torsdag, april 24, 2008

KENDER DU DET?

Der er så meget, jeg gerne vil skrive om, men meget af det kræver tid og fordybelse, for jeg er ikke sådan en, der lige kan ryste facts ud af ærmerne eller på stående fod kan fortælle om dette og hint. Jeg har altid hyldet princippet, at man kan slå op i bøger, hvis man får brug for viden.

Der er noget, der sætter sig, eks. viden om apopleksi eller hjernen, men også her har jeg læst meget mere, end jeg kan fortælle om uden lige at tjekke mine noter.

Og så bliver indlæggene her på siden sådan la la, lidt billeder, lidt hverdag, lidt snik-snak, hvor jeg egentlig gerne ville debattere og diskutere. Jeg må bare konstatere, at når jeg er træt, så hænger jeg foran computeren eller ligger i en sofa med et blad frem for at læse artikler, forholde mig kritisk, danne mig en mening og få det formuleret.

Sønnen får lært landmandslivets hårde sider i disse dage. I går arbejdede han 11 timer, landmanden arbejdede ca. 19 timer, han stod op kl. 6 og gik i seng kl.1, og det meste af tiden foregik på en traktor. Regnen lurer forude, så de vil have så meget gylle spredt som muligt.

Om lidt er pizzaen klar.

Og morgenstunden kan også være smuk i tåge. Så gør det ikke noget at skulle tidligt op og ud at køre.

11 kommentarer:

  1. Dét tågebillede er det smukkeste billede, jeg har set MEGET MEGET længe!!!

    ... og så kender jeg også det du skriver om her. At ens blog fyldes med lalala og ikke noget direkte konstruktivt, men det synes jeg også godt, der må være plads til. Det er jo netop dét, der foregår i vores hoveder, når vi er trætte og trænger til at slappe af efter en lang arbejdsdag på benene.

    Så er vi fyldt med lalala ;-)

    SvarSlet
  2. Når min blog bliver overfladeagtig er det typisk fordi der foregår noget i mit liv jeg ikke har energi eller lyst til at dele ... og det er det, der fylder.

    Det er nu hyggeligt at læse med ved dig alligevel... det behøver ikke at være seriøst og holdningsladet det hele..

    SvarSlet
  3. Jeg håber det holder tørvejr lidt endnu hos jer - her regner det allerede, men det er ok med mig - jeg skal jo heller ikke have det sidste gylle spredt ud mens det endnu er tørvejr ;-) Hils og kram .....

    SvarSlet
  4. Det kender jeg helt bestemt. Og jeg kender også til, at man så kan gå hen og blive utilfreds med sig selv, fordi man jo så gerne vil og har forfærdelig lyst.
    Jeg kender også til, at hvis der bliver alt for meget la la i bloggen, så er man tæt på at smide håndklædet i ringen og lukke bloggen, fordi det jo egentlig ikke er det, man vil med den.

    Jeg kender ikke så meget til landmandslivet. Men jeg tror, at det er hårdt. (men også dejligt)
    Fortsat god arbejdsglæde.

    Og så vil jeg altså lige fortælle dig, at jeg simpelthen elsker dine indlæg om landmandens og landmandskonens liv på godt og ondt. Det du skrev forleden "Hverdagen", det var et smukt indlæg, som jeg holder meget af at læse. (men som jeg ikke fik kommenteret, fordi jeg ikke kunne nå det den dag!)

    SvarSlet
  5. Jeg synes absolut, der skal være plads til lidt snik-snak, lidt fra hverdagen og lidt billeder, og det er ikke "bare" la la. Mange har glæde af at læse og lære om det nære, om de daglige glæder, og det at hvile i sig selv, at det så bliver krydret med fact og tanker og formidling, gør det bare endnu bedre. Fortsæt endelig som du gør.

    SvarSlet
  6. WOW det er godt nok et smukt morgen tåge billed

    SvarSlet
  7. Jeg kender det rigtig godt! Der er så mange interessante ting at skrive om som dog er krævende at sætte sig ind i, -og tit trænger man bare til at slappe af når man sidder foran skærmen :-)

    SvarSlet
  8. Anita, tak :-) det kan ikke være anderledes,så jeg skal bare lade være med at sætte ambitionerne for højt ;-)

    Lizelotte,du har ret :-) og jeg nyder også selv de små hverdagsbetrgatninger hos andre.

    fru koch, endnu er regnen ikke kommet, så vi krydser fingre. To dage mere, så skulle vi være færdige.

    tak Johannne og jeg skal blot lære, at de her dage kommer jo.

    Jette, du har ret. De betragtninger om det nære hos andre er jo netop det der hjælper mig til at skønne på hverdagen hos mig selv.

    Tak Bambi :-)

    Valdemarsro, og jeg slapper godt af for tiden :-)

    SvarSlet
  9. Lene, det kender jeg godt !
    Jeg holder meget af at læse med hos dig :-)
    Og se på dine smukke bileder!

    SvarSlet
  10. Sikke et helt fantastisk og smukt billede :) Tillykke med rådyrene - jeg elsker også sådan nogle oplevelser midt i hverdagen. :) God og dejlig dag til dig - måske med lidt mere energi

    SvarSlet
  11. Tak i lige måde Miri :-)

    Tak i lige måde Helle.

    SvarSlet