I disse dage er der ikke noget, der hedder fællesspisning, for de lyse soltimer skal udnyttes. Så landmanden spiser først, herefter afløser han sønnen i hans frokostpause.
Jeg fik lyst (jeg sagde jo, jeg er let afledelig ;-) til at lave varm mad til frokost, så gryderne kom i sving. Kødsovs a la Lene med revne gulerødder sammen med oksefars, pasta, og bønnesalat med en lækker olie-eddikedressing, som spiller smukt gul sammen med solen. Den bornholmske rapsolie er så smuk i farven.
Sønnen vil helst spise foran fjernsynet i dag, så jeg har sat mig ned på hans gamle værelse, hvor jeg har fået gjort rent, sat bord med den bærbare ind, ligeledes er motionscykel og bænkpresser stillet op sammen med strygebræt. Så nu kan jeg surfe på nettet, cykle mig en tur, bruge mavemusklerne og få strøget, alt sammen i mit nye multifunktionsrum. :-)
genialt Lene...god arbejdsfornøjelse....;-)
SvarSletMultitaske - det er vist din merit :-)
SvarSletDet lyder skønt at have det hele samlet i et rum. God fornøjelse ved maskinparken - mangler du en hvilemaskine dernede :-)
SvarSletLene, så er der altså også nogle små fordele ved "hjemmefra-flyttede"-børn - man får pludselig eget værelse - med det hele ;-D
SvarSletJeg har også fået mit eget værelse nu :-) Mangler blot motionscyklen, men jeg har lovet mig selv, at den flytter ind til vinter.
SvarSletTja...kære Lene. Det er nu underligt, ikke :-)
Husk nu også at spise din mad....og god fornøjelse og fremtid med dit nye værelse.
Hvor er det dejligt at læse om landmandslivet - det er virkelig en helt anden verden.
SvarSletTillykke med dit nye værelse, det lyder altså som om du kommer til at tilbringe nogen timer der ;-)
Det lyder jo som en god ide - med det "studerværelse". Gælder det også landmanden!
SvarSletAnne, tak :-)
SvarSletMarianne, det er mit navn :-)
Gitte, der står en sofa dernede :-)
Et cetera, sønnen syntes det var et hyggeligt værelse, men jeg tror ikke han flytter hjem :-)
Johanne, min motionscykel bliver brugt alt for lidt, så nu håber jeg, at jeg kan tage mig sammen :-)
Stine, ja det er en helt anden verden, og det er faktisk først de sidste par år, at jeg har lært at sætte pris på den, må jeg desværre sige, men nu nyder jeg det :-)
Henry, det ville være skønt om landmanden kunne lokkes derned ;-)