Herfra min verden går, i hvertfald i aften.
Nu er jord og himmel stille
vinden holder tyst sit vejr
og der lyder ingen trille
fra de høje, stille træer.
Kun de fjerne frøers kvækken,
køers kalden over vang
og et dæmpet slag af bækken
til vor egen stille sang.
Men når sangen er forstummet,
vil vi høre end en klang
lys og klar fra himmelrummet,
det er lærkens aftensang.
Fra i morges inden gryet
har den jublet glæden ud
og sin himmelflugt fornyet
med endnu en tak til Gud.
Tak for dagen, som er omme
for en lang og dejlig dag,
tak for dage, som skal komme
og for dem, der ligger bag.
I det høje lyse fjerne
mødes sangen mild og klar
med den første aftenstjerne
som et kærligt smil til svar.
En aftensang som for altid er forbundet med en af de første sommerlejre, som jeg var på som blåmejse. Minder om en voksen leder Grethe, der kunne favne mig, og som jeg senere mødte, da vi begge var ledere. Hun blev en af de rollemodeller, som var med til at forme mig, som den jeg er.
Tak for den fine aftensang - og tak for den dejlige blog. Jeg nyder dagligt dine kloge betragtninger om stort og småt i livet.
SvarSletvelkommen her Lone og tak for dine ord. Den aftensang holder jeg meget af,og jeg ryger lige tilbage til dengang jeg var 9-10 år, der sent om aftenen nede ved søen. Det er en god fornemmelse :-)
SvarSletDet er sådan en dejlig sang - min søster og jeg fremførte den ofte med guitar og tostemmigt derhjemme...
SvarSletdet ville jeg gerne høre Lizelotte ;-)
SvarSletDet er også min yndlingssang, melodien er skrevet af Bellmann, og jeg har spillet den på blokfløjte som barn. Nu synger min datter den til kor, og jeg nyder det. Hyggeligt at læse dine betragtninger.
SvarSletdet er godt at høre Lisbeth, og ja jeg bliver aldrig træt af den sang
SvarSlet