Hvordan kommer man ind til mig?

Blogspot leverer statistik, heriblandt hvor mange sidevisninger der er pr dag. De tal er med til at overbevise mig om, at der faktisk er mennesker derude, der ser min side, måske endda læser med herinde. Som andre bloggere oplever jeg, at kommentarfeltet er indskrænket meget efter facebook og især instagram er kommet. Og oveni det ved jeg, at en del har svært ved at få lov til at kommentere hos mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, for det er ikke spamfilteret, der sender dem i spambunken. 

I statistikken indgår også søgeord, som bringer folk ind på bloggen. Som tidligere har jeg undret mig, for når jeg googler søgeordene, er det sjældent at min blog dukker op. Søgeordene får mig dog til at fundere over sammenhængen med min blog og dets indhold.

Små historier til farvel
At sige farvel kan være svært, At sige på gensyn letter afskeden. At tage afsked, når døden banker på, føles endegyldigt, for det kan ikke gøres om. I løbet af min blogs levetid, det er nu 13 år siden jeg startede, er både min mor og min far død. Og jeg har skrevet om vores afsked på bloggen, både for min mor og min far. Det kan vel godt kaldes små historier om at sige farvel

Aftenhimlens stråle symfoni
Den aftensalme elsker jeg, både tekst og melodi understreger aftenstemningen.

Ensom i livet
Hmm, først tænkte jeg, har jeg mon skrevet om at være ensom. At jeg har tænkt indlæg om at være ensom selv om man er omgivet af mennesker, det ved jeg, at jeg har gjort. Da jeg brugte mit søgefelt på bloggen, kom der både et andet indlæg med søgeord frem og det her indlæg om ensom i livet. Og de sidste ord rammer mig, for jeg føler selv, at jeg har alt for travlt med livet, så jeg glemmer mennesker, der kunne have brug for en fremstrakt arm. Det kan vi vist alle have brug for, nogen der ser os, når vi trænger til et kram, et kærligt ord eller blot en kop varm te serveret med omsorg. 

Herfra min verden går
Uden at søge ved jeg, at de ord har jeg brugt. Ikke bare en gang, men mange gange. Så der er nok at læse om, hvis man vil læse mine ord om herfra min verden går.

Hvordan kommer man småfluer til livs
Aner det ikke, og det er vist aldrig noget, jeg har skrevet om. En kollega har givet et tip om at hælde kogende vand i vasken, hvis man døjer meget med bananfluer/små fluer. Det har jeg prøvet af og synes måske det virker.

Underet er
Ikke så sært,hvis man kommer ind til mig, når man søger på hvad underet er. Det indgår jo i mit blognavn. Om man så finder sit svar her, det tror jeg næppe. Jeg er stadig vild med de to linjer, jeg valgte til min  blog, taget fra Lars Lilholts sang Hvor går vi hen, når vi går. Og for mig betyder de linjer, at man skal stoppe med at se efter underet i alt det store og i stedet for øve sig i at se underet i det nære og i de små ting i hverdagen. Underet er at vi er til, og hver dag vil jeg øve mig på at huske, at der er intet jeg hellere vil end at være til som den jeg er.

Vanddråben udhuler sten
er første linje i sangen Hvor går vi hen, når vi går. Og du kan høre Stine Bramsens fortolkning af sangen her. Jeg har min helt egen fortolkning af sangen på DVD, mine børn sang den nemlig for mig, da jeg blev 60 år.

Mine arbejdsdage i denne uge handler meget om undervisning, undervisning af patienter og pårørende  og undervisning af kolleger. I dag skal jeg prøve at være på video til opfølgningsforløbet til patienter og pårørende, det er jeg spændt på. Kan jeg fange dynamikken i rummet, kan jeg se det utalte og ellers må jeg forlade mig på at den dygtige hjerneskadekoordinator er fysisk til stede og opfanger de usagte signaler.

ha en god dag.

Der er visse ord

som går igen, når jeg skal skrive. Visse ord, som dukker op i min hjerne som forslag til overskrifter. Ordene: herfra min verden går, dukkede op i dag, og jeg vidste, at dem havde jeg brugt før. Søgning i bloggen viste, at ikke bare en, men utallige gange har det været overskriften. Hvorfor? Tjah, ofte når jeg føler mig indskrænket, ikke tankemæssigt, men mere i den radius jeg fysisk bevæger mig i, så dukker ordene op. I dag dukker ordene op, fordi jeg sidder i hjørnet af min sofa, iPad sørger for at jeg kan se serier, computer sørger for at jeg kan læse blogge, mobilen er linen til omverdenen, hvis nu nogen vil have fat i mig, og strikketøjet sørger for, at jeg føler, at jeg er lidt aktiv. Jeg er træt, fysisk træt, min krop fortæller mig, at det er længe siden, at jeg har været kvinden på gulvet på arbejde. Normalt er jeg ansvarshavende i aftenvagterne og dermed ansvarlig for kontakten med lægerne, og dermed sidder jeg ofte ned eller står hos en patient og taler med vedkommende. I går og i denne weekend er det anderledes, jeg er simpelthen sygeplejerske med ansvar for patientplejen, og jeg elsker det, men hold da op, som jeg fik gået skridt i går. Hjernen blev udfordret på en anden måde, og feriens afslappethed måtte hurtigt smyges af, og det gjorde mig træt. Så jeg har slappet af og ladet min radius være indskrænket denne formiddag. God lørdag til dig.

Selvfølgelig skal fuglekasser sidde tæt i en storby :-)

Herfra min verden går

• Jeg har vist brugt den overskrift før. Det er nok ligesom aviser og fjernsynskanaler, der er efterhånden ikke noget nyt under solen. Og så sker det igen, jeg falder i et indlæg og tænker, hold da op, Lene, det er faktisk godt beskrevet.  For sådan er jeg.  Samtidig er det sjovt at læse om min plan med rengøringen, jeg kender mig selv så godt, så højst sandsynligt hoppede jeg over, hvor gærdet var lavest, så det blev overfladerengøring. Det er heldigvis slut nu.

• Min eneste fridag i denne uge (har weekendvagt) er startet med oprydning af huset og klargøring til rengøringsselskabet, tankerne kunne også godt trænge til lidt oprydning. Så her sidder jeg i mit lille studerekammer og skriver tankerne ned og sletter dem igen, for de er nu engang kun beregnet for mig.

morgenstund ved sygehuset

• Om lidt skal jeg til fysioterapeut, jeg kan godt mærke, at vi denne gang lod der gå tre uger. De sidste dage ved en bærbar computer på arbejde har sat sine spor. Og så snakker vi ikke om, at jeg jo lige så tit hænger i sofaen herhjemme med den bærbare på skødet.

• Gospelkoraften i går var lige så skøn og livgivende, som den plejer at være. Jeg har besluttet mig for at ønske fri om torsdagen i 2019 i håb om, at jeg så kommer mere af sted til sang. Min korleder kender flere fra sit andet kor, som har det som mig, vi er helt høje efter sang i to timer, så det med at gå i seng, når man kommer hjem og så tro, at man kan sove, der tager man fejl. Og jeg kan ganske enkelt ikke holde til arbejdsdagene med kun 4-5 timers søvn. Heldigvis har denne uge været skøn, jeg har sovet godt hele ugen, og det gør en kæmpe forskel. Der vil være uger, hvor der er møder og andre aktiviteter, så fridagen ikke kan lade sig gøre, men det skal prøves af. Jeg vil hellere have fri der end mandag eller fredag. Godt nok mister jeg så den forlængede weekend, men til gengæld får jeg mere sang og livsglæde ind i mit liv.

• Når jeg ser mig rundt i mit studerekammer, så finder jeg spor af andre, som betyder noget i mit liv. På mit bord ligger lige nu: 
• En julekalender med te, som en god kollega har købt til mig. 
• En tegning tegnet af min datter, da hun var teenager
• En Kristuskrans, som vækker minder om gode retrætedage
• Min mormors brevholder i marmor (eller anden stenart)
• Et lille billede som min søn og svigerdatter havde malet til mig som en drillegave. Jeg havde ønsket et billede af dem (jeg fik også et rigtigt fotografi af dem)
• Billeder af min datter og søn som konfirmander. De står i gamle rammer hjemme fra mine forældre
• En tegning af mig og de ting, mine kolleger forbinder med mig i anledning af min 60 års fødselsdag. 
• En gammel sparebøsse formet som en postkasse, en gave fra mine forældre, da jeg var barn.
• Og så det bogmærke jeg en gang hæklede, inspireret af mange bloggere og som jeg helt havde glemt. Det skal da i brug.

Håber du har spor i dit liv af mennesker, du holder af. God torsdag til dig.

FARVERIGE FREDAG

Indlægget kunne også hedde Herfra min verden går eller Langfredag. Min verden er lige nu begrænset til aktiviteter, der foregår på gården, inde såvel som ude. Mit udsyn har jeg valgt at begrænse, så jeg kan fokusere på her og nu.

Der er meget, der skal nås såvel inde som ude, derfor bliver det på flere måder en lang fredag. Kornmarkerne blev tilsået i går. I dag holder medarbejderne fri, men ikke landmanden. Han udnytter det gode vejr og sidder ude på en traktor.

Når jeg føler mig lidt presset, glemmer jeg, hvad der er godt for mig. Jeg skipper motion, jeg øger indtaget af slik , is og andre lækkerier betragteligt. Det stopper nu! Så nu sættes der fokus på de andre skønne ting i livet, der forsøder min hverdag. Jeg udnytter, at alle mine duge er strøget, så i stedet for dækkeservietter på spisebordet kommer der duge på her i påsken. Vaskemaskinen gør sit arbejde, nu vil jeg koncentrere mig om mit arbejde. God Langfredag til dig

En dejlig dag

• temperaturen viste 0 grader, da jeg kørte hjemmefra. Det var måske knap så dejligt, hvis altså ikke jeg havde haft  min mors skønne norske cardigan på. Den lunede mig hele vejen fra bilen til sygehusets indgangsdør. Jeg mangler vinter/efterårsfrakker, og min uldcardigan/frakke, som Ayla hoppede op af i foråret, er endnu ikke kommet til rensning.
• skøn projektdag, hvor vi fik lov til ikke at blive forstyrret af andre end os selv. Det var vi til gengæld rigtig gode til, men vi nåede alligevel et godt stykke vej videre og fik også vendt verdenssituationen set fra en sygeplejerskes perspektiv (vi startede og sluttede ved “herfra min verden går”, og vi kom vist ikke ret meget mere ud i verdenen end der)
• min dejlige leder var tilbage efter ferie, det er som om jeg trækker vejret lettere, når hun er der. Hun er min iltbombe, når tingene spidser til.
• kom fra sygehuset i rette tid, nåede derfor at få afleveret min uldcardigan/frakke til rens og undgik for megen kø på motorvejen
• jeg havde dog heldigvis sørget for min nye tradition, så jeg drak te og spiste mandler og banan, mens jeg holdt i kø.
• kørte hjem i det skønneste solskinsvejr
• jeg har set serie og spist ostemadder
• aftensmaden blev den nemme omgang med masser af grøntsager, gode grillhjortepølser skåret i skiver, gode kartofler skåret i skiver, masser af æg blandet med vand og parmesanost, det hele blandes i et fad og sættes i ovnen. Og mens det har simret i ovnen, har jeg nået dagens kontorarbejde og dette indlæg.
• tænker tilbage på en dejlig weekend med en dejlig fødselsdagsfest for en skøn kvinde lørdag aften
• og en køretur gennem et solstrålende Jylland søndag for at hente datterens møbler. Studietiden i Haderslev er over, resten af tiden skal foregå i København. Møbler og service, der blev indkøbt til studielejligheden, får plads hos os, indtil det nygifte ægtepar får sig en større lejlighed. Vi nød solen med lækker kage/boller på terrassen, inden vi kørte hjem igen, og datteren tog bussen til ægtemand og deres lille lejlighed i København.
• nu vil jeg nyde resten af aftenen med visheden om, at jeg ikke vil forlange mere af mig selv
• god aften til dig.

HERFRA MIN VERDEN GÅR

Travlheden er sat ind i landbruget. Der tages kartofler op dagen lang, og som de sidste år bliver sortering af kartofler lagt om lørdagen, dermed kan de fleste af folkene holde fri på nær landmanden og en medarbejder. Det bliver til lange dage for landmanden, for når medarbejderne holder fri ved 18 tiden, tager landmanden en portion aftensmad og så ud igen for at lægge alt til rette til næste dags arbejde. Min arbejdsdag blev en blandet landhandel i går. Der blev vasket tøj, der blev ordnet ting på kontoret og så blev der revideret instrukser til sygeplejen samt talt med en patient i telefon. Ind imellem slog jeg masker op, jeg talte dem, jeg inddelte dem ved hjælp af snore, så jeg kunne gå tilbage og kontrollere antal, og alligevel sidder jeg nu og har allerede fundet de første fejltællinger på den første pind ret. Og jeg er endda kun kommet 162 masker hen, jeg mangler 600 endnu. Nå men der er ikke andet for, at jeg må stole på, at de 600 er der og så slå to masker mere op nu, så antallet stemmer. Jeg glæder mig til, at jeg kommer rigtig i gang med det sjal, det er da utroligt kedeligt at slå op og tælle ;-)

Jeg glæder mig også til aftenvagten i aften, jeg trænger til ganske almindelig sygeplejearbejde. Jeg trænger til at blive udfordret, til at møde andre mennesker, til at være en del af et fællesskab. Udfordret er jeg også blevet til kor, for min korleder har bedt mig synge solo på en sang, som jeg selv synes er svær at synge. Så jeg øver mig ind imellem, jeg synger med på you tube klip, jeg vil jo gerne, men det skal lyde ordentlig. Heldigvis skal jeg ikke som på you tube synge solo hele vejen, hos os får koret lov til at synge det midterste stykke alene, det hjælper lidt på sommerfuglene i maven.

På køkkenbordet ligger der blommer fra haven, der er ikke mange, men der er nok til, at de kan blive forvandlet til et par glas marmelade, først ryger de dog i fryseren, vi har nok marmelade lige nu. Inden arbejdsdagen starter, skal der handles ind, og cirkeltræningen skal også passes.  Det er vist en ganske almindelig lørdag i september, og det passer mig fint. God lørdag til dig.

Søndagsafslapning.

Blæstens lyde er derude sammen med fuglesangen, men i dag er vinden i den rigtige retning i forhold til min terrasse, så jeg kan ligge her med lukkede øjne og slappe af. Hvis jeg gad stå op og hente mine høreapparater, ville jeg kunne høre langt mere fuglesang, men også meget mere af blæstens melodi, så jeg bliver liggende. Jeg tænker tanker bag de lukkede øjne, jeg slapper af, og indimellem ser jeg himlen gennem solbrillernes filter. Herfra min verden går, jeg holder af min uperfekte have og mine sparsomme krukker. Agaverne kom til mit hus som ganske små, vi havde en medarbejder for mange, mange år siden, som kom med tre små aflæggere. Jeg holder af haveparasollen, der er endt over i Istvans hundegård og aldrig er kommet tilbage på terrassen. En af de søndage, hvor vi tog på motorcykeltur, skinnede solen ubarmhjertigt ned i hundegården, og så lånte Istvan parasollen. Jeg holder af buskene, de uægte jasminbuske (eller pibeved), som dufter himmelske og som burde have været beskåret, de breder sig ind på rosernes domæne. Jeg holder af himlen ovenover mig, den veksler mellem glimt af solen og varme, så trøjen må væk fra armene, og skyer, der hastigt glider videre og sender kølige vinde ind over mig, så trøjen lægges på armene igen. Men jeg bliver liggende, jeg nyder denne stund, lige her, med mine uperfekte tæer, men dog med neglelak på. Jeg nyder følelsen af min nye kjole, som jeg ved kommer til at hænge på mig hele sommeren. Jeg nyder bare at være til, lige nu, lige som jeg og min have er. Om lidt er det sidste aftenvagt i denne omgang, jeg er klar. Om lidt vil jeg gå ud og finde landmanden og høre om vi skal spise frokost sammen, jeg er klar. Om lidt, lige nu slapper jeg af. God søndag til dig.

HERFRA MIN VERDEN GÅR

Kontoret er for trangt, når jeg skal have overblik over alle bilag, så spisebordet i stuen bliver brugt til de indledende manøvrer. Senere, når selve konteringen starter, rykker jeg ind på kontoret, hvor regnskabscomputeren står.

I stuen har jeg udsyn til mejsekuglerne og fuglenes akrobatiske evner, når de sidder på en kugle, nogle gange med hovedet nedad, og pikker frø, alt mens vinden svinger dem frem og tilbage.



Lidt usundt brændstof må der til i dag og lidt pausegymnastik for fingre og hjerne.



Som så mange andre har jeg også lidt kvalme, lidt snøft, lidt ondt i halsen, men modsat mange andre bliver mit som regel ikke til mere. Jeg har to gange i mit liv haft influenza, det varede vist en dag, en gang har jeg haft Roskildesyge og så er jeg en gang imellem forkølet, men ikke hvert år, så jeg må vist siges at være et godt liv ;-)

Tager jeg vitaminer eller andet tilskud? Nej ikke det mindste, men jeg prøver at leve sundt, få frugt og grønt, gå nogle ture, synge nogle sange og finde glæder i livet. Landmanden vil gerne give landmandslivet og kartoflerne æren ;-) men jeg har jo kun boet her de sidste 25 år, så mon ikke også mine forældres gener skal have lidt ære?

Alt dette er jo ingen garanti for, at sygdom ikke rammer mig. Er der noget, mit arbejde har lært mig, så er det den foregående sætning. Derfor gider jeg heller ikke gå og bekymre mig, om de dårlige gener nu rammer mig en dag, det er livet for kort til.

Jeg siger ikke nej til forebyggende undersøgelser for eks. tyktarmskræft, men det er så, fordi det er en snigende sygdom, som man tit opdager for sent. Lige nu kunne jeg ikke tænke mig at blive testet for diverse arvelige sygdomme via blodprøver, det er så heller ikke aktuelt for mit vedkommende. Men jeg tror ikke, at jeg ville ha mine bryster fjernet, hvis jeg fik at vide, at jeg om 10 år ville ha 50 % chance for at få brystkræft.

Nå det her indlæg endte et helt andet sted end først tiltænkt, men sådan går det sommetider. Fingrene formidler pludselig det, jeg går og tænker på inderst inde.

Hvordan har du det med diverse blodprøver, som kan vise dig sygdomme, som du måske kan få?

HERFRA MIN VERDEN GÅR

Måske bliver jeg lidt indskrænket af at sidde her langt ude på landet, jeg tror det ikke; I er med til at holde mig ajour med, hvordan livet foregår andre steder.

Jeg elsker mine gåture, det er det samme, jeg går forbi på hjemvejen som på udturen, og alligevel ser jeg nye ting.

Perspektivet kan ændres fra de store vidder

til de små detaljer.

Fra den vilde natur

til den plejede natur.

Nu er jeg klar til at dykke ned i bøgernes verden.

HERFRA

Herfra min verden går, i hvertfald i aften.



Nu er jord og himmel stille
vinden holder tyst sit vejr
og der lyder ingen trille
fra de høje, stille træer.
Kun de fjerne frøers kvækken,
køers kalden over vang
og et dæmpet slag af bækken
til vor egen stille sang.

Men når sangen er forstummet,
vil vi høre end en klang
lys og klar fra himmelrummet,
det er lærkens aftensang.
Fra i morges inden gryet
har den jublet glæden ud
og sin himmelflugt fornyet
med endnu en tak til Gud.

Tak for dagen, som er omme
for en lang og dejlig dag,
tak for dage, som skal komme
og for dem, der ligger bag.
I det høje lyse fjerne
mødes sangen mild og klar
med den første aftenstjerne
som et kærligt smil til svar.

En aftensang som for altid er forbundet med en af de første sommerlejre, som jeg var på som blåmejse. Minder om en voksen leder Grethe, der kunne favne mig, og som jeg senere mødte, da vi begge var ledere. Hun blev en af de rollemodeller, som var med til at forme mig, som den jeg er.

HERFRA MIN VERDEN GÅR

Selv om jeg ALDRIG skulle giftes med en landmand, så valgte tømreren, jeg blev forelsket i, at uddanne sig til landmand, og så blev det sådan alligevel! En af goderne ved det (udover en dejlig mand) er den skønne natur omkring os.

En skøn travetur med med udsyn til rådyr, fasaner, skov, sø og snevidder blev en del af min fridag.

FLADT!

Herfra hvor min verden går, er der fladt som en pandekage. Her er frit udsyn, højt til loftet, ingen krogede veje eller bakker. Når jeg går, er det ligeud, frem og tilbage.


Huset er lige sådan, ingen små kroge, ingen trapper, der fører opad eller nedad, bare ligeud.


Mit sind derimod er fyldt med bakker og dale, bjerge og slugter, mørke kroge og solfyldte blomsterenge. Her er der alle former for landskaber.


Der er dage, hvor jeg mest boltrer mig blandt blomsterne på engen, løber let og elegant op over bakken til den næste solplet. Der er dage, hvor jeg står på bjergtinder og løfter armene over mig i et sejrsråb, hvorefter jeg måske ryger ned i en slugt, videre ud i sumpen, hvor ingen lys slipper ind, og hvor jeg tror, at her skal jeg forsumpe for evigt.


Heldigvis skal der så lidt til, for at jeg kommer ud i solen igen, et smil, et kys, et knus, et varmt ord, en sang, et solstrejf, og her til morgen var det sjovt at tænde for radioen, og ud toner sangen. Jeg var alene i huset og så fik den ikke for lidt, luften fyldte mine lunger, jeg sang af karsken bælg, og slugterne og sumpen forsvandt, mens vi sang fællessang i min stue:

Så go morgen, go morgen,
vågn op og få en krammer,
det er dig, vi holder af.
Go morgen, go morgen
vi elsker dig,
det bliver en dejlig dag


En sang, en gåtur med masser af frisk luft, sol og blæst, så kan jeg ikke krybe udenom mere. Selvom mit hus er ligeud af landevejen, så står der rengøring på skemaet resten af dagen.


Ha en god dag.