Ord er der nok af

inde i mit hoved. Jeg har en konstant konversation med mig selv hele tiden. Sidste uge skulle jeg ud med skraldeposen og hente post, pludselig lød en stemme; hvem snakker du med. Jeg kiggede mig rundt og der stod landmanden i ly af portåbningen og smålo lystigt. Han havde betragtet sin kone gå mutters alene over gårdspladsen og alligevel bevægede munden sig konstant. Jeg troede ikke, at min mund bevægede sig, når den indre konversation udspillede sig. Jeg må være et kosteligt syn i bil og når jeg går alene.

Nå men udover mit arbejde på sygehuset og husmortjansen herhjemme, så sker der ikke så meget, så jeg kan godt føle, at ordene på bloggen ofte gentager sig selv. Med fare for dette river jeg mig alligevel ud af mandagens blogblokering og skriver et indlæg.

Efter søndagens aftenvagt stod jeg udenfor sygehuset, der var utroligt lyst og jeg følte mig overhovedet ikke træt, da jeg kørte bilen ind på gårdspladsen tæt på midnat. Så mandag startede med en lille skål med lakridskonfekt, knækbrød med ost og masser af te. Fornuften gjorde dog, at jeg lagde mig til at sove ved to tiden. Klokken fem ringede landmandens ur, og modsat normalen så vågnede jeg helt op ved urets kimen, og så var det slut med at sove. Jeg tilbragte først noget tid med at se film, men opgav til sidst og stod op. Brændenældehavet omkring frugtbuskene blev fjernet, som belønning har jeg siden mærket til brændenælder på arme og hals, lige som de små knotter har irriteret min hud. Det er en kilde til undren, at føleforstyrrelserne efter brændenælder kan fortsætte så længe, jeg kan stadig mærke en sarthed og kriblen under huden på halsen. Når man er tidligt i gang, er man også tidligt færdig, så resten af dagen blev tilbragt i afslappet tilstand, først ved fysioterapeut og siden i sofa, stol og dansende på gulvet. Landmanden stod for aftensmaden, så jeg nød ribbenssandwich med pommes frites og cola, lækkert hjemmebragt. Uanset hvor usundt det er, så elsker jeg altså pommes frites.

Meget af min indre konversation handler om sygepleje, beklager, men sådan er det. Jeg tror, det skyldes at det kan jeg forholde mig til. Verdenen udenfor synes indimellem kaotisk, og jeg har svært ved, at mennesker omkring mig ser så forskelligt på verdenen (også i den del af blogverdenen jeg kommer i). Indimellem synes jeg, at vi polariserer os mere og mere, og for en kvinde som jeg, der på sine gamle dage har det bedst med, at vi forsøger at forstå hinanden og ikke er så ideologiske/kontrære, er det svært at håndtere. Også fordi jeg er en ”pleaser”, jeg vil gerne, at vi alle er glade og tilfredse. Sygepleje derimod er dejligt at have med at gøre, og jeg elsker at dykke ned i små områder af sygeplejen. I morgen skal jeg på en temadag om grundlæggende sygepleje, så mens rengøringsfirmaet gør huset rent, vil jeg dykke ned i en artikel på engelsk skrevet af hovedtaleren i morgen, en australsk professor i sygepleje. God tirsdag til dig.