En tedåse

Mens jeg hælder te i teposen, kommer jeg til at kigge nøjere på tedåsen. Pludselig er jeg tilbage i tiden, for tedåsen fik jeg af elevkammerater efter periode med gruppearbejde. I dag ville man nok kalde det projektarbejde, vi var tæt på at være færdige som sygeplejersker, for som jeg husker det, var denne skoleperiode beregnet på at klæde os på til eksamensopgaven. Jeg og to andre fra holdet boede på kollegiet, som var oven på skolen. Alle andre var flyttet ud i lejligheder eller boede allerede sammen med nogen, inden de startede på sygeplejeskolen. Gruppelokalerne lå på en etage under etagerne med kollegieværelser, derfor var det nemt for mig at brygge te til gruppen hver dag.

Dengang var man sygeplejeelever, der var ikke noget med studiedage, SU, lange ferier etc. Vores ferie lå altid uden for de gængse ferieperioder, så vi kunne være på afdelingerne i ferietiden og på helligdage. Vi skulle bo på sygeplejeskolen det første halve år, eller rettere sagt, det skulle vi ikke, men da vi ikke fik løn i den periode, men gratis kost og logi, så gjorde alle det nærmest. Det første halve år var egentlig ikke en del af uddannelsen, men en forberedelse til uddannelsen og blev derfor kaldt forskolen. I det halve år var vi to klasser, der bestod af en blanding af elever fra Thisted og Viborg Sygeplejeskole. Derefter blev vi en klasse på godt 30 sygeplejeelever. Vi er mellem 12 – 17, der stadig mødes en gang om året. Næste år har vi 40 års jubilæum for vores start på sygeplejeskolen. Det er lidt vildt, 40 år!

Tilbage til tiden med gruppearbejde, jeg er jo en af dem, der stortrives i gruppearbejde, jeg elsker at arbejde sammen med andre. Jeg er så ofte også en af dem, der trækker læsset, for går der for meget snak og for lidt handling i gruppen, så tager jeg teten. Indimellem i mit voksne liv øver jeg mig i at sidde på mine hænder og ikke sige noget, for jeg får altid skrabet arbejde til mig. Som jeg husker det, var den her gruppe en, hvor alle bidrog, og hvor jeg blev klogere og beriget af at være sammen med de andre. Da vi var færdige, fik jeg denne lille tedåse med pernodte i som tak for alt det te, de havde drukket. Tænk at jeg kan huske tetypen. Men det har gjort indtryk på mig, at mine søde elevkammerater havde tænkt på mig.

Jeg har netop modtaget mail med invitation til årets elevtræf, denne gang bliver det i Skive. Skive var en del af min elevtid. Jeg boede på kollegium der, mens jeg havde et halvt år som ”stor” elev i medicin og kirurgi og afsluttede disse to praktiksteder med det man kaldte ”stuegangseksamen”. Jeg glæder mig til at være sammen med mine elevkammerater. Vi plejer ikke at mangle samtalestof til en hel dag sammen.

Samtalestof mangler vi heller ikke på min afdeling, der er masse af ting vi kan drøfte, hvis vi har tid til det. Jeg glæder mig ekstra meget til mine tre aftenvagter i weekenden, for jeg skal ikke være ansvarshavende, jeg skal heller ikke trombolyseansvarlig, jeg skal ganske enkelt være sygeplejerske med trombolyse2 funktion, dvs. jeg skal assistere og hjælpe den trombolyseansvarlige sygeplejerske ved trombolyse og ellers skal jeg være hos patienterne. Jeg er vild med, når jeg får sådanne vagter. God fredag til dig.