Mens jeg venter

Dagen i dag er startet anderledes end de forrige dage. Et regnvejr er på vej, så landmanden stod op klokken fem for at sikre, at kartoffelplanterne havde “regnfrakke” på (skimmelsvampeforebyggelse). Jeg havde regnskabsærinder, så jeg stod også op. Nu er der sendt mails af sted, og mens jeg venter på, at andre står op og kommer på arbejde, kan jeg lige så godt drikke lidt te og se tilbage på en motorcykeltur, som jeg aldrig fik beskrevet.

Som du kan se, er regnvejret tæt på, medarbejderen er mødt og sidder allerede på havetraktoren, så græsplæner og rabatter på de to gårde kan blive slået, inden regnvejret slår til. Jeg har stadig intentioner om havbad og at fortsætte med ukrudtsrydning oppe i sommerhuset, det kan man også gøre i regntøj. Voksne lader sig ofte hæmme af regnvejr, børn elsker det, indtil vi voksne har påvirket dem så meget, at de bliver siddende indenfor.

For noget tid siden havde vi brug for at få et brev sendt til udlandet, for noget tid siden knoklede datteren med eksamensopgave, så den blev færdig før tid og hun kunne tage til udlandet. Vi øjnede chancen for at få brevet med hende. Først skulle der komme en lastbil og hente kartofler, så vi ventede og ventede, mens søndag formiddag blev til frokost

Klkken 13 drog vi af sted, kursen var sat mod Haderslev og motorvejen var vejen udad. Som altid, når vi kører sydpå, holder vi pause ved Ejer Bavnehøj, jeg får altid følelsen af feriestemning her, selv om der overhovedet ikke var ferie denne dag. Vi nød madpakkerne og det gode vejr og hastede så videre.

Haderslev søerne blev set fra motorcyklen, hvorefter vi kørte ind på pladsen foran datterens studielejlighed. Et knus, et glas vand og en snak om livet, der pludseligt kan ændres, og så var vi på vej igen, og datteren var i fuld sving med de sidste opgaver inden eksamen (og hun bestod ugen efter)

Jeg havde kigget på kortet hjemmefra, tæt på Haderslev gik en Margueritrute. Klokken var nu 17.30, men vi orkede ikke kørsel på motorvej, så vi besluttede os for, at vi var unge og godt kunne holde til en sen hjemkomst. Kortet blev placeret mellem os to på sæderne, så jeg kunne være vejviser.

Vi kom forbi kirken i Christiansfeld, og vi snakkede om Brødremenigheden, honningkager og at vores lysende julestjerne i julevinduet, som vi fik af mine forældre, er fra denne menighed.

Og der hang den så,Herrnhuterstjernen,lige udenfor honningkagehuset.

Vi kørte videre i det sønderjyske, små veje gennem smukke områder.

Vi læste skilte med Skamlingsbanken, og noget i min historiehukommelsen dukkede op, så da vi så et flag og en mindesten på toppen af en bakke, kørte vi derop.

Det var søndag d. 5/6, græsset var nyslået, der stod et tomt telt, og vi blev klar over, at her havde der været grundlovsfest. Skamlingsbanken, et mindested om da Danmark tabte krigen mod Tyskland i 1864 og siden et mindested om danskhed og det danske sprog. Den sønderjyske historie med fokus på at holde fast i det danske sprog og den danske historie trods det, at de var underlagt tysk herredømme, ses tydeligt her.

Efter en genopfriskning af historien hoppede vi på motorcyklen og kørte videre på de små veje, gennem Kolding, Vejle og da lyset dæmpedes, blev vi enige om at finde et sted at spise. Det blev en MacDonald syd for Horsens.

 

Herefter strøg vi ud på motorvejen og tog et langt stræk før sidste pause ved Himmerlandsrastepladsen. Her faldt vi i snak med en mand, som beundrede motorcyklen. Det viste sig, at han også havde kartoffelavl i blodet, og vi fik en lang snak. Jeg elsker sådanne spontane møder med mennesker, som man ikke ser mere, men som et kort øjeblik berigede ens verden.

Mens jeg har skrevet, hentet billeder og tjekket fakta, har solen skinnet lystigt. På DMIs radarbilleder ses, at regnen indtil nu går i opløsning, lige før den rammer os, det holder nok ikke i længden. Men mon ikke landmand og medarbejder når deres mål, det tror jeg, og jeg er opsat på havbad og ukrudtsrydning, om det regner eller ej. Vi får se. God onsdag til dig.