Der er bagt knækbrød, der er bagt boller, og støvsugningen efter alle melkrummer og Istvans jorddynge i bryggerset er overstået. En omgang vasketøj hænger på tørrestativet uden for mit køkkenvindue. Jeg er klar, er du klar? Vi kan jo tage på en lille tur rundt i det nordjyske. For to søndage trillede motorcyklen ud fra gårdspladsen og drog mod Brønderslev, hvor den mødtes med 20 andre motorcykler, alle af samme mærke. Vi var dog flere mennesker, idet jeg ikke er den eneste, der har lyst til at sidde bagpå.
Eftermiddagsturen tog os rundt på små veje ud mod Dorf mølle
Ud til Kattegat og op langs kysten mod Frederikshavn
Pausen blev holdt ved Bangsbo fort, hvor der var den skønneste udsigt og skønt vejr.
Så gik turen hjemad mod Brønderslev og Hedelund restaurant med den traditionelle afslutning med boller og kage. Denne gang var kagen en skøn gammeldags æblekage. Jeg nåede også lige en tur ind i rododendronparken, som er lige ved siden af.
En god eftermiddag og vi kørte hjem med fyldt mave og masser af snak med andre motorcyklister ( og min længsel efter ferie på to hjul blev da ikke mindre, men det kommer jeg næste år, har min kære motorcyklist lovet mig)
God lørdag til dig.
Tak for turen. Nordjylland er bare skøn! Og udsigten fra Øksnebjerg og Bangsbo Fort fantastisk. Frederikshavn er jo en af mine byer. Bangsbo er også smuk, men vist mest med roser idag?
SvarSletSelv tak, Anne. det er smukke steder. Mener du du rododendronparken, når du skrive Bangsbo og roser? For der er masser af rododendronbuske :-)
SletGo' tur. Tak for den :-)
SvarSletEllen, selv tak og turen var god :-)
Slettakk for turen..
SvarSleter imponert over at du klarer å fotografere så bra når du sitter på sykkelen..
Ha en god søndag
Tak, Ruth, jeg tror æren tilfalder kameraet, for jeg er imponeret over hvor skarpt det stiler trods fart og sving :-)
SletTusind tak for turen fortalt i billeder og tekst.
SvarSletSelv tak, Abildjyde :-)
SletTak, Hanne, vi har mange skønne steder i Danmark :-)
SvarSlet