Søndagsafslapning.

Blæstens lyde er derude sammen med fuglesangen, men i dag er vinden i den rigtige retning i forhold til min terrasse, så jeg kan ligge her med lukkede øjne og slappe af. Hvis jeg gad stå op og hente mine høreapparater, ville jeg kunne høre langt mere fuglesang, men også meget mere af blæstens melodi, så jeg bliver liggende. Jeg tænker tanker bag de lukkede øjne, jeg slapper af, og indimellem ser jeg himlen gennem solbrillernes filter. Herfra min verden går, jeg holder af min uperfekte have og mine sparsomme krukker. Agaverne kom til mit hus som ganske små, vi havde en medarbejder for mange, mange år siden, som kom med tre små aflæggere. Jeg holder af haveparasollen, der er endt over i Istvans hundegård og aldrig er kommet tilbage på terrassen. En af de søndage, hvor vi tog på motorcykeltur, skinnede solen ubarmhjertigt ned i hundegården, og så lånte Istvan parasollen. Jeg holder af buskene, de uægte jasminbuske (eller pibeved), som dufter himmelske og som burde have været beskåret, de breder sig ind på rosernes domæne. Jeg holder af himlen ovenover mig, den veksler mellem glimt af solen og varme, så trøjen må væk fra armene, og skyer, der hastigt glider videre og sender kølige vinde ind over mig, så trøjen lægges på armene igen. Men jeg bliver liggende, jeg nyder denne stund, lige her, med mine uperfekte tæer, men dog med neglelak på. Jeg nyder følelsen af min nye kjole, som jeg ved kommer til at hænge på mig hele sommeren. Jeg nyder bare at være til, lige nu, lige som jeg og min have er. Om lidt er det sidste aftenvagt i denne omgang, jeg er klar. Om lidt vil jeg gå ud og finde landmanden og høre om vi skal spise frokost sammen, jeg er klar. Om lidt, lige nu slapper jeg af. God søndag til dig.