Midt om natten

Landmanden har strenge ordrer på, at han ikke må vække mig, hvis jeg falder i søvn i sofaen. Det er nemlig ensbetydende med, at min hjerne mener, at så skal vi beskæftige os med alt det, som hjernen var ved at lægge på lagrene rundt om i hjernen. Man ved jo, at en god nats søvn fremmer hukommelsen, det er nemlig der, alt bliver lagret. Og det er alt andet lige skønnere, hvis det sker, mens jeg sover og ikke mens jeg febrilsk kigger på uret og tæller søvnmængden sammen. Det sidste er jeg nu blevet ret god til ikke at gøre, jeg lader søvnløsheden omfavne mig og står ud af min seng, som de kloge hoveder siger, læser en bog eller ser lidt fjernsyn, og når søvnen så kommer listende, så hilser jeg den velkommen. Men om morgenen lige inden hårvasken gnubber søvnens vattede, tunge fornemmelse ud af min hjerne og vækker den til dåd, da er jeg træt.

Nå men i nat sov vi trygt og godt, landmanden i sin seng og jeg på sofaen, da en infernalsk larm gik i gang. Landmanden hørte ingenting, men det gjorde jeg, jeg lå nærmest ved siden af sirenen. Vores alarm i huset var gået i gang uden at være sat til. Jeg var vågen i løbet af et sekund, men var helt rundt på gulvet, nåede at vække landmand, nåede at tjekke alarm uden briller, inden jeg sansede at finde dem og så trykke koden. Alarmen stoppede, men så ringede landmandens mobil, det var alarmcentralen, som havde modtaget alarmkaldet. Det var ikke nok for dem at vide, at det her var en fejl, næh de skulle have den kode, der garanterer, at de taler med den rigtige landmand. Hvem i alverden kan huske en kode midt om natten, når man er blevet vækket på den måde? Det kunne landmanden efter at have givet sin hjerne tid ved at beskæftige sig med noget andet så som at fortælle alarmcentralen, hvad der var sket. Godt gået. Mens han talte med alarmcentralen, gik alarmen igen, og nu havde jeg briller på og fik den slukket rimelig hurtigt. Vagthunden havde klogt indset, at når begge mennesker i huset var inde, så var der ingen grund til, at den tog på vej, så den faldt hurtigt i søvn igen. Samme konklusion drog landmanden og faldt i søvn igen. Landmandskonens hjerne syntes derimod, at jeg skulle tænke på, hvordan kurset var gået i går, hvilket svar og handling jeg skulle gøre på en arbejdsmail, og hvad jeg mon kunne nå på denne fridag før weekendens aftenvagter. Efter læsning af flere artikler i et dameblad faldt jeg i søvn, først på sofaen og siden i min seng.

Nu er jeg vågnet, jeg har brygget te, jeg har sendt en mail, jeg har smurt mad til landmanden, jeg er bare ikke VÅGEN, så jeg forsøger at vække min hjerne med at skrive et indlæg, drikke en kop te og så må jeg i gang. Jeg skal til plasmatapning og personalemøde i eftermiddag. Og jeg vil gerne nå lidt praktisk herhjemme inden da, jeg snupper dog lige en kop te mere. God torsdag til dig.