08, 2008

ENDELIG FORÅR

Sms blev afsendt, at maden var klar, og jeg smuttede lige ud med affaldsposen.

Og så stod jeg der midt på gårdspladsen og måtte lukke øjnene og bare sanse.

Luften var mild og frisk.

Højt oppe kom lyden af en flyver, som var på vej til eller fra Aalborg lufthavn.

Rundt om sang fuglene forskellige melodier.

Og forårstegnet! En traktors fjerne brummen, som blev højere og højere som tegn på, at mine mænd var på vej hjem til pizza. Det var en brummen, som lød rigtig, traktoren lød til at køre godt, så nu kan vi se frem til lange dage, hvor jeg kun ser mine mænd, når de skal have noget at spise.

I dag nåede jeg det ikke, der kom besøg midt i pausen, men om ikke længe skal den første kop te nydes på terrassen. Det skal blive godt.

11 kommentarer:

  1. Sjovt - jeg sagde netop i går, at det er forår nu, fordi Lillepigen ville ud at rulle på rulleskøjter. Når børnene begynder at lege ude om aftenen, er det et tegn på forår for mig.

    SvarSlet
  2. Pollyanna, sådan er det. Åh lykken er at stå på rulleskøjter den første forårsaften :-)

    SvarSlet
  3. Dejligt, så er der fred og ro i et ½ års tid, igen, næsten ;o)

    SvarSlet
  4. sådan cirka sister :-) du har været der, kan jeg høre :-)

    SvarSlet
  5. Åh... ja, hvor foråret banker på nu, Lene og hjemme hos dig er der helt konkrete og meget håndgribelige tegn på det. Lyden af en traktor på vej hjem til frokost... :-)

    SvarSlet
  6. Jeg håper den våren du snakker om siver opp hit til meg snart. Her var det nemlig 5 iskalde kuldegrader da vi våknet i dag. En feilbestilling, spør du meg.

    SvarSlet
  7. Og i dag har der kørt en traktor på marken overfor mit køkkenvindue. Jeg elsker lyden og følelsen af landbruget....sådan skal det være.

    SvarSlet
  8. En perfekt forårsbeskrivelse. Jeg håber i trods traktor arbejdet, får tid til motorcyklen også.

    SvarSlet
  9. Du skriver altså så smukt! Jeg følte jeg stod ,der ved siden af dig :-)
    Jeg er så glad for at have fundet din blog :-)

    SvarSlet
  10. Det der med traktorens brummen, det nød jeg også i går, da vi kørte hjem fra sommerhus. Det er for mig tegn på forår og at sommeren er på vej

    SvarSlet
  11. Liselotte, selv traktorer kan blive sultne ;-)

    Hege, det må vi have lavet om på, jeg sender lidt forår op til dig :-)

    Johanne, sådan skal det nemlig være, den lyd gør godt :-)

    Bare rolig Lis, de lyse aftener er på vej, og søndag holder vi fri, når ikke grise og mennesker skal passes :-)

    Tak i lige måde, Miri :-)

    Conny, sådan har jeg det også nu, men som ung ænsede jeg ikke traktorer, men da var tanken om at være gift med en landmand også utænkelig :-)

    SvarSlet